
Udviklingspuljen for lokalsamfund
Udviklingspuljen for lokalsamfund støtter borgerprojekter med op til 400.000 kr.
Puljen har til formål at fremme
- Attraktive og levende lokalsamfund i hele Vejle Kommune.
- Styrke nærdemokratiet.
- Bæredygtig udvikling i landdistrikterne
Eksempler på hvad der kan søges til
- Lokale mødesteder - indendørs og udendørs. Indretning, udsmykning, opgradering af udstyr, lys
- Opstart af større arrangementer - fx.en festival, et udviklingsprojekt, projektering og forarbejde til udviklingsplaner.
- Forbedring af pladser, stier, anlæg, beplantning
OBS. Minimum 30% af budgettet skal være selvfinansieret.
Søg udviklingspuljen
Ofte stillede spørgsmål
Hvem kan søge?
Alle borgere, foreninger og borgergrupper bosiddende i Vejle Kommune kan søge puljen.
Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati arbejder på balance mellem land og by. Derfor prioriteres projekter i kommunens landdistrikter og landsbyer. Udvalget uddeler også midler til borgerprojekter i Vejle by.
Tidsfrister for at søge i 2025
Onsdag d. 5. februar 2025
Mandag d. 7. april 2025
Mandag d. 3. november 2025
Ansøgninger behandles af Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati. Der er ansøgningsfrist cirka 1 1/2 måned før et udvalgsmøde.
Bemærk: Ansøgningen skal være indsendt, inden udgiften er afholdt.
- Projekter der er med til at skabe attraktive og levende lokalsamfund.
- Projekter der fremmer samarbejdet mellem borgere og foreninger.
- Projekter der fremmer det aktive medborgerskab.
- Der lægges særlig vægt på projekter der fremmer at flest mulig får gavn af projektet, er innovative eller nytænkende.
Særlige støttemuligheder under udviklingspuljen
- Projekter for skoleklasser der vil arbejde med demokrati. Medansvar og medindflydelse. Her kan der søges kr. 5000,-
- Der gives ikke støtte til drift. Med drift forstås bl.a. vedligeholdelse af områder og ejendomme, administration af hjemmesider, revision, generalforsamling, handleplan, udarbejdelse af vedtægter samt interne møder.
- Der gives ikke støtte til kommunale eller private institutioner. En undtagelse kan være i lokalsamfund hvor grønne områder i forbindelse med skoler og idrætsanlæg, enten er det eneste eller det naturlige sted for fælleskab i lokalområdet (områderne må ikke være indhegnet) og ansøgningen skal komme fra lokalrådet eller i samarbejde med lokalerådet.
- Der gives ikke støtte til vedligehold, forbedringer eller etablering af stier. En undtagelse kan være, hvis stierne er del af et større projekt omkring bynære rekreative områder.
- Der gives ikke støtte til projekter på privat grund. En undtagelse kan være hvis området er ejet af en borgerforening eller by.
Hvor meget kan vi søge?
Puljen er på 3 millioner kr. årligt. Beløbet kan varierer fra år til år og fremgår af udvalgets budget.
Der uddeles bevillinger på op til 400.000 kr. pr. projekt inklusiv moms.
Ansøger skal have medfinansiering på minimum 30% af det samlede budget.
Det vil sige, at man maksimalt kan opnå støtte på 70 % af det estimerede budget og maksimalt få udbetalt 70 % af det endelige projektregnskab.
For at opnå støtte SKAL følgende forhold være opfyldt:
- Projektet skal være alment, dvs. de typisk skal komme et helt lokalsamfund til gavn.
- Projektet skal skabe nye muligheder i lokalområdet (til eks. børn, unge, voksne og ældre).
- Projektets aktiviteter skal foregå i Vejle Kommune.
- Ved projekter der omhandler lokale samlingssteder (legepladser, aktivitetspladser, idrætsfaciliteter, mødelokaler):
- Skal faciliteterne være offentligt tilgængelig på alle tider af døgnet for at modtage støtte
(dette skal være tydeligt i lokalområdet, f.eks. gennem skiltning). - Gives der støtte til nye innovative ideer (initiativerne skal være nye for lokalområdet). Dvs. aktiviteter der inddrager nye borgergrupper eller er med til at udvikle nye muligheder for lokalområdet.
- Skal faciliteterne være offentligt tilgængelig på alle tider af døgnet for at modtage støtte
- Projektet skal kunne påvise en lokalforankring. Det vil sige at der skal inddrages flere parter i
projektet. Ved parter forstås privatpersoner, foreninger, virksomheder, borgergrupper, institutioner, lodsejere, skoleklasser m.v. - Hvis børn under 18 søger, skal en myndig person skrive under på kontrakten.
- Indtægter ved afholdelse af støttede arrangementer må alene gå til leje af materiel i forbindelse med arrangementet.
- Projektet må ikke være påbegyndt.
- Projekterne skal som udgangspunkt kunne gennemføres indenfor tilsagnsåret.
Når vi har modtaget en udfyldt version af ansøgningsskemaet, og hvis der er ikke er spørgsmål til projektet, kommer ansøgningen på næst kommende udvalgsmøde, til udvalgs vurdering.
Derefter får ansøger besked om hvorvidt der gives støtte eller ej.
Ansøger har op til et år til at gennemføre projektet.
Senest en måned efter projektets afslutning skal Vejle Kommune modtage dokumentation for det gennemførte projekt, og herefter går der maksimalt 14 dage inden tilskuddet udbetales til ansøger.
Disse procedurer vil stå nærmere beskrevet i den kontrakt man modtager, hvis ens projekt godkendes til at modtage støtte.
Om udviklingspuljen for lokalsamfund
Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati har en udviklingspulje for lokalsamfund.
Formålet er at fremme aktivt medborgerskab, med vægt på at bidrage til attraktive og levende lokalsamfund, det nære demokrati og bæredygtig udvikling i lokalområder og landdistrikter i Vejle Kommune.
Vi benytter et digitalt ansøgningsskema til ansøgninger og CVR-nummer og en nemkonto som er forbundet med dette CVR-nummer til udbetalinger.
Hvis dette giver anledning til problemer, så ring eller skriv til kontaktpersonen og forhør dig om mulighederne.
Kontakt
