

Data for All
I pilotprojektet Do Data – for a Greener Future udviklede Vejle Erhverv i samarbejde med Alexandra Instituttet en digital løsning, der kan hjælpe virksomheder med at træffe mere bæredygtige valg baseret på data. I Vejle stod vi sammen om erhvervslivet og om klimaet.



Om pilotprojektet
Data for All er et europæisk Interreg North Sea Region-projekt med deltagelse af 19 partnere fra syv forskellige lande. Projektets hovedformål er at udvikle bæredygtig datadreven offentlig servicelevering til gavn for både borgere og virksomheder.
I Do Data – for a Greener Future, der udgør Vejle Kommunes pilotprojekt i Data for All, arbejder Vejle Erhverv på at fremme den grønne omstilling. Dette sker gennem udviklingen af en digital infrastruktur og et visualiseringsværktøj, der ved hjælp af data – herunder åbne data – skal støtte virksomheder i at træffe bæredygtige beslutninger.
Da klimahandlinger i stor udstrækning sker i virksomhederne, er det et centralt mål for Vejle Erhverv at inddrage det lokale erhvervsliv i udviklingen af løsningen. I Vejle handler det ikke kun om at være Fælles om Erhvervslivet, men også om at være Fælles om Klimaet.
Læs mere om Data for All projektet (engelsk). Og få et overview af de syv pilotprojekter.
Hvordan omsætter man virksomhedernes egne klimadata til konkret handling?
Her kan du se præsentationsvideoerne om Do Data for a Greener Future, Vejle Kommunes pilotprojekt under EU-programmet Data for All. Materialet består af en samlet præsentationsvideo, der også kan ses som en videoserie i fem korte kapitler.
Videoerne giver et overblik over baggrunden for initiativet, den metodiske tilgang, udviklingen af løsningen og samarbejdet mellem kommune, virksomheder og videnspartnere. De viser også, hvordan virksomhedernes data fra Klimakompasset kan visualiseres i dashboards med fokus på CO₂-udledning, energiforbrug, udvikling over tid og benchmarking.
Videoerne blev præsenteret på Data for All’s afsluttende konference i Kortrijk, Belgien, den 4. december 2025.
Casen beskriver udviklingen af en prototype, der visualiserer virksomhedernes klimadata fra Klimakompasset i et digitalt dashboard.
Løsningen gør det lettere for virksomheder at forstå deres CO₂-udledninger og arbejde med grøn omstilling, samtidig med at kommunen får adgang til aggregerede indsigter til klimaarbejdet.
Projektet er udviklet i samarbejde med Alexandra Instituttet med fokus på datasuverænitet og ansvarlig datadeling.
Den tekniske løsning



Den tekniske prototype for Do Data er udviklet som et open source proof of concept og ligger frit tilgængelig på GitHub. Løsningen består af en webbaseret dataplatform, der kan importere klimadata, eksempelvis data eksporteret fra Klimakompasset, og visualisere dem i et interaktivt dashboard. Platformen indeholder også en funktion, der genererer indsigter og anbefalinger baseret på de importerede data.
Koden inkluderer desuden vejledninger til både brugere og administratorer, som beskriver, hvordan platformen installeres, anvendes og testes i et lokalt udviklings- eller demonstrationsmiljø.
Formålet med PoC’en er at demonstrere konceptet og undersøge, hvordan eksisterende virksomhedsdata kan omsættes til mere anvendelig viden om CO₂-udledninger og grøn omstilling.
Dette træningsmodul giver en interaktiv introduktion til, hvordan offentlige myndigheder, tekniske udviklingspartnere og virksomheder kan udvikle og skalere lokale klimadatabaserede løsninger. Modulet gennemgår centrale faser, beslutningspunkter og samarbejdsmodeller, når man arbejder med adgang til, genbrug og kombination af CO₂- og klimadata.
Forløbet indeholder både et overordnet roadmap og praktiske anvisninger om governance, dataflows og teknisk opbygning, og giver dermed et struktureret grundlag for organisationer, der ønsker at udvikle nye klimadata-løsninger eller videreudvikle eksisterende indsatser.
Læringsmodulet er på engelsk, men hvis du bruger Google Chrome kan du nemt vælg dansk som sprog.
Udforsk modulet her CO₂ Emissions Monitoring Solution Pathway.
Resultater og materialer fra pilotprojektet


Hent informationskortet (pdf) med QR-koder til informationsmaterialer og viden fra Do Data - for a Greener Future.

Hent informationskortet (pdf) med QR-koder til informationsmaterialer og viden fra Do Data - for a Greener Future.
Læs rapport fra virksomhedsundersøgelsen gennemført i marts 2024, blandt virksomheder i Vejle. Rapporten ineholder resultater om behovet for et Co2-overvågningsværktøj, digitale parathed til at måle CO2-udledninger og motivation for energioptimering.
Her kan du tilgå dialogkortene i en interaktiv onlineversion med automatisk oversættelse til engelsk, spansk og fransk.
Læs mere om formålet med kortene i informationsskrivelsen, som også indeholder et samlet sæt med alle 24 kort – klar til print (dansk version).



Evaluering af "Vækst og innovation med AI: Få større potentiale med teknologien" afholdt 26. november 2024 i AI Innovation House i Vejle.
Et event arrangeret i samarbejde med DigitalLead.
Viden om
Fordele ved åbne data og tilgængelige datakataloger i Danmark
Den fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2022-2025 fremhæver åbne data som afgørende for innovation, gennemsigtighed og værdiskabelse. Initiativer som Danmarks Miljøportal, Datafordeler.dk, Datavejviser.dk og Statistikbanken sikrer nem adgang til data, mens Open Data DK hjælper myndigheder med at dele og udnytte dem. Åbne data muliggør, at virksomheder, forskere, myndigheder og civilsamfundet får enklere adgang til data, som kan bruges til at skabe nye løsninger, styrke beslutningsprocesser og udvikle samfundet.
Danmarks Miljøportal sikrer åben adgang til miljødata, så miljøhensyn kan integreres i beslutninger om alt fra naturgenopretning til byudvikling og klimatilpasning.
Portalen, der drives i fællesskab af stat, kommuner og regioner, modtager data fra over 150 organisationer, herunder forskere og virksomheder. Den giver adgang til mere end 1.000 kortlag, 55 millioner artsobservationer og 70 millioner vandmiljødata.
Alle data er frit tilgængelige og understøtter bæredygtige løsninger og et bedre miljø.
Datafordeler.dk er en offentlig platform, der giver samlet adgang til grunddata som adresser, ejendomme, personer og geografiske oplysninger. Formålet er at sikre effektiv distribution af opdaterede og valide data, der understøtter digitalisering i både offentlig og privat sektor. Platformen er en central del af det danske grunddatainitiativ og bidrager til en mere sammenhængende datainfrastruktur.
Datavejviser.dk, drevet af Digitaliseringsstyrelsen, er et centralt værktøj, der giver et samlet overblik over tilgængelige data fra den offentlige sektor. Her kan man finde beskrivelser af både åbne data og data med særlige adgangs- og anvendelsesvilkår. Kataloget hjælper brugere med at identificere relevante data og guider videre til platforme som Danmarks Miljøportal, Statistikbanken eller Datafordeleren, hvor dataene kan tilgås.
Statistikbanken er en gratis online platform fra Danmarks Statistik, der giver adgang til omfattende statistiske data om det danske samfund. Den indeholder opdaterede oplysninger om emner som befolkning, økonomi, erhverv, miljø, uddannelse, sundhed og socialforhold. Brugerne kan tilpasse tabeller, lave analyser og eksportere data til videre brug. Statistikbanken bruges bredt af forskere, virksomheder, journalister og borgere, der har behov for præcise og troværdige data til analyser og beslutningstagning.
OS2opendatadk er en fælles platform for åbne offentlige data, der gør det nemt for myndigheder at udstille data hurtigt og med lav teknisk barriere. Platformen understøtter deling af data, som ofte ikke findes på andre dataportaler, og bidrager til øget transparens, genbrug og innovation. OS2opendatadk er et produkt i OS2, det offentlige digitaliseringsfællesskab, og bygger videre på erfaringerne fra Open Data DK, som siden 2016 har arbejdet for åben adgang til kommunale og regionale data.
Data.europa.eu er EU's centrale dataportal, der samler åbne data fra EU-institutioner, medlemslande og andre europæiske organisationer. Portalen indeholder et omfattende katalog af datasæt inden for områder som miljø, transport, økonomi og forskning.
Formålet med Data.europa.eu er at fremme brugen af åbne data på tværs af Europa, støtte innovation og gennemsigtighed samt styrke samarbejdet mellem borgere, virksomheder og offentlige myndigheder. Ved at samle data ét sted gør portalen det nemt at finde, tilgå og genbruge europæiske data til analyser, beslutningstagning og udvikling af digitale løsninger.
Open Maps for Europe er en samling af harmoniserede geografiske data indsamlet fra europæiske landes geografiske styrelser. Den indeholder kort som topografiske kort, terrænkort, stednavne og satellitfotos.
Formålet med Open Maps for Europe er at tilbyde standardiserede geografiske data, der kan bruges til analyser, forskning og udvikling på tværs af landegrænser. Kortene er tilgængelige som både webservices og dataudtræk, hvilket gør dem let tilgængelige for brugere med forskellige behov.
Kontakt






