start på hovedindhold

Nye vådområder - bedre vandmiljø

Som et led i realiseringen af EU's Vandplaner, etablerer Vejle Kommune i disse år mange nye vådområder. Formålet er at skabe et bedre vandmiljø ved at begrænse udledningen af kvælstof og fosfor fra landbruget.

Klima, natur og miljøHele kommunenIgangværende

Mange søer og kystområder får det skidt, når der tilføres for mange næringsstoffer (kvælstog og fosfor), som får algetilvæksten til at stige voldsomt. Algerne forringer dyre- og plantelivet i vandmiljøet. Når algerne dør og nedbrydes, opstår der iltsvind, som slår det meste liv ihjel under overfladen ...

Næringsstofferne skal fjernes på land, inden de havner i søen eller fjorden. Det kan blandt andet gøres ved at genskabe vådområderne i vores ådale. Det sker ved at lukke dræn og grøfter indenfor projektområdet, ved at etablere små, lavvandede søer og ved at genslynge vandløb og hæve vandløbsbunden, så der kommer periodevise oversvømmelser i ådalen. På den måde bliver engen vådere, og ådalens naturlige renseanlæg aktiveres.

I en våd eng trives nemlig en speciel type bakterier, som bruger det opløste kvælstof (nitrat), når de spiser og omsætter gamle planterester i engjorden. Restproduktet er kvælstof på luftform (nitrogen, N),  der damper op i atmosfære, hvor det ikke er til skade for vandmiljøet.

På landsplan skal udledningen af kvælstof til vandmiljøet reduceres. En del af reduktionen kommer fra etableringen af vådområder.

Forundersøgelse af vådområdeprojekter

Realiseringsprojekter

Etablerede vådområder og lavbundsprojekter

Ældre vådområdeprojekter