start på hovedindhold

OLYMPICS4ALL - sund aldring i Egtved

At ældes aktivt og leve fuldt ud er filosofien bag OLYMPICS4ALL, et URBACT Transfernetværk, der er financieret af EU gennem URBACT IV-programmet (Interreg).

Kultur, idræt og fritid
Seniorliv
Sundhed og forebyggelse
EU-projekt
Egtved
Igangværende

Kernen i OLYMPICS4ALL er at samle ældre, frivillige, kommuner, sportsklubber, civilsamfund og sundhedsorganisationer for at skabe lokale miljøer, hvor fysisk aktivitet er tilgængelig for alle, uanset alder, evner eller baggrund.

Projektet handler om mere end sport og fysisk sundhed: det er en måde at styrke følelsen af tilhørsforhold til fællesskabet på.

Netværket forbinder syv partnerbyer sammen med Lead Partner Vila Nova de Cerveira i Portugal:

  • Egtved, Vejle Kommune i Danmark
  • Alytus i Litauen
  • Brindisi i Italien
  • Pardubice i Tjekkiet
  • Onda i Spanien
  • Dafni-Ymittos i Grækenland
  • Zdolbuniv i Ukraine

Sammen arbejder vi på at mindske ensomhed blandt ældre, fremme relationer på tværs af alder og integrere politikker for aktiv aldring lokalt – hvor hver by tilpasser modellen til sin egen kontekst.

Projektet løber fra november 2025 til april 2028.

OLYMPICS4ALL i Egtved

Egetoft Trænings- og Aktivitetscenter i Egtved er basen for Vejle Kommunes indsats i projektet. I Egtved arbejder vi hen imod et årligt OLYMPIC4All-event for seniorer over 67 år.

Frem mod eventet skal der være en ugentlig træning med bevægelse og aktiviteter tilpasset deltagernes niveau.

Forløbet drives af en lokal komite, som sørger for engagement, koordinering og praktiske opgaver.

Komiteen understøttes af en koordinator og Vejle Kommune.

Egtved i fokus til stort EU-seminar i Irland

Olympics4All fremhævet som godt europæisk eksempel

Egtved og Vejle Kommune blev sat på landkortet, da Olympics4All blev præsenteret som inspiration for 292 deltagere fra 28 EU-lande til eventet Urbact University. Vi fik blandt andet ros for vores lokale organisering, de frivilliges deltagelse og Egetoft Trænings- og Aktivitetscenter som ramme. Det tre-dages event, som blev afholdt i Cork i Irland i august 2026, gav også projektets repræsentant masser af ny inspiration med hjem til Egtved.

Kontakt