start på hovedindhold

Rekreativt område ved Herningvej i Jelling

Vejle Kommune er i gang med etablering af et nyt rekreativt område nord for Jelling ved Herningvej. Området skal både fungere som et grønt parkområde for borgere og besøgende samt danne ramme om den årlige musikfestival i Jelling.

Klima, natur og miljøTrafik og mobilitetJellingVejleIgangværende

Et nyt grønt område til rekreative aktiviteter og festival

Projektområdet omdannes fra landbrugsjord til et varieret landskab med:

  • grønne områder og opholdsarealer
  • stier og interne veje
  • jordvolde og terrænformationer
  • regnvandsbassiner og grøfter til håndtering af overfladevand
  • beplantning og græsarealer
  • områder til fremtidige scene- og festivalaktiviteter

Der arbejdes på at området kan være klar til brug for musikfestivalen i Jelling i 2029.

 

Terrænregulering og jordarbejde

En væsentlig del af projektet består af terrænregulering, hvor der tilføres ren overskudsjord fra andre anlægsprojekter. Jorden anvendes til at forme landskabet med blandt andet volde og hævede områder. Der anvendes udelukkende dokumenteret rent jord.

Projektet omfatter blandt andet:

  • etablering af volde i og omkring området
  • udgravning af bassiner til håndtering af overfladevand
  • etablering af stier, adgangsveje og serviceveje
  • græssåning og beplantning i takt med færdiggørelse af områderne.

 

Trafik og adgang under anlægsarbejdet

Der etableres en midlertidig adgang fra Herningvej til anlægsarbejdet. Tung trafik skal benytte Herningvej og Mangehøje, så kørsel gennem Jelling by så vidt muligt undgås. Entreprenøren skal samtidig sikre løbende renholdelse af de omkringliggende veje.

 

Natur og hensyn i området

Projektet tager hensyn til eksisterende natur og omgivelser:

  • Den eksisterende §3-beskyttede sø i områdets nordvestlige hjørne beskyttes med respektafstand.
  • Eksisterende læhegn bevares og friholdes fra anlægsarbejder.
  • Overfladevand håndteres gennem nye grøfter og bassiner.

 

Forventet tidsplan

Projektet forventes gennemført i flere etaper fra 2026 til 2029:

  • 2026: Opstart på jordarbejder og forberedende forsyninger frem til området
  • 2027-2028: Jordarbejder, terrænregulering og etablering af bassiner, stier og volde
  • Løbende: Såning og beplantning i takt med færdig etablerede volde og terrænregulerede flader.
  • Forår 2029: Færdiggørelse af området
  • Maj 2029: Området tages i brug til musikfestival


Kontakt
Har du spørgsmål til projektet, kan du kontakte Anlæg & Infrastruktur på anlaeginfrastruktur@vejle.dk 


 

Den nye Event- og festivalplads