start på hovedindhold

Herreværelset i Kræftpatienternes Hus

Er du mand? Og er du kræftpatient eller ramt af senfølger efter kræft?

Fællesskaber for mændHele kommunenVejle byVejle Midtby

Hvis JA, så har vi brug for din hjælp, livsindsigt og erfaring!

Du skal have lyst til at dele noget af den indsigt og livserfaring, som du har opnået som menneske i en situation, hvor sygdom eller senfølger efter kræft - fysiske og psykiske - er blevet en del af din hverdag. Du skal kunne se det som værdifuldt både at dele og modtage erfaringer fra andre mænd, som kender til en hverdag med kræft eller senfølger.

Vi drøfter nærværende emner og deler oplevelser om såvel fysiske som psykiske følger af en kræftsygdom. Udfordringer som træthed, smerter eller ændret rolle i familien og samlivet med partneren, kan være typiske emner, som vi taler om, og som du måske genkender i din nuværende livssituation.

Gruppen bliver ledet af Finn Petersen - en frivillig gruppeleder.

Der er tavshedspligt i gruppen og vi har altid en indledende samtale med dig, inden du kommer med i gruppen. Gruppetilbuddet løber ca. 8 gange, herefter får du en samtale med en af gruppelederne ift. at afklare dit behov fremadrettet.

Hvornår foregår aktiviteten?

Vi mødes i Kræftrådgivningen i Vejle mandag i ulige uger kl. 13:30 -15:30

Hvor foregår aktiviteten?

Kræftpatienternes Hus
Beriderbakken 9
7100 Vejle

Hvem er arrangør?

Kræftrådgivningen i Vejle

Pris

Det er gratis at deltage

Kontakt

Julie Sigsgaard
Tlf: 30 92 89 18
Mail: jsi@cancer.dk

Læs mere om netværk i Kræftrådgivningen Vejle