start på hovedindhold

Bliv instruk­tør og hjælp andre med at mestre stress

Bliv instruktør på kurset Mestring af stress og hjælp andre med at få det bedre. Få gratis uddannelse, styrk dine færdigheder og gør en forskel for andre.

Sundhed
Instruktør og mentor
Unge

Har du personlig erfaring med stress? Har du lyst til at dele dine erfaringer og støtte andre, der står i en lignende situation? Så overvej at blive uddannet instruktør hos os.

Vi søger instruktører til Mestring af stress, som er et selvhjælpsforløb for stressramte.

Som instruktør får du muligheden for at gøre en forskel, mens du udvikler dine egne færdigheder og viden. Vi sørger for, at undervise og klæde dig på til opgaven. Det er gratis at få uddannelsen. 

Som instruktør underviser du deltagere, der har symptomer på stress. 

Du underviser sammen med en anden instruktør. Du behøver ikke at have undervist før. 

Det får du:

  • Instruktøruddannelse
  • Instruktøruddannelsesbevis
  • Mulighed for at lære nye selvhjælps-teknikker og selv få det bedre
  • Et fællesskab med andre instruktører
  • Glæden ved at hjælpe andre.

Sådan bliver du instruktør

  • Du skal gennem en kort instruktøruddannelse på 2 x 2 dage. Her lærer du kursets metoder at kende og trænes i at undervise. Bagefter skal du besvare en kort opgave derhjemme på din PC eller tablet.
    Du skal undervise på mindst to kursusforløb sammen med en anden instruktør og følge den manual, du bliver uddannet i at bruge. Undervejs får du vejledning af erfarne instruktører.

Sådan foregår et forløb

Hvert forløb har syv mødegange a 2,5 time 7 uger i træk. Der vil typisk være 10-14 deltagere på hvert hold.

Du og din medinstruktør underviser sammen efter en manual. Dermed ligger programmet for hver mødegang fast.

Du lærer at undervise i:

  • At klare situationer, der er svære
  • At blive bedre til at være sammen med andre
  • At undgå at få det værre
  • At løse problemer
  • At træffe svære beslutninger
  • Hvordan man får mere energi og overskud.

Vi har løbende optagelse til uddannelsen. 

Det siger andre, der har fået uddannelsen som instruktører:

  • Jeg har fået mere selvtillid af at være instruktør. At hjælpe mennesker til at udvikle sig positivt er god næring til selvværdet.
  • I starten er kursisterne tit nervøse og meget stille. Men på sidste kursusgang kan man se en markant udvikling - de smiler, snakker og hygger sig med hinanden. Det gør mig helt varm om hjertet.

Hvad er Lær at tackle

Mestring af stress er en del af vores Lær at tackle-tilbud. Lær at tackle er forskningsbaserede kurser, der oprindeligt stammer fra Stanford Universitet i USA.

Mestring af stress er udviklet af Komiteen for Sundhedsoplysning i samarbejde med forvaltninger og enheder i 38 kommuner, uddannelsesinstitutioner m.fl. Indsatsen er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond.

Læs mere om Lær at tackle her www.laerattackle.dk

Hvem udbyder kurset

Kurset udbydes i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning og Vejle Kommune. 

Som frivillig instruktør på Lær at tackle-kurserne bliver du også en del af et fællesskab med andre frivillige, der gør en forskel for andre.

Er du interesseret i at blive instruktør?

Hør andres erfaringer med at være instruktør på et Lær-at-tackle kursus