
Bliv sundhedsagent
Som sundhedsagent er du med til at skabe social, mental og fysisk trivsel for dig selv og andre i dit lokalområde. Gennem et målrettet kursus får du viden og redskaber til at planlægge aktiviteter, der styrker fællesskab og sundhed.
Vil du lære mere om sundhed og trivsel? Og har du lyst til at være med til at skabe gode aktiviteter for andre i dit lokalområde? Så er kurset til sundhedsagent måske noget for dig.
På kurset får du viden om både fysisk og psykisk sundhed. Du lærer blandt andet om bevægelse, kommunikation, førstehjælp, seksuel sundhed, overgangsalder, alkohol og rygning. Vi taler også om svære emner som problemer og vold i hjemmet.
Du arbejder både med din egen trivsel og med, hvordan du kan støtte og inspirere andre. Ved hvert møde får du redskaber til egenomsorg, så du kan passe godt på dig selv, mens du hjælper andre.
Du lærer også, hvordan du kan planlægge, gennemføre og skabe aktiviteter, der styrker sundhed, fællesskab og trivsel. Undervejs får du hjælp og inspiration til at omsætte dine idéer til aktiviteter i dit lokalområde.
Kurset er for dig, der har lyst til at gøre en positiv forskel for dig selv og andre. Du behøver ikke have særlige forudsætninger. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære nyt, møde andre mennesker og være en del af et fællesskab.
Når du har gennemført kurset, har du viden og værktøjer til selv at sætte aktiviteter i gang, som kan skabe mere sundhed, trivsel og fællesskab dér, hvor du bor.
Kurset foregår i små hold med 12-15 deltagere og mødes hver tirsdag kl. 13:00 -15:00 i Kaffestuen, Grønnedalen 18C, 7100 Vejle.
Vil du vide mere eller tilmelde dig? Så kontakt:
Katrine Kratholm Johansen på mail: kkrra@vejle.dk, tlf.: 51 19 62 53 eller Majbritt Damgaard-Eilsø på mail: majda@vejle.dk, tlf.: 20 52 56 16
Kom med på næste sundhedsagentkursus
- Opstart 8. september 2026
- 13:00 - 15:00