Kreativ Zone i Bygningen
Et åbent værksted inden for keramik, maling, glas og sølv – men der bliver også strikket, syet patchwork, lavet scrapbooking og malet på sten - vil du være med?
Foreningen Kreativ Zone er et åbent værksted, for alle voksne over 18 år med bopæl i Vejle Kommune, med lyst til at være kreative og arbejde på hobbybasis med egne ting. Det kræver blot et medlemskab af Foreningen Kreativ Zone.
Foreningens formål er at udvikle kreative aktiviteter og disponere over midlerne til gavn og glæde for medlemmerne, samt foreningens drift og udvikling.
Der afholdes af og til gratis workshops for medlemmer, hvor vi udnytter de gode kompetencer i huset, som gerne vil lære fra sig, men også kurser med ekstern underviser, hvor både medlemmer og ikke medlemmer kan deltage mod ekstra kursusbetaling.
I åbningstiden er der frivillige, som gerne viser til rette og hjælper i gang. Man skal dog være rimelig selvhjulpen, selvom vi er gode til at hjælpe hinanden.
Vi er altid åbne for nye glade medlemmer, så du er velkommen til at komme forbi Bygningen, Ved Anlæget 14B, Vejle på 3. sal (der er elevator) i bemandet åbningstid, så du kan se forholdene, inden du evt. melder dig ind.
Læs mere på vores Facebook side
Hvornår foregår aktiviteten?
Åbningstider i Kreativ Zone:
Mandag-tirsdag kl. 9-21
Onsdag-torsdag kl. 9-15
Fredag lukket
Hvor foregår aktiviteten?
Bygningen
Ved Anlæget 14B, 3. sal
7100 Vejle
Hvem er arrangør?
Foreningen Kreativ Zone
Pris
Kontingentet er pt. 300 kr. årligt med sæson fra august til juni måned.
Ved intro til stedet orienteres nærmere om materialepriser.
For at blive medlem skal du kontakte Lone på mail: lone@bygningen-vejle.dk
Kontakt
Lone L. Simonsen
Tlf: 75 83 86 77
Mail: lone@bygningen-vejle.dk