Mand og mand imellem
Her har du muligheden for at komme lidt ud, møde andre mænd og få fyldt på, både lidt i maven og lidt til hovedet
At spise er et basalt livsvilkår og en dejlig beskæftigelse. At spise sammen med andre i et behageligt selskab er endnu bedre.
Maden får vi fra Cafe Olga i Vejle; gerne gode danske egnsretter eller en sjælden gang smørrebrød.
Vi plejer at starte med en sang, og efter spisningen er der måske et lille oplæg om en rejseoplevelse eller en livshistorie fra gamle dage i og omkring Skibet, og hvis der er stemning for det, synger vi lidt mere.
Men det vigtigste er her ikke maden og de gode historier og indlæg. Det vigtigste er, at snakken går mand og mand imellem i et godt og ligeværdigt socialt fællesskab.
Mænd i alle aldre er velkomne i Skibet Kirkehus!
Hvornår foregår aktiviteten?
Udvalgte torsdage, fra kl. 11.30 og frem
Se kalenderen for Skibet kirke her
Hvor foregår aktiviteten?
Kirkehuset
Skibetvej 166
7100 Vejle
Hvem er arrangør?
Skibet Sogn
Pris
60kr for mad, Skibet Kirke betaler drikkevarer, samt kaffe og kage
Kontakt
Flemming (kirketjener)
Mail: fh@km.dk