Aftenskoler og undervisning
I Vejle Kommune kan du finde mange forskellige tilbud hos aftenskolerne. Aftenskolerne tilbyder især undervisning for voksne, der vil lære noget nyt, blive bedre til et fag eller dyrke en interesse sammen med andre.
Aftenskolerne planlægger selv deres kurser. Derfor varierer tilbuddene fra sæson til sæson.
Du kan for eksempel finde kurser i sprog, kreativitet, musik, motion, madlavning, it og samfundsfag. Flere aftenskoler tilbyder også foredrag og debatarrangementer.
Du kan se de aktuelle kurser på aftenskolernes egne hjemmesider.
AOF Vejle / AOF Vejle-Fredericia
AOF har en lokal kursusside for Vejle og omegn. Her finder du blandt andet aftenskolekurser, foredrag, sprog, IT og voksenundervisning.
LOF Trekanten
LOF Trekanten har kurser i blandt andet bevægelse, kreative fag, IT, madlavning, musik, sang, natur og yoga.
FOF Sydøstjylland
FOF Sydøstjylland dækker blandt andet Vejle og tilbyder kurser, foredrag og aftenskolehold.