I Ny Højen deler de skur og skvalderkål

Det lyder næsten som opskriften på en konflikt.

En børnefamilie, der prioriterer vild natur over snorlige blomsterbede, flytter ind i en andelsboligforening, hvor hækkene er klippede med præcision og skvalderkål er noget, man bekæmper, ikke bruger i pesto. 
Men på dette lille vænge i Ny Højen er der ingen konflikt. Tværtimod. Fællesskabet lever i bedste velgående - på tværs af generationer, vaner og værdier.

Andelsboligforeningen har haft sit eget delefællesskab i over 30 år, og flere af beboerne har været med helt fra start. I et fællesskur står trillebøre, stiger, værktøj og rester fra gamle projekter side om side, klar til at blive lånt, delt og genbrugt. Det er ikke en ideologisk bevægelse, men en praktisk og økonomisk løsning, båret af tillid og naboskab.

I marts 2025 flyttede familien Sommerhave ind og med sig bragte de et andet perspektiv: en stærk klimabevidsthed og en lyst til at dele som en aktiv, bæredygtig livsform. Det har sat gang i nye samtaler og bragt nye idéer ind i det etablerede fællesskab.

Fra kollektivdrøm til andelsvirkelighed

Den unge børnefamilie lever bæredygtigt og gør det kompromisløst. I deres hjem er kaffe erstattet med byg, regnvand samles til opvask og toiletskyl, og hele familiens klimaaftryk føres i et detaljeret regnskab. De køber kun brugte ting, spiser plantebaseret med undtagelse af madspildsvarer, og har sagt farvel til både sociale medier og amerikansk teknologi.

De havde egentlig forestillet sig et kollektiv, men endte i et rækkehus med fællesskur. Og selvom det ikke var planlagt, passer det perfekt til deres måde at leve på.

Udover et fælles haveskur med stige, trillebør, græsslåmaskine og ekstra havestole, hvis man får gæster og mangler, mødes beboerne to gange om året til arbejdsdage, hvor de hjælper hinanden med vedligehold og småreparationer.

Og i andelsboligforeningen er de generelt bare gode til at hjælpe hinanden og til at dele. Både i fællesskuret og over hækken. Det er en kultur, man bliver en del af, og som bygger på respekt, tillid og lysten til at være noget for hinanden.

- Vi havde ikke boet på vejen i ret meget mere end fem minutter, før de første to naboer havde tilbudt os at låne deres biler, fordi vi ikke selv har en. Det er et stående tilbud, som vi har virkelig god glæde af. Nogle gange kommer naboerne endda og spørger, om vi vil køre med ned og handle, så vi ikke skal slæbe vores indkøb på cykel. Så bliver det også tit til en kop kaffe bagefter, siger Rasmus og tilføjer:

- Det siger alt om, hvordan det fungerer her.

Nye perspektiver

Selvom deleordningen har fungeret i årtier, har familiens tilgang til bæredygtighed tilføjet nye perspektiver. For de ældre beboere har fællesskuret altid været en praktisk løsning: Hvorfor eje en trillebør, når man kan låne én? For familien Sommerhave er det også et spørgsmål om at leve med omtanke for klimaet og ressourcerne.

Det har skabt nye samtaler på vejen, og med tiden måske også nye vaner. Rasmus Sommerhave har for eksempel foreslået, at man køber brugt i stedet for nyt, når der skal tilføjes redskaber eller udstyr til skuret - for at spare ressourcer og forlænge tingens levetid.

- Der er lidt skepsis, for så er der jo ingen garanti og ”er kvaliteten nu også god nok”, spørger de andre. Man kan godt mærke, at der er nogle barrierer, der skal overkommes, men om ikke andet så giver det nogle gode snakke, siger Rasmus.

Pesto og prydhaver

Fællesskabet er ikke uden forskelligheder, men der er en gensidig respekt, hvor ingen forsøger at prakke hinanden noget på. Rasmus Sommerhave så for eksempel helst, at haven foran det lille rækkehus fik lov til at vokse vildt, men det går ikke, når nabohaverne er velfriserede og nyslåede.

- Det handler om respekt og tillid. Vi ved godt, det vil generere, hvis vi lod hækken stå, så derfor klipper vi den. Til gengæld lever naboerne med, at skvalderkålen får lov til at vokse inde i vores have, siger Rasmus Sommerhave, som bruger den til pesto. 

Han tager også glad imod naboernes skvalderkål, så den ikke går til spilde. Sådan bliver selv ukrudt en del af det, de deler på det lille vænge i Ny Højen.

Og det er små ting som det, der får fællesskabet til at gro.