Forslag til lokalplan nr. 1441 og tillæg nr. 11
Højspændingsstation ved Grydedalvej, Mørup
Høring
Vejle Kommune
28. december 2026
30. oktober 2026
Formålet med lokalplanforslaget er at fastlægge rammerne for omfanget af højspændingsstation, herunder højde og udstrækning. Lokalplanen angiver også, hvor de afskærmende beplantningsbælter skal etableres, samt at det eksisterende beplantningsbælte mod nord skal bevares.
Formålet med tillægget er, at udlægge en ny ramme til højspændingsstationen.
Dine muligheder
Byrådet har den 28.10.2026 vedtaget forslag til lokalplan nr. 1441, Højspændingsstation ved Grydedalvej, Mørup og tillæg nr. 11 til Vejle Kommuneplan 2025-2037.
Du kan komme med idéer, bemærkninger og indsigelser i perioden fra fredag den 30. oktober 2026 til mandag den 28. december 2026 kl. 15.00. Hvis indsigelsen også er på vegne af andre, skal du medsende fuldmagter. Bemærkninger og indsigelser sender du ved at klikke på knappen ”Afgiv høringssvar”. Du skal bruge MitID til login. Du kan også sende dit høringssvar til plan@vejle.dk eller Teknik & Miljø, Plan & Energi, Kirketorvet 22, 7100 Vejle.
Derefter tager byrådet endelig stilling til planerne.
Her kan du se planerne
Hent lokalplanen
Hent tillægget
Hvis du ønsker at få planerne printet, kan du kontakte Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle.
Lokalplanens foreløbige retsvirkning
Når lokalplanforslaget er offentliggjort, må ejendommene inden for området ikke bebygges eller udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af lokalplanen.
Screening for miljøvurdering
Lokalplanens og tillæggets indvirkning på miljøet er screenet jævnfør miljøvurderingsloven. Vejle Kommune har vurderet, at planerne ikke har en væsentlig indvirkning på miljøet og derfor ikke skal miljøvurderes Da der er tale om et mindre område til et teknisk anlæg der visuelt afskærmes med beplantning.
Klagevejledning for screening for miljøvurdering
Du kan klage over afgørelsen til Planklagenævnet over retlige spørgsmål. Klagen skal du sende til Planklagenævnet via Klageportalen inden for 4 uger efter offentliggørelsen. Det koster et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer at klage.
Du kan søge om at blive fritaget fra at bruge klageportalen ved at sende en begrundet anmodning til plan@vejle.dk eller Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle. For oplysning om gebyr, og hvem der kan fritages for brug af Klageportalen, se Planklagenævnets hjemmeside.
Frist for indbringelse for domstolene er 6 måneder.

Der er endnu ingen svar på denne høring.