Borgermøde om svømmefaciliteter i Børkop- og Gauerslundområdet
Svømmehallen i Børkop er nedslidt, og der er behov for at undersøge muligheder for fremtidige svømmefaciliteter for Børkop- og Gauerslundområdet.
NyhedSvømmehallen i Børkop er nedslidt, og der er behov for at undersøge muligheder for fremtidige svømmefaciliteter for Børkop- og Gauerslundområdet.
Derfor inviterer Vejle Kommune til et borgermøde den 22. juni kl. 19-21. På mødet præsenteres foreløbig, undersøgte muligheder, og derefter vil der være en åben dialog.
Mødet er i Salen i Markant, hvor programmet er:
- Velkomst og politisk status på sagen v/Dan Arnløv Jørgensen
- Status på undersøgelser og mulige løsninger v/Jonas Flyvholm
- Dialog og spørgsmål
- Tak for i aften og næste skridt v/Dan Arnløv Jørgensen
Der er ikke afsat penge til svømmefaciliteter for Børkop- og Gauerslundområdet.
Men borgermødet er en mulighed for, at borgere og brugere kan dele perspektiver på svømmehalsfaciliteter.
Der vil være kaffe og kage til borgermødet.
Tilmeld dig borgermødet senest fredag den 19. juni på lospo@vejle.dk