Der er tale om en større drone med et kraftigt, grønt laserlys. Dronen flyver ikke over bebyggelse og holder afstand efter gældende love og regler.
Foto © Niras
start på hovedindhold

Drone med grønt laserlys kortlægger flere vandløb

Den kommende tid kan man opleve bestilt droneaktivitet flere steder i kommunen i forbindelse med en større kortlægning. Du kan kende dronen på flere måder.

Nyhed
Der er tale om en større drone med et kraftigt, grønt laserlys. Dronen flyver ikke over bebyggelse og holder afstand efter gældende love og regler.
Foto © Niras
Den kommende tid vil du kunne høre summen og brummen fra en større drone over flere vandløb i hele Vejle Kommune.
Det er virksomheden NIRAS, der står for målingerne, og droneførerne vil være synlige i området iført gule eller orange veste. Selve dronen bærer et grønt laserlys under sig, som du kan se på billedet.
Dronen bruger såkaldt grøn LIDAR - en avanceret teknologi, hvor grønne laserstråler kan trænge gennem vandoverfladen og måle både over og under vandet.
Arbejdet er bestilt af Klimadatastyrelsen, som ønsker at gøre deres modeller for vandløb og oversvømmelser mere præcise.
Målingerne giver for eksempel ny viden om, hvordan vandløbene faktisk ser ud og fungerer - også under vandoverfladen. På sigt betyder det bedre beregninger af både vandets bevægelse og forholdene for dyr og planter i vandet.

Her et kort over de forventede områder med dronearbejde. Det er vist ved de skraverede cirkler. Foto: Niras