start på hovedindhold

ENGEN - Kulturhus & Bibliotek – åbner med oplevelser for store og små

ENGEN slår dørene op den 21. november kl. 10 – og du er velkommen til at kigge forbi. Efter to år står huset klar til sine første gæster, der kan udforske alt fra ORDspil til Inger Christensen-koncert og teater på åbningsdagen.

Nyhed

Efter to års transformation åbner ENGEN - Kulturhus & Bibliotek - den 21. november kl. 10. 

Det sker med et festligt åbningsprogram, hvor du kan få flere kulturelle smagsprøver på, hvad huset kommer til at byde på. 

Oplev blandt andet..

  • ORDspil

  • Guidet fælleslæsning med debutantprisvindere

  • Fællessang

  • Kunstneriske aktiviteter

  • Foredrag om Vejlebibliotekernes historie

  • Inger Christensen koncert

Dagen begynder med taler ved Borgmester Jens Ejner Christensen og Formand for Kultur- og Idrætsudvalget Dan Arnløv Jørgensen. 

Bagefter klippes snoren, og du kan nyde lidt godt til ganen, inden du bevæger dig ud i huset. 

Aktiviteterne er spredt fra sal til børnebibliotek. Du har derfor god mulighed for at opleve og prøve dig frem i program og fællesskaber, og kan du se, om du kan genfinde dele af det gamle bibliotek i det nye hus.  

Det er gratis at deltage i åbningsdagen. 

Efter åbningen byder ENGEN - Kulturhus & Bibliotek – på et 14-dages-åbningsprogram – så hvem ved, måske du finder din næste oplevelse eller fællesskab her?

Se det fulde program for åbningsdagen i ENGEN

Få et glimt af ENGEN - Kulturhus & Bibliotek

  • Foto viser ENGEN - Kulturhus & Bibliotek udefra. Der står et stort træ og masser grønt og blomster ude foran kulturhuset.Foto viser ENGEN - Kulturhus & Bibliotek udefra. Der står et stort træ og masser grønt og blomster ude foran kulturhuset.
Fotografi © Jonas Normann