Haraldskær Avlsgaard lukker under renovering
Haraldskær Avlsgaard, der er en del af Hærvejsprojektet, skal have nyt tag. Arbejdet lukker midlertidigt naturlokale, toiletter samt udstilling om Vejle Ådal & Fjord.
NyhedI forbindelse med udviklingen af Hærvejen skal nordfløjen af Haraldskær Avlsgaard sættes i stand, så den kan facilitere både vandrere på Hærvejen og lokale friluftsaktiviteter i ådalen.
Projektet er støttet af Nordea-Fonden, og arbejdet på nordfløjen indebærer istandsættelse af flere rum samt et nyt tag. Arbejdet går i gang den 17. juli 2025 og forventes afsluttet medio december.
I byggeperioden er der ikke adgang til kærhuset, toiletter, udstillingslokalet for Vejle Ådal & Fjord samt grusvejen nord om avlsgården er afspærret.
Toiletterne er dog erstattet af et midlertidigt toilet, der opstilles umiddelbart vest for avlsgården. Der er også en vandpost ved det midlertidige toilet.
Vejle Kommune har også valgt at supplere tagudskiftningen, så der bliver lagt tagpap på resten af Haraldskær Avlsgaard i samme ombæring.

Hvad er Hærvejsprojektet
Nordea-fonden støtter Hærvejsprojektet med 45 millioner kroner, og du kan her læse mere om ambitionerne for strækningen inden for Vejle Kommunes område.

Hvor er Hærvejen?
Hærvejen går gennem Vejle Kommune med mere end 50 km vandrerute. Du kan vælge enkelte etaper ud og opleve lidt af Hærvejens i alt 600 km.

Udviklingen af nordfløjen af Haraldskær Avlsgård er støttet af Nordea-Fonden og skal tilbyde vandrere og naturgæster bedre faciliteter med udstilling og filmlokale om Hærvejen, fælleslokaler, toiletter og vandpost.