
Kom med på en guidet gåtur på Nordkajen
Tag med på en gåtur langs havnen og oplev, hvordan Nordkajen kan udvikle sig i de kommende år.
Nyhed
Hvordan kommer Nordkajen til at udvikle sig i de kommende år? Hvilke planer er der for det kommende IT-universitet, bylivet og den nordlige del af Vejle Havn?
Det kan du blive klogere på, når Vejle Kommune inviterer til guidede gåture på Nordkajen.
På gåturene fortæller vi om visionerne for området, de aktuelle planer og de næste skridt i udviklingen af Nordkajen. Undervejs er der mulighed for at stille spørgsmål og komme i dialog med projektets medarbejdere.
Praktisk information
- Mødested: Havnepladsen
- Tid: Kl. 16.00–18.00
- Datoer: 29. juni, 30. juni, 2. juli, 4. og 5. august.
Det er gratis at deltage, og alle interesserede er velkomne.