start på hovedindhold

Ny tøjindsamling skal forlænge levetiden af dit brugte sportstøj

Fra 17. august kan borgere i Vejle Kommune give deres aflagte sportstøj videre. Det sker i en ny tøjindsamling, hvor foreninger og haller samler tøj ind, som kan komme andre i foreningslivet til gode, når der holdes Grøn Bazar

Nyhed

Har du træningstøj, sportssko eller sportsudstyr liggende, som du ikke længere bruger? Fra 17. august til 14. september kan du give det videre til Grøn Bazar.

Det er en ny tøjindsamling, som er skabt i et samarbejde mellem Vejle Kommune, Jyske Bank og DGI Huset Vejle. STOK Emballage, Universal Transport og VB har sponsoreret, og lokale haller og foreninger bidrager som indsamlingssteder.

Tanken er enkel: to kan sagtens være i samme tøj

Derfor kan lokale og medlemmer af foreninger aflevere brugt tøj og udstyr i en ud af 15 indsamlingskasser, som findes i: 

  • Petersmindehallen
  • Bredballe Idrætscenter
  • Multihuset Højen
  • Gormshallen
  • Øster Starup Hallen
  • Gauerslund Idrætscenter
  • Smidstruphallen
  • Bredsten hallen
  • Grejs Kulturcenter
  • Brunmosehallen
  • Søndermarkshallen
  • Gårslev Hallen
  • Give Idræts-, Sundheds- & Kulturcenter
  • Jyske Bank Vejle
  • DGI Huset

Efter indsamlingen bliver tøjet samlet og sorteret frem mod Grøn Bazar den 27. september kl. 13-15 i DGI Huset Vejle. Her er alle velkomne til at hente gratis, aflagt sportstøj og -udstyr.

Læs om Grøn Bazar og se, hvad du må give videre