Sådan kommer du af med dit juletræ
Skal vi hjælpe dig af med juletræet, når julen er forbi? Se hvordan og find en trin-for-trin-vejledning til at bestille en afhentning.
Nyhed
Husk at fjerne pynt, lyskæder, fod og lignende, inden du stiller træet ud til afhentning eller afleverer det på genbrugspladsen.

Husk at fjerne pynt, lyskæder, fod og lignende, inden du stiller træet ud til afhentning eller afleverer det på genbrugspladsen.
Julen varer måske til påske, men juletræet holder sjældent så længe. Når vi træder ind i det nye år, har det som regel mistet sin juleglans.
I Vejle Kommune findes der tre nemme måder at komme af med juletræet på, når højtiden er forbi.
1. Aflever juletræet på genbrugspladsen
Du kan altid aflevere dit juletræ på genbrugspladsen som haveaffald. Alle Vejles genbrugspladser tager imod juletræer.
2. Har du en beholder til haveaffald?
Hvis du er med i haveordningen, kan du som altid stille juletræet ud ved siden af din havebeholder på næste tømmedag i januar.
Det kræver ikke bestilling, og afhentningen følger din normale tømmekalender.
3. Ønsker du afhentning - men har ingen beholder til haveaffald?
Hvis du ikke har en beholder til haveaffald, skal du bestille afhentning af dit juletræ ved adressen i januar.
Du skal blot bestille afhentning via appen Affald Vejle eller via AffaldOnline. Se hvordan du gør i trin-for-trin vejledningen herunder.
Trin-for-trin