
Sammenlægning af Bullerbo og Rosborg vedtaget
Børnehuset Bullerbo og Rosborg Børnehus sammenlægges fra august.
Pressemeddelelse
Børne- og Familieudvalget i Vejle Kommune har på mødet den 12. maj besluttet, at Børnehuset Bullerbo og Rosborg Børnehus sammenlægges fra august 2026.
Beslutningen er truffet efter en høringsproces, hvor forældre, medarbejdere og bestyrelser har haft mulighed for at indsende høringssvar til forslaget.
Udvalget har i behandlingen haft stor opmærksomhed på de bekymringer og opmærksomhedspunkter, der er rejst i høringssvarene, og lægger vægt på, at overgangen skal ske så trygt som muligt for børnene i begge institutioner.
Sammenlægningen vil derfor blive planlagt med fokus på en gradvis overgang, hvor børn, forældre og medarbejdere får mulighed for at lære de nye rammer og hinanden at kende over tid.
Forældre i Bullerbo har fortsat mulighed for at ønske et andet dagtilbud frem til den 21. maj 2026. Herefter vil den videre planlægning af overgang, personale og opstart ske i samarbejde med ledelsen i Rosborg Børnehus.
Udvalget lagde desuden vægt på, at de visioner og værdier, der er arbejdet med i Rosborg Børnehus, fortsat skal være et fundamentet i den samlede institution.
