Smitteopsporing: Det skal du vide om tuberkulose

Tuberkulose er en infektionssygdom, der skyldes infektion med tuberkulosebakterier.

Ofte er infektionen i lungerne, og der er tale om lungetuberkulose. Sygdommen kan også være andre steder i kroppen.

Man kan blive helt rask af tuberkulose, hvis sygdommen opdages og behandles i tide.

Man skelner mellem latent og aktiv tuberkulose.

Latent tuberkulose smitter ikke, det bærer man og det giver ikke symptomer.

Aktiv tuberkulose smitter via hoste. Sygdommen er ikke særlig smitsom og kræver længerevarende tæt kontakt.

En stor del af verdens befolkning har latent tuberkulose, så det er forventeligt at finde positive tests, når der smitteopspores. Smitten er særligt udbredt i Asien, Afrika, dele af Østeuropa samt Grønland.

Har man latent tuberkulose kan den udvikle sig til at blive aktiv og dermed smitte. Der sker særligt hvis immunforsvaret presses i anden sammenhæng og personens generelle sundhedstilstand er udfordret.

Aktiv tuberkulose ses yderst sjældent blandt mennesker med vanlig dansk levestandard.

Latent tuberkulose behandles med antibiotika og kan helbredes.

Man har kun symptomer ved aktiv tuberkulose. Latent tuberkulose giver ikke symptomer, da man ikke er syg.

De klassiske symptomer på aktiv lungetuberkulose er:

• Længerevarende hoste (mere end 3 uger)
• Feber og/ eller nattesved
• Vægttab
• Træthed

Tuberkulose smitter ved indånding af små dråber fra en person med lungetuberkulose.

Smitte kan ske, når en person med aktiv lungetuberkulose taler, hoster eller nyser, og man er inden for en meters afstand til personen.

Som tommelfingerregel skal man have været i tættere kontakt (under 1 meters afstand) i sammenlagt 8 timer, før der er risiko for at være smittet.

Efter to ugers behandling smitter man ikke længere.

En person med latent tuberkulose smitter ikke.

Risikoen for at udvikle aktiv tuberkulose er større hos:

• Børn
• Personer med nedsat immunforsvar pga. sygdom
• Personer der får medicin som nedsætter immunforsvaret
• Personer med diabetes
• Personer med lav vægt
• Rygere
• Personer med højt alkoholforbrug

Når en person får konstateret aktiv tuberkulose, tilbydes personens omgangskreds undersøgelse for tuberkulosesmitte. Dette kaldes smitteopsporing og gøres for at finde ud af, hvem der kan have smittet personen med tuberkulose, og om vedkommende kan have nået at smitte andre.

Ud fra prøveresultater vurderes, om personen med tuberkulose har været smittefarlig. Det har betydning for, hvor mange i omgangskredsen, der undersøges.

Alle i sundhedsvæsnet har tavshedspligt og fortæller ikke hvem, der har tuberkulose.

En blodprøve (IGRA/Quantiferontest) kan vise, om man på et tidspunkt i livet er blevet smittet med tuberkulosebakterier. Den kan ikke fortælle, hvornår eller hvor man er blevet smittet, eller om man har aktiv tuberkulose.

Hvis blodprøven er positiv, får man taget et røntgenbillede af lungerne. Det er med til at fortælle, om man har aktiv tuberkulose.

Den endelige diagnose kan stilles ud fra prøver af sekret fra lungerne og laves kun, hvis røntgenbilledet viser tegn på tuberkulose og/eller personen har symptomer fra lungerne.

Når det er afklaret, om der er tale om latent eller aktiv tuberkulose, får man tilbudt forebyggende eller fuld behandling.

Hvis man ikke ønsker forebyggende behandling
Ønsker man ikke behandling, kan man vælge at blive fulgt med røntgenundersøgelse af lungerne 3, 6 og 12 måneder efter smitteudsættelse, da det er i den periode, man har størst risiko for at udvikle lungetuberkulose. Man kan tale med lægen eller sygeplejersken om, hvad der er bedst i situationen.

Man kan få tuberkulose senere i livet
Tuberkulose-blodprøven (IGRA) vil altid være positiv, da den viser, immunforsvaret er aktiveret af tuberkulosebakterien.

Der vil altid være en lille risiko for at få tuberkulose senere i livet. Derfor er det en god idé at fortælle sin læge det, hvis man har en positiv blodprøve.