PostNord Danmark Rundt med kreditering
Foto © Dan Møller/PostNord Danmark Rundt
start på hovedindhold

Snart kommer PostNord Danmark Rundt til Vejle – sådan påvirker det trafikken

PostNord Danmark Rundt, landets største og mest traditionsrige cykelløb, kommer igen til Vejle Kommune. Det gør det fredag 31. juli og denne gang i den hårdeste udgave længe set.

Nyhed
PostNord Danmark Rundt med kreditering
Foto © Dan Møller/PostNord Danmark Rundt

I år skal rytterne både syd, vest og nord for Vejle, inden den legendariske rundstrækning ved Kiddesvej og Koldingvej skal forceres tre gange. Det vil påvirke trafikken lokalt - og enkelte steder i længere perioder.

Du kan læse meget mere om trafikafviklingen, lokale afspærringer, se ruten og parkeringsmuligheder via links nederst på denne side, men her er et par udvalgte punkter:

  • I området ved Grejsdalsvej vil bustrafikken være ændret i nogle timer (Følg Sydtrafik.dk på dagen). Blandt andet spærres den inderste del af Jellingvej i en længere periode for al trafik.
  • Den inderste del af Koldingvej (strækningen mellem Bøgevang og Pedersholms Allé) ved Vejle by lukkes klokken 6.00 på løbsdagen. Herefter begynder opbygningen af målområdet og sikkerheden på rundstrækningen. Nedtagningen starter umiddelbart efter, at sidste rytter er kommet i mål ved 18-tiden og ventes færdig senest klokken 22.00.
  • Hvis du skal ind til Vejle via Koldingvej mellem klokken 6.00-22.00, skal du søge alternativer på grund af afspærring. Kør eventuelt via Gammel Koldingvej, Grønnedalen og Vindinggård Ringvej til Fredericiavej.
  • Finalen køres på rundstrækningen ved Kiddesvej, Højen Skovvej og Koldingvej, der som altid vil være velbesøgt af cykelentusiaster, beboere og andre, der vil have en god oplevelse. Så er spørgsmålet, om Mads Pedersen vinder etapen igen?

Beboere langs ruten bør have modtaget relevant information om lokale afspærringer i enten e-Boks eller i postkassen i løbet af juni. 

Kontakt os

Har du spørgsmål til trafikafvikling?