start på hovedindhold

Hvad får du som ung ud af at gå i naturen?

Vi søger unge til en anderledes gåtur på Hærvejen med en kunstner og samtaler om naturen omkring dem.

Nyhed
Vi søger unge deltagere mellem 15-25 år, der vil gå med på en tur med kunstner Camilla Berner, og som bagefter vil tale sammen med en anden ung om, hvad der sker med os, når vi vandrer i naturen.
På turen får du inspiration til at opleve naturen på en anden måde, end du plejer. Du går sammen med kunstneren og en anden ung (det må gerne være en ven), og undervejs er der små inspirationsøvelser, som vi gennemfører uden at tale sammen.
Når turen er slut, samles vi til en snak om, hvad vi har oplevet. Som afslutning på turen laver vi en invitation til en ny vandring, som du kan tage med til en ven, et familiemedlem eller andre.
Praktisk information
  • På hver vandring deltager to unge sammen med kunstneren. Du kan tilmelde dig alene eller sammen med en ven.

  • Vandringen er på ca. 5 kilometer. Vi går i et tempo, hvor alle kan være med. Den samlede oplevelse varer ca. 2 timer. Der er start/slut ved Gudenåens og Skjernåens Kilder (ved p-plads Vandskellet).

  • Der er mulighed for at deltage i vandringer på følgende datoer: torsdag 21. maj, fredag 22. maj, tirsdag 9. juni eller onsdag 10. juni 2026.
Vi dokumenterer en del af vandringen med lyd og billeder, men vi deler kun materialet efter aftale med dig.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig eller høre mere om gåturen ved at kontakte Camilla Jørgensen, projektleder ved Teknik & Miljø, Vejle Kommune: