start på hovedindhold

Vær med til at skabe kunst af gamle tekstiler

Vær med til at skabe et fælles kunstværk af genbrugs- og overskudstekstiler, når tekstilkunstnerne BLAU gæster Laboratoriet.

Nyhed

Vær med til at skabe kunst af gamle tekstiler

Kunstnerne bag BLAU

Har du lyst til at være med, når gamle tekstiler forvandles til et stort fælles kunstværk?

I september får Laboratoriet på RessourceCenter Vejle besøg af tekstilkunstnerne BLAU, som inviterer alle interesserede til at være med til at skabe et nyt kunstværk af genbrugs- og overskudstekstiler.

Workshoppen er åben for alle, og du kan deltage, uanset om du er erfaren med nål og tråd eller aldrig har prøvet kræfter med kreative tekstilprojekter før.

Skab sammen med BLAU

BLAU består af Sofie Næraa og Rikke Valsgaard Lassen, som arbejder med tekstilkunst, broderi, tekstiltryk og forskellige syteknikker. Med udgangspunkt i materialer, der ellers kunne være blevet kasseret, viser de, hvordan tekstiler kan få nyt liv som kunst.

Som deltager bliver du en aktiv del af processen. Du kan blandt andet sy, brodere eller sætte dit personlige præg på dele af værket. Du har også mulighed for at arbejde med dit eget projekt i det åbne værksted og få inspiration til nye måder at bruge genbrugstekstiler på.

Formålet med workshoppen er at give gamle materialer nyt liv, forlænge tekstilernes levetid og skabe et fælles værk, som mange kan bidrage til.

Kom, når det passer dig

Workshoppen er åben i hele tidsrummet, så du behøver ikke at være med fra start til slut. Kig forbi, når det passer dig, og deltag så længe, du har lyst.

Tid

  • Onsdag den 16. september kl. 10.00-18.00
  • Onsdag den 23. september kl. 10.00-21.00

Sted

Laboratoriet på RessourceCenter Vejle

Pris

Det er gratis at deltage.

Læs mere om BLAU på BLAUs hjemmeside.