start på hovedindhold

Vejle byder på VM i kørestolsrugby i 2030

Vejle Kommune, Parasport Danmark og Sport Event Danmark går direkte efter et nyt værtskab i international liga – nemlig VM i kørestolsrugby i 2030.

Nyhed

For fire år siden lagde Vejle by til VM i kørestolsrugby, og nu er chancen der igen. 

Vejle Kommune, Parasport Danmark og Sport Event Danmark har officielt budt på VM i Kørestolsrugby i 2030, som bygger videre på byens stærke erfaringer med verdensomspændende parasportsevents. 

Det handler således om at tage arven op, men også om fortsat at styrke idrætsmiljøer, fællesskaber og tilgængelighed i Vejle, også kaldet Parasportens Hovedstad. 

Det afsendte bud lægger op til en sand mesterskabsoplevelse. Her skal arena, hoteller og centrale funktioner være i gåafstand for deltagere såvel som publikum. 

Samtidig er lokalområdet tænkt ind i buddet. VM i kørestolsrugby skal nemlig bruges som en platform for skoleaktiviteter, lokale events og nye initiativer, som skal præsentere flere for kørestolsrugby.  

Forbundet for kørestolsrugby træffer beslutning om, hvem der får værtskabet på et senere tidspunkt. 

Sådan så det ud sidst, at VM i kørestolsrugby var i Vejle

  • VM i Kørestolsrugby var i Vejle i 2022VM i Kørestolsrugby var i Vejle i 2022