Ernæringsassistent eller madhåndværker til Solgaven i Vejle

Er DU ernæringsassistent eller madhåndværker med anden baggrund, og er du stabil og fagligt velfunderet, så hører vi gerne fra dig!
Vi søger
- En uddannet kollega eller en kollega med erfaring fra et storkøkken
- Du skal være indstillet på at arbejde på alle ugens dage og på helligdage
- Vi er 2 personer på arbejde i weekenden og 3-4 personer på hverdage
- Arbejdstiden i weekenden er 6-14 og i hverdage i tidsrummet 6.15-14.00
Vi forventer af dig
- At du kan klare al slags køkkenarbejde inklusive rengøring og opvask
- At du kan tage initiativ og medansvar
- At du kan arbejde godt sammen med alle slags mennesker
- At du er god til at skynde dig langsomt
- At du taler og forstår dansk, mundtligt og skriftligt
Vi tilbyder dig
- Et team på 4-5 kollegaer, med både uddannede, ufaglærte, elever og praktikanter
- At arbejdsopgaverne omfatter både det kolde og varme køkken, bagning og opvask
- At du kan få medbestemmelse og indflydelse på eget køkkenarbejde
- En arbejdsplads, hvor du kan være tæt på vores beboere både til hverdag og fest!
Om os
Solgaven er et bo- og aktivitetscenter under Dansk Blindesamfund, specielt indrettet til borgere med synshandicap. Vi har 55 beboere og dagligt cirka 8 dagcenterbrugere, som næsten alle er blinde eller svagsynede. Der er stor aldersspredning, men de fleste er mentalt velbevarede, men der er også beboere med særlige udfordringer.
I Solgavens køkken laves mad til både beboere og dagcenterbrugere. Synshandicappet og den tætte kontakt giver både glæder og udfordringer i hverdagen. Vi producerer maden i vores centrale køkken, men deltager også hver morgen i tilberedning af morgenmad i vores 2 køkkenalrum.
Vi har enkelte aftenarrangementer, tager både på koloni med beboerne og holder højskole. Det betyder, at du skal have lyst og overskud til at møde vores beboere dér, hvor de er.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.
Det drejer sig om en fast stilling 25-37 timer pr. uge med tiltrædelse snarest efter aftale.
Skriv i din ansøgning dit ønskede timetal.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 14. september 2025.
Vi forventer at holde samtaler 18. september i tidsrummet kl. 12-15.
Har du lyst til at vide mere?
Hvis du gerne vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte centerleder Jonna Thorstensen på mail jonnt@vejle.dk eller på tlf. 76 81 59 50.
Attester
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.