Konsulent for kunst og erhverv

Konsulent for kunst og erhverv til innovationsmiljøet Spinderihallerne
Kan du understøtte kunstnere og designere i deres udvikling? Vi søger en konsulent til at facilitere vores kunstnermiljø med 14 studios og til at drive vores udstillingsrum med plads til vækstlaget af kunstnere, designere og kulturskabere.
Om jobbet
Spinderihallerne er Vejle Kommunes innovationshus, hvor vi blandt andet tilbyder arbejdspladser (studios) til iværksættere indenfor de kreative erhverv og kunstnere. Her kan de starte deres praksis og virksomhed op, få hjælp og sparring fra vores konsulenter og bygge netværk og relationer til andre kunstnere og iværksættere. Vi søger en konsulent, som skal understøtte kunstnermiljøet, som hos os kaldes ”Artzone”. Det skal du gøre i tæt samarbejde med konsulenterne for iværksætteri, som har ansvaret for iværksættermiljøet. Samtidig skal du som konsulent for kunst og erhverv drive årshjulet for vores udstillinger i vores store åbne hal. Et fantastisk smukt og stort rum, som er hjertet i det gamle bomuldsspinderi, men samtidig også et rum, der kræver kreativitet og snilde at arbejde med. Det huser nemlig også konferencegæster, gennemgang til de mange studios og bruges af de mange borgere, som mødes i kreative fællesskaber om aftenen. Med andre ord er det et rum, som skaber direkte forbindelse mellem husets mange brugere og de oplevelser, som kunst, design og kultur kan skabe.
De primære arbejdsopgaver er bl.a.:
- Rekruttering og onboarding af nye kunstnere og designere i kunstnermiljøet ”Artzone” med 14 studios samt facilitere et godt exitforløb, når de skal fraflytte miljøet igen
- Sparring med kunstnere og designere imens de er en del af miljøet, facilitere samarbejde og sammenhold på tværs af kunstnere og designere i miljøet, herunder én årlig fællesudstilling samt flere årlige kunstnermøder
- Facilitere et årshjul for udstillinger og andre begivenheder i husets åbne udstillingsrum, som har til formål at understøtte ”upcomings” og vækstlaget af kunstnere, designere og kulturskabere – du skal gå forrest med at udvikle og facilitere et alternativ til de mere etablerede udstillingshaller, museer og gallerier
- Skabe sammenhæng til andre aktiviteter i og udenfor Spinderihallerne, som eksempelvis de borgerdrevne fællesskaber, der benytter huset om aftenen, kultur- og kunstmuseet, biblioteket og andre kulturinstitutioner
- Bidrage til udvikling af fondsprojekter som f.eks. partner i større udstillingsprojekter eller huskunstneransøgninger
- Danne relationer til og facilitere samarbejde med andre huse a la Spinderihallerne – eksempelvis har vi et samarbejde med Kulturkasernen i Fredericia og Nicolai Kultur i Kolding omkring ART/WORK
- Det er en fordel, hvis du har viden om eller interesse i ART-TECH feltet, da dette er et område, vi sætter fokus på i Spinderihallerne, hvor vi også har et stort FabLab-miljø
Vi forventer, at vores nye kollega og konsulent for kunst og erhverv har følgende faglige kvalifikationer:
- Dokumenteret erfaring i at arbejde med udvikling indenfor kunstnerisk praksis og i at arbejde med personlig sparring til kunstnere ift. deres faglige udviklingsproces. Du skal have kendskab til de særlige styrker og udfordringer, der er indenfor udvikling af kunstnerisk praksis
- Dokumenteret erfaring i at arbejde med eller i et udstillingsmiljø og med kuratering af udstillinger. Du har måske erfaring fra et kunsthus, galleri, museum, iværksættermiljø eller lign.
- En uddannelsesmæssig baggrund inden for kunst og kultur
- Nemt ved at tale og skrive korrekt engelsk og som en naturlighed kan du tage del i det internationale miljø i Spinderihallerne
- Stor erfaring i at arbejde projektbaseret. Du kan projektlede både udviklingsprojekter og udstillingsforløb (fra idé til praktisk gennemførelse)
Derudover er du som person kendetegnet ved:
- Lyst til og flair for at tage mikrofonen og stå forrest, når der skal åbnes en fernisering eller afholdes en workshop
- En holdånd og synes, det er både vigtigt og sjovt at have mange kolleger og samarbejdspartnere, der skal koordineres og samarbejdes med
- Lyst til at arbejde både strategisk og konceptudviklende, men også helt lavpraktisk, når f.eks. udstillinger skal hænges op og tages ned i samarbejde med vores teknisk serviceteam
- Mod på også at indgå i tværgående samarbejder med andre teams og fagområder i Spinderihallerne og bidrage til helheden i innovationsmiljøet
Om os
Spinderihallerne er Vejle Kommunes innovationshus og drives af staben for Innovation & Entreprenørskab, som er en del af Vejle Kommune og en af Kommunaldirektørens stabe. Staben arbejder tværfagligt og løser opgaver i samspil med borgere, virksomheder, politikere og vidensinstitutioner, som en vigtig brik i at være med til at realisere Vejle Kommunes vision og strategier. I Spinderihallerne er der bl.a. ca. 60 iværksætterpladser, 14 kunstnerpladser, en café, et FabLab, konference- og mødefaciliteter, et kulturmuseum, en teaterscene, foreninger og en masse løbende aktiviteter, som er åbne for borgerne. Hvert år går mere end 100.000 gæster gennem huset og er med til at skabe en mangfoldighed af passionerede mennesker med interesse for kreativitet, design, teknologi, kunst og kultur som fællesnævner.
Vi tilbyder dig
Du får en helt unik arbejdsplads i de gamle bomuldsspinderier, som danner rammen om Spinderihallerne og er et af Danmarks førende innovationsmiljøer.
Du bliver en del af en afdeling med ca. 25 ansatte i staben for Innovation & Entreprenørskab, som arbejder med innovation i kommunen og samfundet, kunst, kultur, iværksætteri, konferencer og cafédrift, men med fælles platform i Spinderihallerne.
Vi arbejder i en teamstruktur, og fra sommeren 2025 starter vi et fælles udviklingsforløb i staben for at styrke vores kompetencer til at arbejde som selvstyrende teams. Den rejse kommer du med på.
Du får reference til Innovationschefen i Vejle Kommune, som også er chef for Spinderihallerne.
AnsættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn.
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer ugentligt. Dine arbejdstider er som udgangspunkt på hverdage mellem kl. 8–16, men med fleksibel arbejdstilrettelæggelse. Du skal være indstillet på forskudte arbejdstider, da kunstnerne ofte er til stede om eftermiddagen og aftenen. Ligeledes vil der være aftenarbejde af og til i forbindelse med f.eks. ferniseringer, og der vil være enkelte weekendvagter hen over året, hvor der er åbent med udstillinger.
Ansættelsesstart senest 1. oktober 2025.
Ansøgningsfrist10. august 2025.
Samtaler forventes afholdtVi afholder 1. samtalerunde 15. august og 2. samtalerunde 18. august.
Har du lyst til at vide mere?Du kan kontakte Innovationschef//Chef for Spinderihallerne Anne Schødts på telefon 42 77 50 11 eller annts@vejle.dk. I perioden 14. juli – 3. august holder hun ferie, så kontakt gerne Anne uden for denne periode.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.