Lærings- og inklusionsvejleder til Englystskolen

Lærings- og inklusionsvejleder til Englystskolen  -  Vil du være med til at gøre en forskel – dér hvor børnene er?

 

Brænder du for at styrke både læring og trivsel i skolens hverdag, og har du lyst til at være en del af et stærkt, professionelt fællesskab, hvor vi løfter i flok?

Tror du – ligesom os – på, at børn trives bedst i deres nærmiljø og skal have mulighed for at gå i den lokale skole? Og kan du sammen med klassens team, skolens ressourcepersoner og pædagogisk ledelse – bringe dem i spil, så alle børn får mulighed for at blomstre?

Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye lærings- og inklusionsvejleder!

 

Om jobbet - Vi søger dig som

  • Har specialiseret viden om og praksiserfaring med at fremme og vejlede pædagogisk og didaktisk i mangfoldige læringsmiljøer.
  • Har kompetencerne og lysten til at bidrage til videreudviklingen af Englystskolens interne støttesystem.
  • Har erfaring med vejledning, hvor du åbner for nysgerrighed og refleksion over egen praksis i teams og professionelle læringsfællesskaber.
  • Kan facilitere professionelle læringsforløb i 0.-5. klasse - herunder arbejde tæt på praksis gennem fx aktionslæring, observationer og læringssamtaler.
  • Kan understøtte de vigtige overgange i børns skoleliv.
  • Trives i spændingsfeltet mellem at være vejleder, co-teacher og kollega med opgaver i indskolingen og skolens mellemformer.
  • Kan skabe motivation og lige deltagelsesmuligheder for alle børn i kraft af din teoretiske og praktiske viden.
  • Har en grundlæggende tro på, at børn gør det bedste, de kan.
  • Ser vigtigheden i, at de voksne er samstemte i læringsmiljøet.
  • Kommunikerer positivt og anerkendende – både i det daglige og i vejledningssituationer.
  • Er nærværende, ansvarlig og respektfuld i samarbejdet med børn, forældre og kollegaer.
  • Er optaget af børns perspektiver og potentialer – og formår at bringe dem i spil.
 

Om os

  • På Englystskolen arbejder vi målrettet for at skabe dygtige, livsduelige og hele mennesker, der tager ansvar for både sig selv og det fællesskab, de er en del af.Vi er en velfungerende arbejdsplads med engagerede medarbejdere, hvor der er højt til loftet og plads til nye idéer. Vores personalegruppe spænder bredt aldersmæssigt, hvilket bidrager til et dynamisk og mangfoldigt arbejdsmiljø
  • Vi indgår alle i et forpligtende fællesskab, hvor god trivsel, højt humør og stærkt kollegialt samarbejde er en naturlig del af hverdagen.Dialog, engagement og ansvarlighed er nøgleord i vores måde at arbejde og være sammen på – både med hinanden og med børnene.
  • Vi er optaget af at skabe den bedst mulige skole for både børn og voksne, og fra 2025-2028 er vi udvalgt som udviklingsskole. Det betyder, at vi har fået særlige midler til at styrke og nytænke vores indskoling i tæt samarbejde med SFO. Et ambitiøst udviklingsarbejde er allerede i gang. Indskolingen består af 310 børn fordelt i to huse, og vi arbejder tæt sammen på tværs af teams og funktioner. 
  • Englystskolen er en stor folkeskole med ca. 900 elever fordelt på 3-4 spor, en tilhørende SFO, en centerafdeling for børn med socioemotionelle udfordringer, og omkring 120 ansatte.
 

Vi tilbyder dig

  • En arbejdsplads der er kommet langt i arbejdet med mangfoldige læringsfællesskaber, hvor vi både har et velfungerende internt støttesystem og gør forsøg med læringspits, udeskole og co-teaching.
  • Mulighed for professionel udvikling i et fagligt fællesskab med skolens anden lærings- og inklusionsvejleder.
  • Et anerkendende og ressourceorienteret børnesyn, hvor vi ser og arbejder med børns styrker og potentialer.
  • En kultur med høj psykologisk tryghed, hvor vi kommunikerer åbent og respektfuldt – altid med en positiv intention og med udgangspunkt i, at alle gør det bedste, de kan.
  • Engagerede og dygtige kollegaer, der ved, at trivsel er fundamentet for læring – og som arbejder tæt sammen om at skabe de bedste rammer for børnene.
  • Positive og samarbejdsvillige forældre, som vi prioriterer et tæt og tillidsfuldt samarbejde med.
  • En masse skønne og nysgerrige børn, der hver dag møder verden med energi, forskellighed og lyst til at lære.
 

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn Fuld tid pr. 1. november 2025 eller hurtigt muligt derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn. Der er tale om en fast stilling som skal besættes med en uddannet lærer eller person med tilsvarende didaktiske kompetencer.

 

Ansøgningsfrist

Send os din ansøgning senest torsdag den 18. sep. 2025. Vi holder samtaler tirsdag den 23. september 2025. fra kl. 12.30.

 

Har du lyst til at vide mere?

Du er velkommen til at kontakte Nina Christensen, viceskoleleder på tlf. 2449 0472 eller Susanne Tang, afdelingsleder for indskolingen, hvis du har spørgsmål til stillingen på tlf. 4029 0225.

 

Profilanalyse

Vi benytter personprofilanalyse og eventuelt cases i forbindelse med ansættelsen.

 

Attester

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu