Livserfarne vikarer søges til meningsfuldt arbejde med børn og unge ved Vejle Fjord

Vil du være med til at gøre en positiv forskel i livet for anbragte børn og unge? Vi søger modne og engagerede vikarer til at skabe tryghed og struktur i hverdagen. Vores børn og unge fortjener voksne, som de kan regne og stole på, hvorfor det er nødvendigt, for at komme i betragtning til jobbet, at du kan stå fast, når det stormer omkring dig.
Om jobbet
Som vikar hos os bliver du kontaktet, når der er behov for at dække vagter ved sygdom eller ferie blandt vores faste medarbejdere. Du bliver en vigtig del af hverdagen, hvor du med omsorg og vedholdenhed er med til at sikre, at vores anbragte børn og unge får opfyldt deres grundlæggende behov.
Børnene og de unge er mellem 4 og 17 år og har brug for tydelig støtte og nærvær for at skabe ro og struktur i deres dagligdag. Du bidrager til planlagte aktiviteter – det kan være alt fra kørsel til fritidsinteresser, fælles madlavning og måltider, til at håndtere konfliktsituationer med ro og tålmodighed. Her hjælper du med at regulere børnenes nervesystem ved at være en stabil og tryg voksen, der følger de aftaler, vi har.
På andre dage motiverer du børnene til at deltage i praktiske opgaver i hjemmet – og du hjælper dem med at opdage de ressourcer, de måske ikke selv er klar over, de har. Vi lægger stor vægt på en ressourceorienteret tilgang, hvor du ser muligheder frem for begrænsninger.
Vi forventer af dig
- At du har mod på at arbejde aften, weekend, helligdage og som sovende nattevagt
- At du er anerkendende, let at aflæse og nærværende i mødet med børn og familier
- At du smitter med ro og varme
- At du tager ansvar og tør at være en autoritet
- At du har evnen til selv at holde et roligt nervesystem, samt ”låne” dette til vores børn og unge ved behov
- At du arbejder struktureret og bevarer overblikket i en til tider hektisk hverdag
- At du har gode samarbejdsevner
- At du har godt humør og let til smil, samt et roligt nervesystem at trække på
- At du er indstillet på, at vores børn og unge er behandlingskrævende
- At du er god til skriftlig dokumentation
- At du har kørekort
Vi tilbyder dig
- Mulighed for et fleksibelt arbejdsliv
- Fleksible arbejdstider som vikar i dag-, aften- og nattevagter
- En mulighed for at sætte et stort aftryk i anbragte børn og unges liv
- En mulighed for at støtte børn og forældre i en god varig relation
- En velfungerende organisation i udvikling
- Nærværende og engageret ledelse
- Faglig sparring og en personalegruppe, der støtter og hjælper hinanden
Ansættelsesvilkår
Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt.
Løn - og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn som tilkaldevikar.
Ansøgningsfrist
Ansættelsesfristen er 21. september 2025
Ansættelsessamtaler afholdes 25. september 2025
Om os
Børne og Unge Center Vejle Fjord er et selvejende socialpædagogisk børne og unge hjem for børn og unge med socioemotionelle vanskeligheder og / eller hjerneorganiske dysfunktioner.
På Børne og Unge Center Vejle Fjord er der 7 døgnafdelinger i Bredballe og Brejning, en intern skole – Solvejskolen og et Samværshus, som tilbyder støttet eller overvåget samvær mellem anbragte børn og unge og deres forældre. Børne og Unge Center Vejle Fjord laver også ambulant familiebehandling i hjemmet.
Børne og Unge Center Vejle Fjord har driftsoverenskomst med Vejle Kommune.
Har du lyst til at vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Casper Holm Christensen, afdelingsleder for vikarer på telefon 24 78 58 64.
Læs mere om os på Børne og Unge Center Vejle Fjord - bucvf.vejle.dk
Børneattest
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.