Overgangspædagog søges til Skibet Skole

Bliv vores nye overgangspædagog og vær med til at udvikle vores pædagogiske praksis

Brænder du for at skabe en god og sammenhængende skolestart for alle børn? Ønsker du at arbejde i en projektstilling, hvor du kan være med til at udvikle praksis i praksis? Så er du måske vores nye overgangspædagog! Vi søger en engageret og innovativ pædagog, der vil være med til at styrke børnefællesskaber og sikre deltagelse, læring og trivsel for alle børn.

Om jobbet

I Vejle Kommune tror vi på, at børn og unge trives, udvikler sig og lærer bedst i deres lokale fællesskab. Derfor har vi igangsat en omstilling, der skal skabe rammerne for flere børn og unge i lokale fællesskaber. Som en indsats i omstillingen skal overgangen mellem dagtilbuddene og skolen styrkes.

Vi tror på, at det er vigtigt, at flest mulige børn har en hverdag sammen i deres lokale dagtilbud og skole. For at lykkes med det, er en god overgang mellem dagtilbud og skole afgørende.

Som overgangspædagog vil du arbejde med de ældste børn i dagtilbuddet og de yngste børn i skolen. Fra januar til juli vil du være i dagtilbuddet. Fra august til december, vil du være i skolen.

Dine arbejdsopgaver vil være i praksis. I samarbejde med det pædagogiske personale og ledelse vil vi udvikle en god og sammenhængende skolestart for alle børn. I dine arbejdsopgaver vil fokus være på den pædagogiske kontekst og fællesskaber.

Konkret vil dine arbejdsopgaver som overgangspædagog være, at

  • Arbejde særligt med at styrke kvaliteten i sammenhængen mellem dagtilbud og skole.
  • Være en del af det pædagogiske arbejde, som er beskrevet i principperne for den gode overgang og i rammebeskrivelsen for sprogindsatsen.
  • Fokusere på den pædagogiske kontekst og fællesskaber.
  • Arbejde med de ældste børn i dagtilbuddet og de yngste i skolen.
  • Arbejde i professionelle læringsfællesskaber i dagtilbuddet og skolen.

Vi forestiller os, at du

  • er uddannet pædagog,
  • har erfaring fra arbejde i dagtilbud og/eller skole,
  • har erfaringer med at arbejde med børnefællesskaber og deltagelse for alle børn,
  • har erfaring med at strukturere læringsmiljøer for alle børn,
  • er optaget af at udvikle praksis i praksis,
  • på en konstruktiv måde kan udfordre eksisterende praksis,
  • motiveres af at arbejde med udvikling og befinder dig godt i forandringsprocesser,
  • arbejder struktureret og har gode samarbejdsevner,
  • trives i en foranderlig rolle, hvor du arbejder på flere lokationer over tid.

Om os - Skibet Skole består af

  • En almenafdeling 0. – 6. klasse med ca. 320 elever.
  • En specialafdeling 0. – 10. klasse med ca. 90 elever.
  • SFO for begge afdelinger. 

Skibet Skole ligger i et naturskønt område med mange aktivitetsmuligheder

  • Visionen for Skibet Skole er, at vi skal blive KLOGERE TIL LIVET SAMMEN. Det arbejder vi hen imod ved at have fokus på kerneopgaven – nemlig børnenes læring, dannelse og trivsel. Vi arbejder sammen i professionelle læringsfællesskaber, da vi tror på at flere hoveder tænker bedre end ét.
  • Vi gør undervisningen så god og spændende som muligt, ved at se mødestederne mellem den enkelte elevs forudsætninger og undervisningens indhold.
  • Vi arbejder målrettet med at skabe sammenhæng i børnenes skoledag – både på tværs af skole og SFO – og på tværs af hele vores skole.
  • Vi vægter få voksne omkring en årgang og har fokus på at skabe et læringsmiljø, hvor tryghed og læring er hinandens forudsætninger.
  • Vi har et godt og stabilt samarbejde med Skibet Børnehus, som er vores primære samarbejdspartner – og som ligger lige ved siden af skolen. Dette er blot med til at give endnu bedre muligheder for at samarbejde om vores fælles opgave – nemlig at skabe de bedste læringsmuligheder for alle børn i Skibet.

Vi tilbyder dig

  • En skole i et stærk lokalsamfund.
  • En skole med et meget professionelt og struktureret overgangsarbejde mellem børnehave og skole.
  • En skole med et godt læringsmiljø, hvor der højt til loftet.
  • En skole med høje ambitioner på børnenes vegne.
  • En skole, hvor vi ikke bare taler om at co-teache.
  • En anerkendende tilgang, hvor vi taler åbent og med rette vedkommende.
  • En arbejdsplads med en god hverdagstone og engagerede og dygtige kolleger.
  • En stor medarbejdergruppe, hvor man let kan finde sparring.
  • En skole med fokus på styrken af børnefællesskaber.
  • En skole, som tør tænke anderledes.

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i ny løn. Stillingen er en 3-årig projektstilling på 37 timer ugentligt med opstart 1. august 2025.Din ansættelse vil være på skolen, men du vil også have arbejdsplads i vores dagtilbud.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning, så vi har den senest den 26. maj 2025. Vi holder samtaler den 12. juni 2025, hvor både skole og dagtilbud vil være repræsenteret.

Har du lyst til at vide mere?

Så kontakt viceskoleleder Malene Lebech på til. 2714 1830 eller på mail mlebe@vejle.dk.

Attester 

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest. 

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu