Pædagog til indskolingen til Hældagerskolen

Skole- og SFO-pædagog til indskolingen på Hældagerskolen
SAMMEN ER VI BEDRE! Så kort kan det siges. På Hældagerskolen er vores slogan ikke bare noget, der står på brevpapiret. For vi tror på, at vi lykkes bedre med at skabe læring og trivsel for eleverne, når vi er sammen om opgaven. Det er i fællesskabet, at den enkeltes potentialer findes og udvikles – det gælder både for børn og voksne. Vi er stolte af, at vi på skolen har en høj medarbejdertrivsel, en god holdånd og medarbejdere, der alle dagligt gør en positiv forskel for elevernes liv og hverdag.Om jobbet
Vi søger en ny pædagog, som brænder for at være i en del af Hældagerskolen. Stillingen er på 34 timer/uge. Du vil have timer i både skole og SFO.
Som pædagog i skolen skal du være med til at skabe muligheder for, at børn lykkes i deres relationer og får deltagelsesmuligheder i fællesskaber. I samarbejde med dine pædagog- og lærerkolleger sikrer du sammenhæng imellem skole og SFO.
Du vil i perioder have ugentlige lektioner, hvor du selv skal varetage klassens tid. Her vil du med tydelig klasseledelse styrke klassens samarbejde, trivsel og fællesskab.
Derudover vil du have 2-voksen timer, som planlægges i samarbejde med dit klasseteam. Her vil du støtte enkelte elever eller grupper af elever, som har særlige behov, med at få en god skoledag.
Formålet med dit arbejde i skole, såvel som SFO, er at sikre børnene en skoledag, som understøtter deres deltagelse, fordybelse, medansvar, handlekraft og giver børnene lysten til at lære mere.
Vejle Kommunes Børne- & Ungepolitik handler om, at alle børn og unge skal rustes til livet, opleve tryghed gennem gode relationer, opleve at være en del af gode og inkluderende fællesskaber og udvikle kompetencer til at kunne forstå og begå sig i verden.
Det betyder, du skal arbejde kompetent med relationsdannelse, forebyggende indsatser og altid have kerneydelsen for øje: Elevernes læring, dannelse og trivsel.
I SFO’en har vi et bredt udvalg af aktiviteter med udgangspunkt i Vejle Kommunes fokusområder, børnenes ønsker og personalets kompetencer.
Vi prioriterer en SFO-dag med
følelsen af frihed for børnene, hvor de har stor indflydelse på, hvad de ønsker at lave på dagen. Her er dit nærvær afgørende for at børnene føler sig velkomne og set i SFO'ens trygge, varierede rammer. Vi arbejder også målrettet med det enkelte barns trivsel i SFO såvel som skolen.
Vi ønsker samtidigt at tilbyde en SFO, der er mere end blot et rum for børnenes frie leg. Der ligger et vigtigt pædagogisk arbejde i at udvide børnenes horisonter gennem fagligt velfunderede aktiviteter og indsatser - for på den måde at lære dem nye færdigheder, kompetencer og inspirere dem til at udvikle på deres egne lege- og relationskompetencer.
Gennem tiden har vi tilbudt børnene bl.a. MGP, Krea (forskellige materialer og redskaber), wellness og børneyoga (ro og afslapning), madlavning, bålhygge, dramaskole, 3D-printning, træarbejde i sløjd og meget andet. Kun børnenes og din egen fantasi sætter grænserne.
Vi har også et børneråd, hvor børnene kommer med idéer og tanker omkring den SFO, de er en del af – og får medbestemmelse over fremtiden. Du har rig mulighed for at sætte præg på børnenes SFO-dage i samspil med dine kolleger og børnene selv.
I SFO’en har vi børn fra vores centerafdeling, som er en del af det almene SFO-tilbud. De kan have behov for særlige rammer igennem deres SFO-dag, bl.a. i form af pauser, hvil, omgivelser med færre indtryk og hjælp til omsorgsopgaver. Du vil ind imellem skulle være ansvarlig for at give disse dejlige børn en tryg og interessant SFO-dag. Du vil forinden blive sat godt ind i opgaverne i et passende tempo.
Vi forventer af dig
- At du er uddannet pædagog – eller er færdiguddannet lige om lidt.
- At du går på arbejde med fuldt fokus på at gøre en forskel for børnene, så de mærker dit nærvær.
- At du arbejder fagligt kompetent, engageret og motiveret.
- At du kommunikerer professionelt i samarbejdet med dine kollegaer, samt selv udviser og forventer ordentlighed og åbenhed.
- At du er robust og stærk i din relationskompetence.
- At du skaber gode rammer, der rummer alle børn.
- At du har kompetencer indenfor tydelig klasseledelse.
- At du er reflekterende og værdsætter den pædagogiske udvikling af både skole og SFO.
- At du tager del i din og dine kollegaers arbejdsglæde.
Vi tilbyder dig
Ansættelse på en skole i god udvikling, hvor der både er engagement og vilje til at lave den bedst mulige skole for børnene og den bedst mulige arbejdsplads for medarbejderne. Vi har gode arbejdsforhold med fast arbejdsplads sammen med dit team og forberedelsestid til dine opgaver, og du vil som nyansat få tilknyttet en mentor. Som personale har man mulighed for at købe frokost, og vi har på skolen et fantastisk trivselsudvalg, som arrangerer sociale begivenheder for at værne om personalets fællesskab.
Vi har desuden en engageret og positiv forældrekreds, som vi ser som en vigtig samarbejdspartner i forhold til elevernes læring og trivsel.
Om os
- ældagerskolen er en stor veldrevet folkeskole med 850 elever og 140 medarbejdere. Skolen er tre- og firesporet fra 0.-9. årgang og rummer også en centerafdeling for elever med bevægelseshandicap samt specifikke kognitive vanskeligheder. Der er tilknyttet SFO til skolen med ca. 450 elever.
- Skolen har meget gode fysiske rammer med skoven som nabo og idrætsfaciliteterne der indebærer to haller.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen er på 34 timer/uge.
Der kan være mulighed for 37 timer/uge, hvis arbejdsopgaverne påkræver det og du er interesseret i det. Arbejdstiderne ligger mellem 6:30-17:00, dog oftest mellem kl. 9 og kl. 16. Enkelte årlige møder slutter efter kl. 17 (pt. tirsdage). En fast åbne- eller lukkevagt i SFO'en kan være nødvendig.
Tiltrædelse fra den 1. august 2025.
Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest 15. Juni 2025. Vi holder samtaler den 24. juni 2025.
Har du lyst til at vide mere?
Du kan læse og se mere om os på https://haeldagerskolen.aula.dk/
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte undertegnede Jamie Møller på tlf. 2012 8242 eller på mail jammo@vejle.dk
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.