Pædagog til skole og SFO på Thyregod Skole

Thyregod Skole søger en faglig stærk pædagog til skole og SFO

Har du lyst til at arbejde i et udviklende læringsfællesskab, og hviler dine ambitioner på en stærk pædagogisk faglighed? Evner du at se bag om barnets handlinger, og brænder du for at skabe projekter og aktiviteter, der er baseret på fysisk aktivitet? Så er det måske dig, som vi gerne vil have med holdet på Thyregod Skole og SFO.

Om jobbet

Vi søger en pædagog, som er igangsættende og som brænder for at være skabende med både med børn og kollegaer. Du skal kunne begejstres af både det praksisnære pædagogiske arbejde med børnene i hverdagen samt det pædagogiske udviklingsarbejde på teamniveau – og sidst men ikke mindst skal du have en profil, som

vil

og

kan

skabe deltagelsesmuligheder for vores børn i både skole og SFO via bevægelse/idræt og spændende udeaktiviteter.

Vi søger en glad og smilende pædagog, der har en helhedsorienteret tilgang til arbejdet omkring børns læring og trivsel. Du er et passioneret menneske med stor kærlighed til arbejdet med børn på en folkeskole - og du holder af at være på en arbejdsplads, der er i konstant udvikling.

Stillingen er en fuldtidsstilling fordelt på både SFO- og skoledelen. I skoledelen vil der i være opgaver som klassepædagog i vores indskoling samt i vores mellemform, som er et tilbud til de af vores elever, der har individuelle støttebehov.

Dine primære opgaver bliver

  • At indgå aktivt i indskolingens klasseteams som klassepædagog.
  • At være i SFO’en om eftermiddagen, hvor du skal planlægge og gennemføre bevægelses- og idrætsaktiviteter.
  • At planlægge og gennemføre udeaktiviteter i SFO’en.
  • At understøtte elever med individuelle støttebehov i vores mellemform. 

Om os

Thyregod Skoles værdier er;

Dannelse, fællesskab, udvikling, nysgerrighed og tryghed.

Vi er en udviklingsorienteret folkeskole i Vejle kommune, som har fokus på progression og inddragelse af både elevens stemme i professionelle læringsfællesskaber.

Der er 220 elever på skolen, hvoraf ca. 60 fra 0.-6. klassetrin går i SFO. Vi arbejder i klasse- og afdelingsteams, der også arbejder på tværs med øje for det samlende ”vi” gennem fælles oplevelser, anderledes dage, fokusuger m.m.

Vi tilbyder dig

  • En skøn elevgruppe, der vokser med ansvar og positive forventninger.
  • En dygtig kollegagruppe med et stærkt kollegialt fælleskab, der arbejder positivt og professionelt ind i hverdagen.
  • En forældregruppe med stor opbakning til skolen.
  • En velfungerende skole, hvor der lægges vægt på faglig og social trivsel for alle.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der er tale om en fast fuldtidsstilling til besættelse den 1. august 2025.

Ansøgningsfrist

VI ser frem til at modtage din ansøgning senest 17. juni 2025. OBS: Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigt.

Har du lyst til at vide mere?

Kontakt skoleleder Anette Terney på tlf. 2374 4003 eller på mail anete@vejle.dk

Attester

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu