Socialfaglig medarbejder til Udviklingscentret De 2 Gårde, Afdeling Rønnevang 3

Et sted, hvor du både bliver fagligt udfordret og menneskeligt beriget.Er du uddannet indenfor det sociale- og pædagogiske område, så grib chancen og bliv en del af vores attraktive afdeling!

Forestil dig et sted, hvor du hver dag gør en forskel. Hvor du bliver en del af et team, der løfter i flok, og hvor borgerne er i centrum – ikke på papiret, men i praksis.

Velkommen til Rønnevang 3.

Vi er et botilbud med 11 beboere i alderen 18–76 år. Vores borgere har forskellige kognitive funktionsnedsættelser og komplekse udfordringer – men de har én ting til fælles: De har brug for mennesker omkring sig, som vil dem. Mennesker med varme, faglighed og mod. Måske er det dig?

Hvad du går ind til?

Du bliver en del af et specialiseret miljø, hvor vi arbejder med udgangspunkt i

neuropædagogik, sundhedspædagogik, KRAP og LA2

. Du bliver ikke overladt til dig selv – tværtimod. Her får du kolleger, der gerne vil dele viden og erfaring, og som er nysgerrige på det, du bringer med.

Du får tid til at gøre dit arbejde ordentligt. Der er plads til refleksion, til dialog og til udvikling – både for dig og borgerne.

Du får en arbejdsplads, hvor vi faktisk mener det, når vi taler om

livskvalitet, selvstændighed og meningsfuldhed

. Det er ikke bare fine ord. Det er vores kerneopgave.

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet indenfor det sociale eller pædagogiske område og har en stærk interesse for specialområdet og lyst til at lære
  • Trives med kompleksitet og uforudsigelighed – og ved, at relationer tager tid
  • Kan bidrage til et fællesskab, hvor vi både griner, udfordrer hinanden og løfter i flok
  • Har en anerkendende tilgang og arbejder loyalt og respektfuldt med både borgere og kolleger
  • Har mod på at dokumentere, reflektere og udvikle din praksis – og er ikke bange for at sige: “Det her kunne vi gøre bedre”

Til gengæld lover vi dig:

  • En grundig introduktion og en kollegagruppe, der tager imod dig med åbne arme
  • Løbende kompetenceudvikling, kurser og supervision – det er vigtigt for os, at du vokser
  • En arbejdsplanlægger, der har forståelse for, at arbejdsliv og privatliv skal hænge sammen
  • En ledelse, der er tæt på og faktisk gerne vil høre din mening
  • Et arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden og tror på, at man skal trives for at kunne yde sit bedste

Praktisk:

  • Stillingen indebærer dag- og aftenarbejde samt weekendvagter hver anden uge
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og Ny Løn-principper
  • Tiltrædelse: Snarest muligt eller senest d. 1. september 2025

Lyder det som noget for dig?

Så send os din ansøgning senest

søndag d. 6. juli 2025 inden kl. 23:59Vi afholder samtaler torsdag d. 10. juli 2025.

Flere oplysninger

Kontakt afdelingsleder Christina Mogensen på tlf. 24 81 50 26 eller mail cndrm@vejle.dk

   

Straffeattest

Vi indhenter udvidet straffeattest. 

Se også:

Mærk Meningen - Voksen Handicap

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu