SSH i aftenvagt søges til Plejecenter Gulkrog

Vi søger med lys og lygte efter en engageret SSH uddannet kollega til vores aftenvagtteam.

Om jobbet

Vi mangler dig, som vil være en del af et dygtigt hold på arbejde om aftenen på vores plejecenter.

Vi tilbyder dig

  • En stilling med en stor grad af indflydelse, ansvar og selvstændighed
  • At blive en del af et godt aftenvagthold, der har blik for beboernes samlede døgn og samarbejdet på tværs af vagterne
  • At blive en del af en omsorgsfuld gruppe med fokus på det gode hverdagsliv for vores beboere
  • Et job, hvor du dagligt gør en forskel for dem, du møder
  • En arbejdsplads og et fællesskab, hvor fysisk og psykisk arbejdsmiljø er i fokus

Vagterne ligger 2-2-3 og der er weekendvagt i lige weekender.

På Plejecenter Gulkrog har vi fokus på, at vores beboere har et godt, aktivt og værdigt ældreliv. Vi gør det i fællesskab med beboere, omsorgsfulde kolleger og pårørende.

Vi forventer af dig, at du
  • har en nysgerrig og anerkendende tilgang til både kollegaer og beboere
  • besidder gode faglige kompetencer og kan sætte disse i spil
  • kan se muligheder og være med til at udvikle nye tiltag
  • er god til at skabe relationer og rumme forskelle. Du bruger det i de samarbejdsrelationer, du indgår i
  • medvirker aktivt til at fremme et godt arbejdsmiljø. Det går vi nemlig op i
  • har en respektfuld og positiv kommunikation med beboere, pårørende og kolleger
  • er dygtig til faglig dokumentation og kan bidrage til at sikre kvaliteten i vores journalføring

Ikke to dage er ens, hvilket du skal befinde dig godt med. Vi løser opgaver og udfordringer med faglighed og fleksibilitet for beboerens bedste.

Vores mål er, at vores plejecenter skal være Vejles bedste arbejdsplads.

Hvis du tænker, "det vil jeg gerne være med til", så send os en ansøgning.

Vi svarer også gerne på spørgsmål og viser rundt.

Vi laver en god intro, så søg gerne uanset, hvor længe du har været færdiguddannet.

Ansøgningsfrist

Der er ansøgingsfrist den 23. juni 2025.

Tiltrædelse 1. august 2025 eller snarest muligt. 

Samtaler afholdes løbende og senest den 25. juni 2025.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og lokal løn.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stilllingen, er du meget velkommen til at kontakte centerleder Maybritt Hørup på 23 60 37 98 eller på mayho@vejle.dk.

Straffeattest

Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse. 

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu