Tale-hørekonsulent til Vejle PPR

Har du lyst til at bidrage til udviklende læringsmiljøer for børn og unge? Er du god til at tænke i nye muligheder og handlinger, og kan du omsætte dette i praksis gennem samskabelse med dagtilbud og skole?
Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, har du en fantastisk mulighed lige nu.
I Vejle Kommune skal alle børn og unge opleve at være en del af gode og inkluderende fællesskaber, og vi søger en tale-hørekonsulent til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.
Om jobbet
Vores fælles kerneopgave i Børn og Unge er at understøtte dagtilbud og skoler i at udvikle mangfoldige læringsmiljøer med deltagelsesmuligheder for alle børn og unge. I PPR er vores strategiske fokus for indsatser derfor altid at understøtte stærkere fællesskaber for børn og unge.
Som medarbejder i PPR vil du være ude i praksis i dagtilbud og på skoler, hvor du med din viden bidrager til børns udvikling i det sociale fællesskab. Med afsæt i din faglige viden om børns sproglige udvikling og kommunikationsstrategier understøtter du de professionelle med viden om pædagogiske handlemuligheder.
Størstedelen af din arbejdstid bruger du direkte i dagtilbud og skole, hvor du laver indsatser sammen med personale og tværfaglige kolleger fra både
PPR og andre samarbejdspartnere. Udgangspunktet er forebyggende indsatser og kvalificering af pædagogiske handleplaner og indsatser - du kommer blandt andet til at lave observationer, undersøgelser og udredninger samt kompetenceudviklende forløb.
Jobbet kræver evne til selvstændigt at tilrettelægge og planlægge arbejdet. Du skal være nysgerrig og have blik for kontekstens betydning. Jobbet forudsætter ligeledes evne, lyst og vilje til at indgå i et stærkt tværfagligt samarbejde med kolleger fra hele kommunen.
Vi forventer af dig
Du er bærer af et børnesyn, hvor børn gør det bedste de kan, og hvor deres perspektiver vægtes ind i en samlet indsats. Du tror på at børns adfærd, handle- og deltagelsesmuligheder udvikles gennem pædagogisk praksis og understøttes i de rammer, de voksne sætter op for børnenes liv med hinanden.
Du er motiveret for at lykkes gennem og sammen med andre. Du har bred viden om børns udvikling og ser mening i at skabe og understøtte motivation og handling hos de professionelle i deres arbejde i praksis. Det er børnenes kontekst og fællesskaberne, dine indsatser rettes imod. Endelig bidrager du til et godt arbejdsmiljø.
Den gode ansøger kender sig selv, alene og i samspil med andre. Du kan agere fagligt og vedholdende – også når der er modstridende interesser på spil. Du skal turde stå på usikker grund og være modig, fleksibel og nytænkende i din opgaveløsning.
Derudover forventer vi:
-At du har en relevant uddannelse som logopæd, audiologopæd eller diplom i logopædi
-At du har en solid faglig viden
- At du har erfaring med at arbejde i dagtilbuds - eller skoleverdenen, - eller lyst til at få det
- At du er inklusionsorienteret i din tilgang til børn og forstår dem i de kontekster, de færdes i
- At du har gode relationskompetencer og er tydelig og nem at samarbejde med
Vi tilbyder dig
Du vil blive en del af et fagligt stærkt miljø med engagerede kollegaer, der møder hinanden med tillid, gensidig støtte og ordentlighed – både tværfagligt og monofagligt. Du får en mentor når du ansættes og du har tæt opfølgning med din distriktsleder.
Du får stor selvstændighed i opgavevaretagelsen, fleksible arbejdstider og meningsfulde, afvekslende udfordringer i en organisation, hvor du har mulighed for at påvirke udviklingen og sætte dit præg.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst og lokal forhåndsaftale. Der er tale om en faste stilling på 37 timer. Ansættelse sker fra den 1. november 2025.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning med referencer og dokumentation for uddannelse senest den 21. september 2025 klokken 12.
Samtaler afholdes 25. september 2025 i tidsrummet 8.30-15.30
Om os
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning består af fys-ergoterapeuter, talehørekonsulenter, psykologiske rådgivere, pædagogiske vejledere og fag- og læringskonsulenter, der arbejder tæt sammen med Vejle kommunes resterende eksterne støttesystem.
Har du lyst til at vide mere?
Du kan læse mere om børn og unge i Vejle på kommunens hjemmeside: http://www.vejle.dk/Borger/Familie-boern-og-unge.aspx, og du kan læse mere om os på www.ppr.vejle.dk.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Monia Pedersen, distriktsleder monpe@vejle.dk /27 13 15 51 eller Christoffer Meng, Distriktsleder i Nord, på chrir@vejle.dk /21 74 18 55.
Børneattest og straffeattest
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.