
Danmarksmesterskaberne i cykling for børn og unge
Lørdag 29. og søndag 30. august dyster landets bedste unge cykelryttere om DM-titlerne på vejene omkring Vejle.
Lørdag 29. og søndag 30. august afholdes Danmarksmesterskaberne i landevejscykling for børn og unge i området omkring Vestre Engvej, Vejledalen, Høgsholt, Skibet og Slelde.
I forbindelse med løbene er der flere veje, som enten bliver spærret eller ensrettet, mens der også er ændringer i busdriften.
For bilister gælder trafikændringerne begge dage fra kl. 7.00 til ca. kl. 16.30.
Skal du med bus nr. 2 eller 6, så vær opmærksom på, at de kører ændrede ruter begge dage fra kl. 6.00 til 23.00.
Lørdag 29. august - enkeltstart

Kortet viser trafikændringer lørdag 29. august i forbindelse med enkeltstarten.
Lørdag bliver der kørt enkeltstart med start og mål på Vestre Engvej.
Første rytter starter kl. 9.00, og der vil være ryttere på ruten frem til ca. kl. 16.30.
Vejspærringer og ensretninger gælder fra kl. 7.00 til 16.30.
På kortet kan du se, hvordan trafikken bliver påvirket under løbet.
Farverne på kortet viser:
- Rød: Vejen er spærret for almindelig trafik.
- Blå: Vejen er ensrettet i pilenes retning.
- Gul: Biltrafikken kører mod rytternes kørselsretning. Trafikken er adskilt fra cykelrytterne med kegler, så vi opfordrer til at være opmærksom og køre langsomt for cykelrytternes sikkerhed.
Søndag 30. august - linjeløb

Kortet viser trafikændringer søndag 30. august i forbindelse med linjløbet.
Søndag bliver der kørt linjeløb med start og mål på toppen af Vejledalen.
Rytterne vil være på ruten frem til ca. kl. 16.30.
Vejspærringer og ensretninger gælder fra kl. 7.00 til 16.30.
På kortet kan du se, hvordan trafikken bliver påvirket under løbet.
Farverne på kortet viser:
- Rød: Vejen er spærret for almindelig trafik.
- Blå: Vejen er ensrettet i pilenes retning.