
Fordyb jer i bøger og sjove aktiviteter på bibliotekerne
Vejle Bibliotekerne byder på masser af oplevelser for børn og voksne. Det er stedet for lige dele sjov og fordybelse – og måske lige noget for jer i ferien?
En tur på biblioteket er en udflugt, der både giver plads til sjov, fordybelse og fælles oplevelser.
I Vejle Kommune finder I et stort børnebibliotek i Bryggen i Vejle samt biblioteker i Børkop, Egtved, Give, Jelling og i NC10 på Nørremarken.
Her kan børnene gå på opdagelse i bøger, spil og lege, mens de voksne kan finde inspiration til ferielæsningen, både for børn og voksne.
Bibliotekerne har flere arrangementer for børn og deres familier, også i ferier.
Det kan være alt fra højtløsning til kreative workshops eller børneteater.