Mest for børn
Mangler I inspiration til fede aktiviteter med børnene i sommerhalvåret? Vi har masser af forslag til hele familien lige her.

Tilmeld dit barn til ferieaktiviteter 0.-7. klasse
Skal dit barn have en sjov og aktiv ferie? Der er aktiviteter i sommerferien til og med uge 32 - enkelte aktiviteter er fortsat åbne for tilmelding. Vi åbner for tilmelding til efterårsferien den 23. september kl. 12

Leg jer gennem historien på Kulturmuseet
Mærk historien på egen krop på Kulturmuseet i Vejle. Prøv oplevelsesrummene ’asen og masen’ og sandkassen, hvor I kan gøre historiske jernalderfund og knokle jer til aha-oplevelser omkring industrialiseringen.

Oplev kunst med hele kroppen på Vejle Kunstmuseum
Leg, lær og sans jer igennem kunsten på Vejle Kunstmuseum. Her venter udstillingen ’Sanseværk’, som byder på en farverig oplevelse for hele familien.

Besøg Økolariet
Hos vores videns- og oplevelsescenter kan du blive klogere på klima, klode og bæredygtighed - på den sjove måde

Tag på natureventyr hele 8 steder i Vejle Kommune
Oplev vores smukke og eventyrlige natur i otte eventyr, som I gratis kan tilgå via appen 'Natureventyr'.

Find legepladser i skov og by
I Vejle Kommune kan du tage børnene med på eventyr på en lang række legepladser – både midt i byens rum og ude i naturen. Her kan du finde alt fra klassiske naturlegepladser til aktivitetsparker, skovlegepladser og interaktive anlæg.

Tag i svømmehal eller friluftsbad
Der er fire svømmehaller i Vejle Kommune, som bare venter på at blive udforsket. Her finder I masser muligheder for leg og motion for store og små vandehunde.

Fordyb jer i bøger og sjove aktiviteter på bibliotekerne
Vejle Bibliotekerne byder på masser af oplevelser for børn og voksne. Det er stedet for lige dele sjov og fordybelse – og måske lige noget for jer i ferien?

Nyd en strandtur med familien
Tag familien med til stranden. Der er plads til både leg, vand og ro langs strandene i Vejle Kommune.

Lær Egtvedpigen at kende i Egtvedpigens Verden
Bevæg jer igennem Egtvedpigens liv og hverdag i det nye, interaktive museum, Egtvedpigens Verden. Der er gratis entré.

Oplev Danmarks historie i Kongernes Jelling
Træd ind i Vikingetiden i Jelling, hvor I både finder Jellingestenene – Danmarks dåbsattest – og Kongernes Jelling, der byder på flere oplevelser.

Oplev Post Nord Danmark Rundt
Tag familien med, når Post Nord Danmark Rundt endnu engang besøger Vejle den 31. juli

Besøg Museum Give med sommertemaet ’Byg & Hyg’
På Museum Give kan børn og voksne gå på opdagelse i historien med hænderne og få en sommerdag fyldt med leg, håndværk og hyggelige oplevelser.