BygIgen

Har du byggematerialer i overskud, eller står du selv og mangler en håndvask, et par klinker eller et afløbsrør? Besøg vores drive-in byggemarked.

Dit bæredygtige byggemarked

Trækasser med skiltning til 'Krukker' og 'Belægningssten' i BygIgen-området ved Børkop genbrugsplads.

BygIgen er et gratis drive-in byggemarked på genbrugspladserne i Vejle Kommune. 

Ved BygIgen kan du:

  • Aflevere brugbare materialer, som andre kan få glæde af – fx fliserester eller overskudstræ 
  • Gøre et fund, hvis du leder efter noget særligt, der kan genanvendes i dine egne projekter

Det er en enkel og bæredygtig måde at genanvende ressourcer på og samtidig spare penge på nye materialer.

Du kan blandt andet aflevere eller finde:

  • Krukker og keramik
  • Klinker og fliser
  • Håndvaske, toiletter og afløbsrør
  • Belægningssten og tegl
  • Vinduer
  • Imprægneret og rent træ

Udvalget i BygIgen skifter løbende og afhænger af, hvad der bliver indleveret.

Kig forbi en af genbrugspladserne og se, hvad der er på hylderne – måske finder du lige det, du mangler til dit næste projekt.