Rundvisninger for foreninger og virksomheder
Oplev genbrug tæt på. Book en gratis rundvisning for din virksomhed eller forening på din lokale genbrugsplads i Vejle Kommune.
Kom på guidet tur på RessourceCenter Vejle (RCV)
Er din virksomhed eller forening interesseret i genbrug, genanvendelse og affaldsforebyggelse, så kom med på en rundtur på RCV.
Hvad kan I opleve?

- Bæredygtigt byggeri: RCV er bygget af materialer, der kan adskilles og genbruges
- DGNB-certificering: Vores bygning har guldmærket for bæredygtighed med fokus på miljø, sociale forhold og økonomi
- Genbrugspladsens innovative indretning: Se, hvordan vi gør affaldssortering lettere og mere effektiv
- Smugkig i produktionshallerne: Oplev, hvordan materialer sorteres og gøres klar til genanvendelse
- Butikken: Hvor brugte ting får nyt liv og ny værdi
- Læringsbroen: Vores platform for viden og inspiration
- Udstillingen: Få indsigt i aktuelle emner som affaldssortering i hjemmet og bæredygtigt forbrug

Vidste du, at der er grønt på toppen af RessourceCenter Vejle? Bygningen har et grønt sedumtag på 17.000 kvadratmeter. Det grønne tag er med til at opsamle regnvand, som blandt andet bliver brugt i vores trailervask til både private og erhverv.


RCV's produktionshaller er designet til at sikre en effektiv håndtering af affald. Her sorteres og klargøres materialer i båse til opsamling, opbevaring og transport. Alt sammen med fokus på genanvendelse og bæredygtighed.

Torvets belægning på RCV fortæller en historie om bæredygtighed i praksis. Hver flise er fremstillet af genbrugsbeton. Det giver pladsen et unikt udtryk og er samtidigt med til at spare på naturens ressourcer.


På Læringsbroen kan I få et unikt indblik i RCV's produktionshaller. De ni platforme langs broen tilbyder spændende læring om ressourcer og bæredygtighed, og alle er velkomne til at besøge Læringsbroen i RessourceCenter Vejles åbningstid – helt gratis.

På Torvet på RCV kan du gå på opdagelse i børnefødselsdage gennem tiden. Har du nogensinde tænkt over, hvor mange produkter til for eksempel fest og borddækning, der i dag produceres som engangsprodukter? Det gælder både gavepapir, balloner og papirservietter.
