Rundvisninger for private
Book en rundvisning på din lokale genbrugsplads i Vejle Kommune og få indblik i sortering, bæredygtighed og hvordan affald bliver til nye ressourcer.
Gratis rundvisninger
Oplev genbrug i praksis

Kom med på en spændende guidet tur og få et unikt indblik i, hvordan vi arbejder med genbrug og affaldshåndtering.
Hvad kan I opleve på rundturen?
- Læringsbroen: Se affaldsmængderne og de store maskiner og lær mere om de forskellige fraktioner
- Produktionshallerne: Sådan sorteres og klargøres materialer til genanvendelse
- Laboratoriet: Vores kreative værksted, hvor du kan give gamle ting nyt liv gennem reparation og upcycling
- Udstillingen: Besøg vores aktuelle udstilling om for eksempel affaldssortering i hjemmet eller bæredygtigt forbrug
- Butikken: Hvor brugte ting får nyt liv og ny værdi
Tag en tur på egen hånd
Vil du vide mere om, hvad der sker med dit affald?
På Læringsbroen kan du:
- Følge materialernes rejse fra trailer og indkast til videre bearbejdning i produktionshallerne
- Lære om de forskellige affaldstyper
- Få et indblik i, hvorfor det er så vigtigt, at vi sorterer korrekt
Du kan tage en tur på Læringsbroen i hele genbrugspladsens åbningstid.

Vidste du, at der er grønt på toppen af RessourceCenter Vejle? Bygningen har et grønt sedumtag på 17.000 kvadratmeter. Det grønne tag er med til at opsamle regnvand, som blandt andet bliver brugt i vores trailervask til både private og erhverv.


RCV's produktionshaller er designet til at sikre en effektiv håndtering af affald. Her sorteres og klargøres materialer i båse til opsamling, opbevaring og transport. Alt sammen med fokus på genanvendelse og bæredygtighed.

Torvets belægning på RCV fortæller en historie om bæredygtighed i praksis. Hver flise er fremstillet af genbrugsbeton. Det giver pladsen et unikt udtryk og er samtidigt med til at spare på naturens ressourcer.


På Læringsbroen kan I få et unikt indblik i RCV's produktionshaller. De ni platforme langs broen tilbyder spændende læring om ressourcer og bæredygtighed, og alle er velkomne til at besøge Læringsbroen i RessourceCenter Vejles åbningstid – helt gratis.

På Torvet på RCV kan du gå på opdagelse i børnefødselsdage gennem tiden. Har du nogensinde tænkt over, hvor mange produkter til for eksempel fest og borddækning, der i dag produceres som engangsprodukter? Det gælder både gavepapir, balloner og papirservietter.
