Oversvømmelse i Vejle Kommune

Vejle By ligger lavt i bunden af Vejle Ådal, hvor flere åer møder havet. Men det betyder også, at al den regn, der lander i et stort opland i Vejle Ådal, Egtved Ådal, Højen og Mølholm Ådale og området fra Fløjstrup Sø og ind gennem Grejsdalen, skal igennem Vejle midtby.

Så byen er udsat for oversvømmelser – og har altid været det. Vi har dog på grund af klimaforandringer set flere oversvømmelser de seneste ti år, og alene i 2024 har der to gange været ekstreme regnvejr, der er endt med oversvømmelser.  

Oversvømmelserne sker, når der kommer mere vand fra Grejs Å, end vi kan få gennem byen og ud i Vejle Å. Vi har plads til ca. 15 m3 vand pr sekund i åerne (altså ca. 900.000 liter i minuttet) i åerne. Men den 27. september kom der op til 20 m3 vand i sekundet fra Grejs Å. Det giver selvsagt et problem for os alle.

Til gengæld har vi forhindret over 30 oversvømmelser siden 2016 direkte på grund af de tiltag og indsatser, vi har gjort. 

Omløbsåen har et meget lavt fald - særligt efter Vejle Bypark. Når vandløbet er fladt, lægger der sig hurtigt meget sand. Effekten ved oprensning af åen har derfor en meget beskeden og forbigående effekt på kapaciteten, hvis åen hurtigt er sandet til igen.

En konsulentrapport har peget på, at der kan skaffes en større kapacitet, hvis hele Omløbsåen oprenses og kombineres med et nyt, stort sandfang i Byparken. Det arbejde blev udført i sommeren 2025 og vil fremover gøre det lettere og billigere at fjerne det sand, der ellers ville lægge sig på strækningen, løbende. 

Konsulentrapporten peger også på, at vi kan opnå en effekt ved at fjerne åens skarpe sving i Byparken, da disse sving tog farten af vandet. Det arbejde er også udført i løbet af 2025.

Byrådet afsatte penge til dette i Budgettet for 2025 – men det var desværre ikke tidligt nok til at forhindre oversvømmelsen i september 2024.

Vi kan ikke ”tømme åerne for vand”, før nedbørsmængderne fra Grejs Å rammer Omløbsåen.

Til gengæld arbejder vi hele tiden på sammen med Vejle Spildevand, der ejer anlægget, at optimere sluseanlægget for at øge, hvor meget vand, der kan komme igennem pumperne. 

Slusen kan med andre ord ikke suge vandet ud af åen, men er afhængig af, at vandet kommer hurtigere ned til den. Det er blandt andet derfor, at vi har rettet Omløbsåen ud i området ved Vejle Bypark. De tidligere sving har sænket farten. 

Vejle Kommune arbejder løbende på at mindske oversvømmelse.

I Grejs Ådal arbejder vi for at etablere tilbageholdelsesområder for vand, enten som passive bassiner, der selv bremser vandet, eller som aktive bassiner, som højtvandsvagterne skal aktivere.

Ved Fløjstrup er der etableret et aktivt bassin, der kan tilbageholde 14.000 m3 vand.

I Vejle By er der siden 2015 bl.a. gennemført disse projekter:

• • Udretning af Omløbsåen ved Vejle Bypark samt etablering af stort sandfang
    
    
  • Pumpe og sluse i Omløbsåen, der sikrer afvanding af Omløbsåen under højvande i Vejle Fjord og forhindrer, at stormfloder under kote 2,5 meter forplanter sig op i Omløbsåen
  • Fordeler bygværk ved Abelones Plads, som anvendes til at fordele vandet fra Grejs Å i Omløbsåen og Mølleåen
    
    
  • Etablering og forhøjelse af diger langs Vejle Å, der sikrer en optimal afvikling af store vandføringer i Grejs Å gennem Vejle By
    
    
  • Forhøjelse af dige ved Højen Å mod Kongens Kær
    
    
  • Etablering af kontraklapper mellem Kongenskær og Vejle Å, så vand ikke kan stuve tilbage
    
    
  • Kontraklapper ved offentlige rør langs Vejle Å og Grejs å i de kritiske områder
    
    
  • På Jellingvej og i Dalgade er der etableret forsinkelsesbassiner, hvor der tidligere var ejendomme
    
    
  • Niels Bentzens Allé er konstrueret som skybrudsvej til styring af vandet ved større nedbørshændelser
    
    
  • Klimaprojekt Østbyen forsinker og styrer regnvand via skybrudsveje, kanaler, søer og pumpestationer og ud i Vejle Fjord. Samlet håndteres regnvand fra et areal på cirka 182 hektar. Vandet indgår som element i rekreative åndehuller flere steder i byen og skaber dermed værdi for byens borgere
    
    
  • Klimabassiner på Grundet forsinker nedbør, der falder i området, og via kontrollerede strømningsveje styres vandet ned gennem byen ud i fjorden
    
    
  • Mågevej i Mølholm er lagt om til at fungere som skybrudsvej for at lede vandet fra dele af Mølholm ud i fjorden
•  

Projekter, der arbejdes for at blive gennemført:

• • Dige langs motortrafikvejen
    
    
  • I øjeblikket arbejder vi med stormflodsbeskyttelsen Membranen ved Skyttehusbugten - fra Bølgen og ud mod Skyttehushaven.
    
    
  • Oprensning af Omløbsåen

Fårup Sø dækker cirka 15 procent af Grejs Å's opland. Søen anvendes til vandparkering i dag - både aktivt og passivt. I en meget våd periode vil vandstanden i vådområdet nedenfor stå højt, hvorved vandet på naturlig vis allerede er presset op og tilbageholder vand i Fårup Sø. Sættes stemmeplankerne i, begynder vådområdet at afvande i højere grad, fordi vandet gerne vil ned i åen, hvis der er plads. Det modvirker effekten af at stemme op.

I en tør periode vil der aktivt kunne tilbageholdes vand i Fårup Sø. Sættes plankerne i tidligere, end der er behov for, tilbageholdes der vand i søen, som ellers kan passere byen uden problemer. Samtidig opbruges en del af den vandparkeringskapacitet, der er behov for, når det er risiko for oversvømmelse. Når plankerne igen tages op, kan det tage op til en måned at tømme søen til et naturligt niveau.

Den 27. september 2024 blev der opstemmet kort tid efter, at DMI ændrede vejrprognosen for Vejle.

Vi har det seneste år (2024) lavet fire vandtilbageholdelsesområder, der til sammen kan rumme mere end 60.000 m3 vand. Dermed kan vi holde vand tilbage opstrøms, indtil der er plads i åerne nede i byen.

For andre områder arbejder vi benhårdt på at lave aftaler med de lodsejere, der ejer jordene i dag. Vi har en liste med ti områder, der alle skal anvendes til at parkere vand – og er altså i mål med de fire.

Ja, er det korte svar, men der vil være en relativ beskeden effekt.

Arealet er lille, fladt og vådt i en stor del af året. Vi kan derfor ikke være sikker på, at der er en kapacitet, når vi har brug for det. Volume opnås ved at grave ud og bygge anlæg til at sikre, at vandet bliver i området og ikke skader omkringboende ejendomme. Området vil være fyldt på få minutter, og det er derfor ikke omkostningseffektivt.

Vi har identificeret en lang række arealer, der kan anvendes til vandparkering. Et af disse kalder vi Område 27.

Området er særdeles egnet til at tilbageholde vand i stor skala, men det er også et særligt naturbeskyttet område (Natura 2000).

Område 27 ligger i Grejsdalen, cirka hvor vejen krydser jernbanen og går nordpå mod Kollerup. Der er særlige EU-regler, der beskytter området, og det kræver en del at få lov til en gang imellem at lade vandet strømme over engene og moserne her. Det arbejde er vi i fuld gang med parallelt med alle de andre indsatser, der er i gang.

Møllesøen er – som område 27 – Natura 2000-beskyttet, men kan rumme mindre vand. Her skal vi også grave jord af for at skabe plads til vand i modsætning til andre landbrugs- og naturområder, som vi derfor prioriterer højere.

Men vi kigger løbende på, hvor der kan være alternative områder at parkere vandet i.

Watertubes er en løsning, hvis vi har et sted at lede vandet hen, og det har vi ikke i Vejle midtby.

Fjorden ligger knap to kilometer fra Abelones Plads. Lægges der watertubes, vil vandet blot finde et andet sted at løbe hen, og det kan derfor være med til at oversvømme anden kritisk infrastruktur bl.a. vejen til sygehuset.

Watertubes kan derfor ikke hjælpe os med at undgå oversvømmelse. Vi har dog bedt et konsulentfirma om en helhedsvurdering af alle de greb og værktøjer, der kan anvendes for at reducere oversvømmelser.

Vi har i lang tid arbejdet med en vision om at bruge Vedelsgade som så kaldt vandvej. Vedelsgade løber nedad fra Abelones Plads, men fra Tønnesgade stiger vejen igen. Det vil derfor kræve markant forhøjede kantsten for at holde vandet på vejen hele vejen igennem byen. Vi har også kigget på en kanal i Vedelsgade. 

Projektet er vurderet af et eksternt firma til at koste 60-75 millioner kroner og vil kun kunne transportere 1-2 m3 vand/s, mens det vil reducere vejens bredde og trafikevne i hverdagen. Blandt andet vil vejen ikke kunne krydses. Derfor er det ikke en prioriteret løsning.

Tommy Troelsens Park ligger i et andet vandopland end Grejs Å. Parken modtager vand fra Nørremarken. Det vil være meget dyrt at føre vandet dertil blandt andet på grund af højdeforskellen på cirka fem meter.

Vandoplandet for Grejs Å er langt større end for Tommy Troelsens Park, og en tilsvarende løsning i byen (altså en klimapark til vandparkering) ville dermed også være markant større.

Det er en meget kompleks opgave at anlægge et rør fra Abelones plads og ud til Vejle Fjord.

Det er princippet muligt, men det vil kræve, at røret anlægges igennem en eksisterende by, hvor meget plads allerede er optaget af kloakrør, ledninger og bygninger. Derfor skal man bore dybt. Det vil være en meget dyr løsning – og også en løsning med meget lang anlægsperiode. Forvaltningen har bedt et konsulentfirma om at inddrage denne løsning i deres katalog over mulige langsigtede løsninger.  

Der arbejdes i Københavnsområdet med tre skybrudstunneller boret under byen af cirka 1-10 km længde hver. Skybrudstunnellen i København fra Vesterbro til Kalvebod Brygge er til sammenligning estimeret til en anlægsomkostning på 755 millioner kroner for en længde på 1,4 km.

Afstanden fra Abelones Plads til fjorden er knap 2 km, og der vil skulle håndteres vandløbsvand og ikke kun tag- og vejvand.

Slusens bygværk ved Omløbsåen og Vejle Å har en udformning til at kunne håndtere omkring 7,5 m3/s. Hvis slusen skal kunne håndtere mere vand, skal bygværket bygges om, og der skal arbejdes med øget vandføringsevne i Omløbsåen og de fysiske forhindringer. 

Det er vigtigt, at der arbejdes på et samlet projekt. Den opgave indgår i forvaltningens videre arbejde.

Helt grundlæggende er det bygningsejerens ansvar at sikre sin egen bolig på egen grund. Det betyder, at ejer man en bolig i området, skal man selv sørge for at sikre det med varige tiltag så som højtvandslukker, afskærmning for vinduer, hævet kant om kældernedgang, dykpumper eller andet. 

Kommunen skal på sin side sikre al den infrastruktur, vi selv har i området – veje, tekniske installationer og de bygninger, vi selv ejer. 

Vejle Kommune er i gang med flere tiltag, der skal sikre en bedre vandføringsevne i Omløbsåen, så slusens maksimale kapacitet på 7,5 m3 udnyttes. De skarpe kanter i Vejle Bypark er blandt andet blevet fjernet i løbet af 2025.

Derudover oprenses Omløbsåen til regulativmæssig bund, og der etableres endnu et sandfang. For at dette forsat skal have en effekt vil sandfanget skulle tømmes ofte, og åen vedligeholdes periodisk.

Desværre ikke. Har du skader grundet oversvømmelse, er det eget forsikringsselskab.

Du kan læse mere om, hvad du kan gøre efter en oversvømmelse her.