Sådan forebygger du oversvømmelse

Det er dit ansvar som boligejer at sikre din ejendom mod oversvømmelser, mens det er Vejle Kommunes ansvar at sikre kritisk infrastruktur. Det vil sige, at vi har ansvaret for, at politi, brandvæsen og ambulancer kan komme frem, samt sørge for at spildevand kan ledes væk.

De danske vintre er for eksempel blevet mildere og dermed vådere, og i både 2023 og 2024 blev der slået nye nedbørsrekorder. Vi ser ind i en fremtid, der byder på et vådere og vildere vejr, og i Vejle Kommune oplever vi derfor hyppigere skybrud, stigende vandstande og flere oversvømmelser, som også kan ramme din ejendom.

Mange skader fra oversvømmelser kan dog minimeres, hvis du er forberedt og ved, hvad du skal gøre, når vandet kommer.

Gode råd til at undgå oversvømmelse

For det første skal du sørge for, at vandet kan komme væk fra din grund. Så sørg for, at der er et fald væk fra huset, når du for eksempel anlægger terrasse eller have.

Det er også en gode idé af have et stort stykke plastik, en krydsfinerplade og en tung sandsæk klar, så du eventuelt kan dække dit kælderafløb til.

Du kan forhindre skade på dit indbo ved at flytte det væk fra udsatte steder – f.eks. i din kælder.

Opbevar din ting i plastikkasser i stedet for i papkasser.

Invester i metalreoler, der kan tåle vand.

Opbevar dine ting 20-30 centimeter fra gulvet eller så højt, som din erfaring siger.

Herunder finder du flere overvejelser i forhold til at forebygge din ejendom mod oversvømmelser.

Sådan forebygger du oversvømmelse

Sådan gør andre

1 / 2

Her et eksempel på, hvordan en ejendom forsøger at forebygge oversvømmelser ved at montere holdere til vandtætte skotter, der let og hurtigt man monteres for at holde vandet ude.

Her et eksempel på, hvordan en ejendom forsøger at forebygge oversvømmelser ved at montere holdere til vandtætte skotter, der let og hurtigt man monteres for at holde vandet ude.

Oftest stillede spørgsmål om oversvømmelser i midtbyen