
De Åbne Rådgivninger
De Åbne Rådgivninger tilbyder gratis samtale- og gruppetilbud der er målrettet børn, unge og familier, som søger råd og vejledning.
Problemer kan være lettere at klare, hvis man har nogen at dele dem med. Det kan fx være problemer med kammerater, skolen, kæresten, misbrug, mobning, søvn, krænkelser/overgreb, hjemlige forhold, skilsmisse, vold, kriminalitet, psykiske problemer, sex eller noget andet, der volder besvær.
De Åbne Rådgivninger er en række gratis tilbud om samtaler, der er målrettet børn, unge og familier, som søger råd og vejledning.
De Åbne Rådgivninger tilbyder også Lettilgængelig behandling og har tilbud vedr.: Cool Kids, Få styr på angsten, Forældrepiloterne og Stå imod - Når tilbagevendende tanker og handlinger fylder for meget.
Alle vores medarbejdere har en særlig viden omkring børn, unge og familier
Samtaletilbud i De Åbne Rådgivninger, hvor borgeren selv møder op, er et tilbud under Barnets Lov §28, hvor kommunen skal tilbyde børn og unge gratis rådgivning for at forebygge sociale problemer og hjælpe barnet/den unge over vanskeligheder.
Rådgivningen kan gives som et anonymt og åbent tilbud. Det betyder, at der ikke er journalpligt og derfor er der ikke oplysninger at få aktindsigt i.
Vi har tavshedspligt.
Her kan du se en oversigt over de tilbud De Åbne Rådgivninger kan bidrage med:
- Åben rådgivning - rådgivning uden tidsbestilling
- Tidlig hjælp - gratis og anonymt rådgivningstilbud til forældre med børn i alderen 0 - 8 år
- Between - samtaletilbud til familier med børn mellem 9-12 år
- Ungekontakten - til unge mellem 13-18 år
- Sorggrupper - gruppeforløb til børn og unge:
- Børn og Unge i sorg (0-18 år)
- Forældrepiloterne - et forældrekursus (0.-3. klasse)
- Få styr på angsten (7-12 år)
- Cool Kids (10-13 år)
- Online forløb om angst (13-18 år)
- Lær at tackle angst og depression (15-20 år) - Parrådgivningen - til forældre med børn under 18 år
- Når vejene skilles - rådgivning til forældresamarbejdet ved skilsmisse
Lettilgængelig behandling
Vejle Kommune tilbyder Lettilgængelig behandling, og der er flere tilbud, du som forælder og dit barn kan deltage i.
- Få styr på Angsten
- Cool Kids
- Forældrepiloterne
- Stå imod - når tilbagevendende tanker og handlinger fylder for meget.
Disse tilbud udbydes under Sundhedsloven §126a, dvs. at vi screener før og efter forløb, samt at der journaliseres for hvert barn/ung. Har du spørgsmål, eller vil du gerne booke en forsamtale, kan du ringe til os på tlf. 23 83 02 95. Telefonen er åben torsdage 16 - 19. Telefonen er lukket i skolernes ferie.
Læs mere om Lettilgængelig behandling hos De Åbne Rådgivninger.



