Farvel til folkeskolen

Når du er færdig med folkeskolen, står du overfor en masse nye spændende valg.

Hvad skal du vælge?

Det kan være svært at vælge den rigtige vej, når folkeskolen slutter. Derfor er det en god idé at bruge tid på at undersøge dine muligheder grundigt og få den vejledning, du har brug for. Uanset om du drømmer om at blive håndværker, sygeplejerske, it-supporter eller noget helt fjerde, findes der en uddannelse, der kan bringe dig tættere på dit mål.

Du kan bl.a. vælge at gå i 10. klasse, eller starte på en ungdomsuddannelse. I løbet af din skoletid vil du modtage vejledning i dine muligheder.

Har du brug for ekstra vejledning, kan du kontakte UU Vejle. UU Vejle hjælper dig med at finde ud af, hvad der passer bedst til dig – både i forhold til interesser, faglige styrker og fremtidsdrømme.