Sikring mod oversvømmelse

• Ligger dit hus langs en å, der jævnligt giver oversvømmelse, så kan du søge kommunen om tilladelse til at lave en højere kantsikring mod åen, eller du kan, uden tilladelse, indbygge en jordvold i dit haveanlæg ud mod åen.
  En forudsætning for at det virker er dog, at vandet ikke kan løbe ”bagom” ved din nabo. Det vil derfor altid være en god idé, at lave løsninger sammen med naboerne. Begge løsningsforslag kræver, at topkoten på anlægget er højere end de punkter ved huset, man ønsker at beskytte.
• Ved kyster kan man på samme måde søge om at lave et dige i samarbejde med naboer/grundejerforeninger eller andet, for at sikre sig mod stormfloder.
• I Høll har man fx lavet et flere km langt dige i kote 2 meter. Ved etablering af dige skal man være opmærksom på, at der ud over DMI’s varslede vandstand skal tillægges bølgehøjde.

• Lav permanente løsninger ved dine døre, lavtliggende vinduer.
• Indkøb en dykpumpe. Med en dykpumpe kan du minimere skaden i din kælder, hvis der er kommet vand ind enten fra overfladevand eller indtrængende grundvand.
• Installer højvandslukke/kontraklap, hvis du har afløb direkte til steder, hvor vandstanden i vandløbet kan stå højt og trænge ind i din bolig. Med en højtvandslukke/kontraklap kan vand komme ud, men ikke ind. Kontakt evt. en kloakmester.
• Du kan finde kort med din ejendoms afløbsforhold ved at søge her: Digitalt arkiv med byggesager

• Sørg for, at der er et fald væk fra huset - enten når du anlægger have, terrasse.  
• Hav et stort stykke plastik, en krydsfinerplade og en tung sandsæk klar, så du evt. kan dække dit kælderafløb til.
• Du kan forhindre skade på dit indbo ved at flytte det væk fra udsatte steder som fx i kældre.
• Opbevar dine ting i plastikkasser i stedet for i papkasser.
• Invester i metalreoler, der kan tåle vand.
• Opbevar dine ting 20-30 cm fra gulvet - eller så højt, som din erfaring siger.
• Du kan finde inspiration i denne video fra Byggeteknisk Viden. 

• Når der varsles risiko for oversvømmelse, bør du tjekke dine tagrender og rense brønde for sand, så vandet kan ledes bort.
• Rens dine riste og kloakdæksler for nedfaldne blade og grene. 
• Du bør løbende holde afløbsriste og vejriste rensede, så vandet frit kan ledes i kloakledningerne, der i Vejle Midtby kan tage meget vand, hvis bare det kan komme derned.

• Lav en aftale med dine naboer, at I  tjekker hinandens ejendom, hvis en af jer ikke er hjemme, når oversvømmelsen rammer.
• Det kan evt. være som en sms-kæde eller i en privat, lukket Facebook-gruppe.

BorgerBeredskabet under Beredskabsforbundet tilbyder gratis kurser, så du kan være klar, når ulykken rammer - hvad end det er regn, vand, sne, brand eller andre former for ulykker.

Flere kloakmestre tilbyder et gratis klimatjek.

Hør eventuelt din lokale kloakmester om muligheden.

• Få gode råd til at passe på din ejendom.
• Sådan skybrudsikrer du din bolig. 

• Tilmeld dig SMS-info, så du orienteres, når der er risiko for oversvømmelse. Send en SMS med indholdet "KRISEINFO" til 1910. Bemærk, at vi kun sender én SMS. Det koster normal SMS-takst at tilmelde dig. Herefter modtager du gratis SMS'er fra os.  
• Følg med på Vejle Kommunes Facebook og hjemmeside. Her opdaterer vi jævnligt med nyt om oversvømmelsen.

• Film: Sådan stabler du sandsække.
• Du finder altid sandsække hos Materielgården på Vardevej 268 i Vejle. Er du borger i kommunen, er de gratis.
• Ved varsel om oversvømmelse kan du som regel hente sandsække i containere ved Spinderihallerne. Vi informerer altid på kommunens Facebook side om, hvornår og hvor der er containere.
• Læg en presenning og sandsække rundt om huset for at skabe et fald væk fra huset.
• For at stable sandsække korrekt, skal du bruge teknikken "forbandt": I hvert vandret lag vendes sandsækkene, således, at retningen skifter lag for lag. På denne måde dækkes flest mulige sammenføjninger, og dette gør stablingen stabil. Flest mulige sække skal have vendt topenden indad i stablingen. Læg et stykke kraftigt plastik i bunden og op langs facade/dør/kældervindue inden du begynder at stable sandsækkene. Stablinger bør mindst være 60 cm tykke (1 sæk på tværs).
• Se Beredskabsstyrelsens videoen "Sådan undgår du vand i kælderen".  
• Efter oversvømmelsen må du gerne beholde sandsækkene eller hælde sandet ud i haven og lægge den tomme sandsæk i en pose i skraldespanden. 

• Tjek dine tagrender og rens dine brønde for sand, så vandet kan ledes bort.
• Rens dine riste og kloakdæksler for nedfaldne blade og grene. 
• Hold dine afløbsriste og vejriste rensede, så vandet frit kan ledes i kloakledningerne, der i Vejle Midtby kan tage meget vand, hvis bare det kan komme derned.

Flyt din skraldespand, hvis den står et sted, hvor der er fare for oversvømmelse, så den ikke flyder væk eller vælter. Skrald i gaderne giver uhygiejniske forhold.

Flyt din bil, hvis den holder et sted, hvor der er fare for oversvømmelse.  

Er der allerede sket oversvømmelse, skal du være påpasselig med at køre i vand, da der kan være dybe områder, hvor bilen kan gå i stå. Kører du alligevel i vandet, så kør meget langsomt, da bilen skaber bølger, der kan give oversvømmelse i nærliggende bygninger.

Sluk for elektriske apparater, der kan komme i kontakt med vandet. Er du så uheldig, at du får vand i din kælder, bør du sørge for, at vandet ikke kommer i kontakt med dine ting. Elektriske apparater og installationer er særligt følsomme over for vand, som kan løbe ind i kabelføringer, kortslutte forbindelser og ødelægge elektronik og kontakter.

Ved varsel om oversvømmelse kan du som regel hente sandsække i containere ved Spinderihallerne. Vi informerer altid på kommunens Facebook side om hvornår og hvor der er containere. Du kan forhindre, at der stiger kloakvand op i toilettet ved at stoppe en plasticpose fyldt med stof ned i toilettet og lægge en sandsæk eller andet tungt oven på låget.

Hvis det er spildevand, som oversvømmer din bolig, kan du blive syg af at være i kontakt med vandet. Brug handsker og gummistøvler, hvis du skal i kontakt med vandet.

Er du så uheldig at blive ramt af oversvømmelse i din ejendom, anbefaler vi, at du tager fotos som dokumentation over for din forsikring. 

• Ved alvorlige uheld som for eksempel ulykker med personskade eller lignende skal du kontakte 1-1-2.
• Det er vigtigt, at 112-linjen holdes fri og kun bruges i forbindelse med ulykke og personskade.

• Hvad dækker forsikringen? Forsikringen dækker, når der er tale om et såkaldt "voldsomt skybrud". Det betyder, at nedbøren er så kraftig, at utilstoppede, normalt konstruerede og vel vedligeholdte afløbssystemer ikke kan klare afledningen af vandet. Udtrykt i regnmængder er der som hovedregel forsikringsdækning ved: Mere end 40 mm regn på et døgn. Mere end 30 mm regn på en halv time.
• Er der tale om skybrud? – Hvis du vil vide, om det regnskyl, der har ramt din bolig, defineres som skybrud, kan du tjekke på Forsikringsvejret. 
• Blev din ejendom ramt af oversvømmelse, skal du kontakte dit forsikringsselskab hurtigst muligt efter for at iværksat følgeskadebekæmpelse.
• Tag billede eller video af det, der er ødelagt.
• Gem kvitteringer på alle de udgifter du har haft til at udbedre skaderne.
  Hvis du ikke kan få fat i dit forsikringsselskab, så kontakt skadeservicefirma eller håndværkere selv. Men træf ikke aftaler om reparationer uden at have en klar aftale med dit forsikringsselskab.
• Smid ikke noget ud uden aftale med forsikringsselskabet eller før, din skadessag er afsluttet.

• Red det vigtigste først.
• Har du en pumpe, så sæt den i gang med det samme.
• Tjek situationen hos dine naboer. Er de ikke hjemme, så kontakt dem. 

Er der kørt sandsække ind i byen, vil der stå en container samme sted et par dage efter den akutte situation. Brugte sandsække kan leveres tilbage til containerne, eller du kan hælde sandet ud i haven og komme posen i skraldespanden.

• Flyt de ting, der står i vand.
• Få vandet væk. Brug handsker og gummistøvler, så du undgår kontakt med forurenet kloakvand.
• Brug evt. en affugter for at slippe af med fugten. Du må ikke skrue op for varmen, da det fremmer skimmelvækst.

• Få overblik over, hvornår forsikringen dækker. 
• Få gode råd til, når skaden er sket. 

• I Vejle Kommune overvåger højtvandsvagten vandstande i vandløbene, følger vejrudsigter, og får tilsendt supplerende vejrprognoser/varsler fra DMI. Højtvandsvagten vurderer den samlede situation, herunder hvor vandmættet jordene er. Hvis det vurderes, at der er risiko for oversvømmelse, så igangsættes regulering ved Abelones Plads, og slusen startes eventuelt.
• Der er fire højtvandsvagter, der på skift har vagt døgnet og året rundt.
• Højtvandsvagten arbejder sammen med Vejle Spildevand om reguleringen og drift af slusen, Materielgården om rensning af riste og afspærring af veje, Vejle Brandvæsen og i visse situationer med Trefor og Vejdirektoratet.

• Ved hændelser, hvor der er behov for en overordnet koordinerende funktion for kommunens fortsatte virke, nedsætter vi en krisestyringsstab.
• Krisestyringsstaben ledes af borgmesteren, og med fast deltagelse af kommunaldirektøren, direktøren for Teknik og Miljø, en kommunikationsmedarbejder og Beredskabschefen.
• Krisestyringsstaben inddrager en række relevante samarbejdspartnere, som udover lederen af kommunens Højtvandsvagt kan være Trefor, Vejdirektoratet m.v.

• Vi har siden 2016 haft en sluse i samarbejde med Vejle Spildevand.
• Vi aktiverer slusen, når der er risiko for oversvømmelse, som vil ramme kritisk infrastruktur. Risiko for oversvømmelse kan skyldes enten. ekstremt højvande i fjorden og Vejle Å, eller meget nedbør i Grejs Å’s opland.
• Slusen fungerer ved, at sluseportene lukkes og holder vandet fra Vejle Å ude af Vejle midtby, mens pumpeanlægget sænker vandstanden i Omløbsåen ved at pumpe vandet over i Vejle Å.

• Vejle har flere vandløb gennem byen. Vejle Å er det størst, men Grejs Å er den mest problematiske i forhold til oversvømmelse.
• Grejs Å starter ved Jelling og Fårup Sø, hvor åen løber med et stort fald til Vejle By. I Vejle deles Grejs Å ved Abelones Plads, og ledes videre til Mølleåen, der løber ud i Vejle Å overfor Lidobygningen og til Omløbsåen, hvor slusen ligger lige før udløbet til Vejle Å overfor Bryggen.
• Ved Abelones Plads ledes vand til Omløbsåen via et reguleringsbygværk gennem tre store rør under Vesterbrogade. Når der er risiko for oversvømmelse, reguleres vandtilførslen til Omløbsåen, så infrastrukturen kan sikres.
• Vejle Kommune har en lang række målestationer i vandløbene, hvor vandstanden kan følges. Du kan følge vandstanden i de forskellige vandløb.
• Det er bl.a. vores erfaring, at det tager ca. 1,5 til 2 timer, fra vandstanden begynder at falde ved Grejs Å/Planteskolen, til vandstanden falder ved Ny Grejsdalsvej.

• Vejle er udpeget som et af 14 oversvømmelsestruede områder i Danmark. Derfor har vi en risikostyringsplan, som revideres hvert 6. år.
• Det er derfor afgørende, at få sikret Vejle by mod stormflod og stigende havvand. Byrådet vedtog den 9. december 2020 en stormflodstrategi, som peger på, hvordan vi kan gribe det an.
• Vi lever i hastige klimaforandringer, og når man samtidig lever så udsat for vand fra oven, fra højt grundvandsspejl og fra åer, vandløb og fjord, som Vejle gør, er der brug for at tilpasse sig de kontinuerlige forandringer. Derfor har vi en klimatilpasningsplan.

• Vejle Kommune arbejder løbende på at mindske oversvømmelse.
• I Grejs Ådal arbejder vi for at etablere tilbageholdelsesområder for vand, enten som passive bassiner, der selv bremser vandet, eller som aktive bassiner, som højtvandsvagterne skal aktivere.
• Ved Fløjstrup er der etableret et aktivt bassin, der kan tilbageholde 14.000 m3 vand.
• I Vejle By er der siden 2015 bl.a. gennemført disse projekter:
  • Pumpe og sluse i Omløbsåen, der sikrer afvanding af Omløbsåen under højvande i Vejle Fjord og forhindrer, at stormfloder under kote 2,5 meter forplanter sig op i Omløbsåen.
  • Fordeler bygværk ved Abelones Plads, som anvendes til at fordele vandet fra Grejs Å i Omløbsåen og Mølleåen.
  • Etablering og forhøjelse af diger langs Vejle Å, der sikrer en optimal afvikling af store vandføringer i Grejs Å gennem Vejle By.
  • Forhøjelse af dige ved Højen Å mod Kongens Kær.
  • Etablering af kontraklapper mellem Kongenskær og Vejle Å, så vand ikke kan stuve tilbage.
  • Kontraklapper ved offentlige rør langs Vejle Å og Grejs å i de kritiske områder.
  • På Jellingvej og i Dalgade er der etableret forsinkelsesbassiner, hvor der tidligere var ejendomme.
  • Niels Bentzens Allé er konstrueret som skybrudsvej til styring af vandet ved større nedbørshændelser.
  • Klimaprojekt Østbyen forsinker og styrer regnvand via skybrudsveje, kanaler, søer og pumpestationer og ud i Vejle Fjord. Samlet håndteres regnvand fra et areal på ca. 182 ha. Vandet indgår som element i rekreative åndehuller flere steder i byen og skaber dermed værdi for byens borgere.
  • Klimabassiner på Grundet forsinker nedbør, der falder i området, og via kontrollerede strømningsveje styres vandet ned gennem byen ud i fjorden.
  • Mågevej i Mølholm er lagt om til at fungere som skybrudsvej for at lede vandet fra dele af Mølholm ud i fjorden.
• Projekter, der arbejdes for at blive gennemført:
  •  Dige langs motortrafikvejen.
  • I øjeblikket arbejder vi med stormflodsbeskyttelsen Membranen ved Skyttehusbugten - fra Bølgen og ud mod Skyttehushaven.
  • Oprensning af Omløbsåen

• For at forebygge, at nybyggeri og byudvikling kommer i risiko for oversvømmelse i fremtiden, er der i kommuneplanen indarbejdet relevante retningslinjer.
• Der er krav om, at der ved fremtidig planlægning og byggeri i det udpegede risikoområde i risikostyringsplanen gældende for Vejle midtby, skal ske en sikring mod en vandstand på minimum kote 2,5 meter.
• Desuden er der indarbejdet en retningslinje om, at regnvandet så vidt muligt skal håndteres lokalt, og at fremtidens vand skal indtænkes i planlægningen

Vejle By ligger lavt i bunden af ådal – hvor flere åer møder havet. Men det betyder også, at al den regn, der lander i et stort opland i Vejle Ådal, Egtved Ådal, Højen og Mølholm Ådale og området fra Fløjstrup Sø og ind gennem Grejsdalen, skal igennem Vejle Midtby. Så byen er udsat for oversvømmelser – og har altid været det. Vi har dog på grund af klimaforandringer set flere oversvømmelser de sidste 10 år – og alene i år har der to gange været ekstreme regnvejr, der er endt med oversvømmelser.  

Oversvømmelserne sker, når der kommer mere vand fra Grejs Å, end vi kan få gennem byen og ud i Vejle Å. Vi har plads til ca. 15 m3 vand pr sekund i åerne (altså ca. 900.000 liter i minuttet) i åerne – men den 27. september kom der op til 20 m3 vand i sekundet fra Grejs Å. Det giver selvsagt et problem for os allesammen.

Omløbsåen har et meget lavt fald, særlig efter Byparken. Når vandløbet er fladt, ligger der sig hurtigt meget sand. Effekten ved oprensning af åen har en meget beskeden og forbigående effekt på kapaciteten, når åerne hurtigt sander til igen. En konsulentrapport har peget på, at vi kan opnå en effekt ved at oprette åens sving i Byparken. Disse skarpe sving tager farten af vandet. Der er også en effekt af at rense op, så derfor vil vi også rense helt op og samtidig etablere et sandfang, for at minimere den hurtige tilsanding. Byrådet afsatte penge til dette i Budgettet for 2025 – men det var desværre ikke tidligt nok.  

Der er allerede 1. oktober sket en første oprensning af strækningen i Byparken – og resten af Omløbsåen fra Abelones Plads til slusen vil følge til foråret. Vi kan ikke gennemføre projektet i perioder med megen regn, da vi spærrer åen af med entreprenørmaskiner.  Vi forventer at være færdige i juni 2025.

Vi kan ikke ”tømme åerne for vand”, før nedbørsmængderne fra Grejs Å rammer Omløbsåen. Til gengæld arbejder vi hele tiden på – sammen med Vejle Spildevand, der ejer anlægget – at optimere sluseanlægget for at øge hvor meget vand, der kan komme igennem pumperne. 

Den 27. september blev der opstemmet kort tid efter, at DMI ændrede vejrprognosen for Vejle.

Fårup Sø dækker ca. 15 pct. af Grejs Ås opland. Søen anvendes til vandparkering i dag, både aktivt og passivt. I en meget våd periode vil vandstanden i vådområdet nedenfor stå højt, hvorved vandet på naturlig vis allerede er presset op og tilbageholder vand i Fårup Sø. Sættes stemmeplankerne i, begynder vådområdet at afvande i højere grad, fordi vandet gerne vil ned i åen, hvis der er plads. Det modvirker effekten af at stemme op.

I en tør periode vil der aktivt kunne tilbageholdes vand i Fårup Sø. Sættes plankerne i tidligere end der er behov for, tilbageholdes der vand i søen, som ellers kan passere byen uden problemer. Samtidig opbruges en del af den vandparkeringskapacitet, der er behov for, når det er risiko for oversvømmelse. Når plankerne igen tages op, kan det tage op til en måned at tømme søen til et naturligt niveau.

Vi har de sidste år fået lavet 4 vandtilbageholdelsesområder, der til sammen kan rumme mere end 60.000 m3 vand. Dermed kan vi holde vand tilbage opstrøms, indtil der er plads i åerne nede i byen. For andre områder arbejder vi benhårdt på at lave aftaler med de lodsejere, der ejer jordene i dag. Vi har en liste med 10 områder, der alle skal anvendes til at parkere vand – og er altså i mål med de 4.

Ja – men der vil være en relativ beskeden effekt. Arealet er lille, fladt og vådt i en stor del af året. Vi kan derfor ikke være sikker på at der er en kapacitet, når vi har brug for det. Volume opnås ved at grave ud og bygge anlæg til at sikre at vandet bliver i området og ikke skader omkringboende ejendomme. Området vil være fyldt på få minutter, og det er derfor ikke omkostningseffektivt.

Vi har identificeret en lang række arealer, der kan anvendes til vandparkering. Et af disse kalder vi område 27. Området er særdeles egnet til at tilbageholde vand i stor skala – men er også et særligt naturbeskyttet område (”Natura 2000”).  Område 27 ligger i Grejsdalen, ca. hvor vejen krydser jernbanen og går nordpå mod Kollerup. Der er særlige EU-regler, der beskytter området – og det kræver en del at få lov til en gang imellem at lade vandet strømme over engene og moserne her. Det arbejde er vi i fuld gang med parallelt med alle de andre indsatser, der er i gang.

Møllesøen er – som område 27 – Natura 2000-beskyttet, men kan rumme mindre vand. Her skal vi også grave jord af for at skabe plads til vand – i modsætning til andre landbrugs- og naturområder som vi derfor prioriterer højere. Men vi kigger løbende på, hvor der kan være alternative områder at parkere vandet i.

Watertubes er en løsning, hvis vi har et sted at lede vandet hen, og det har vi ikke i midtbyen. Fjorden ligger knap 2 km fra Abelones Plads.  Lægges der watertubes, vil vandet blot finde et andet sted at løbe hen og kan derfor være med til at oversvømme anden kritisk infrastruktur bl.a. vejen til sygehuset. Watertubes kan derfor ikke hjælpe os med at undgå oversvømmelse. Vi har dog bedt et konsulentfirma om en helhedsvurdering af alle de greb og værktøjer, der kan anvendes for at reducere oversvømmelser.

Vi har i lang tid arbejdet med en vision om at bruge Vedelsgade som vandvej. Vedelsgade løber nedad fra Abelones Plads – men fra Tønnesgade stiger vejen igen. Det vil derfor kræve markant forhøjede kantsten for at holde vandet på vejen hele vejen igennem byen. Vi har også kigget på en kanal i Vedelsgade. 

Projektet er vurderet af et eksternt firma til at koste 60-75 mio. kr., vil kun kunne transportere 1-2 m3 vand/s og vil reducere vejens bredde og trafikevne i hverdagen, bl.a. vil vejen ikke kunne krydses. Derfor er det ikke en prioriteret løsning.

Tommy Troelsens parken ligger i et andet vandopland end Grejs Å. Parken modtager vand fra Nørremarken. Det vil være meget dyrt at føre vandet dertil, bl.a. pga. højdeforskellen på ca. 5 meter. Vandoplandet for Grejs Å er langt større end for Tommy Troelsens Parken, og en tilsvarende løsning i byen (altså en klimapark til vandparkering) ville dermed også være markant større.

Det er en meget kompleks opgave at anlægge et rør fra Abelones plads og ud til fjorden. Det er princippet muligt, men vil kræve at rør anlægges igennem en eksisterende by, hvor meget plads allerede er optaget af kloakrør, ledninger og bygninger. Derfor skal man bore dybt. Det vil være en meget dyr løsning – og også en løsning med meget lang anlægsperiode. Forvaltningen har bedt et konsulentfirma om at inddrage denne løsning i deres katalog over mulige langsigtede løsninger.  

Der arbejdes i Københavnsområdet med 3 skybrudstunneller boret under byen af ca. 1-10 km længde hver. Skybrudstunnellen i København fra Vesterbro til Kalvebod Brygge er til sammenligning estimeret til en anlægsomkostning på 755 mio. kr. for en længde på 1,4 km.

Afstanden fra Abelones Plads til fjorden er knap 2 km, og der vil skulle håndteres vandløbsvand og ikke kun tag- og vejvand.

Slusens bygværk har en udformning til at kunne håndtere omkring 7,5 m3/s. Hvis slusen skal kunne håndtere mere vand, skal bygværket bygges om, og der skal arbejdes med øget vandførings-evne i Omløbsåen og de fysiske forhindringer. Det er vigtigt at der arbejdes på et samlet projekt. Den opgave indgår i forvaltningens videre arbejde.

Helt grundlæggende er det bygningsejerens ansvar at sikre sin egen bolig på egen grund. Det betyder, at ejer man en bolig i området, så skal man selv sørge for at sikre det – med varige tiltag så som højtvandslukker, afskærmning for vinduer, hævet kant om kældernedgang, dykpumper eller andet. 

Kommunen skal på sin side sikre al den infrastruktur, vi selv har i området – veje, tekniske installationer og de bygninger, vi selv ejer. 

Vejle Kommune er pt. i gang med  flere tiltag, der skal sikre en bedre vandføringsevne i Omløbsåen, så slusens maksimale kapacitet på 7,5 m3 udnyttes. De skarpe kanter i Byparken fjernes.

Derudover oprenses Åen til regulativmæssig bund. og der etableres endnu et sandfang. For at dette forsat skal have en effekt vil sandfanget skulle tømmes ofte, og åen vedligeholdes periodisk.

Desværre ikke. Har du skader grundet oversvømmelse er det eget forsikringsselskab.