Legitimationskort (ID-kort)
Du kan få et legitimationskort fra den dag, du fylder 15 år. Du kan bruge et legitimationskort, hvis du har brug for at kunne legitimere dig.
Sådan får du et legitimationskort
Tryk på et punkt for at se detaljer.
Bestil tid i Borgerservice
Find identitets-dokumenter
For at få et ID-kort skal du kunne dokumentere din identitet.
Du kan medbringe et af følgende dokuemnter- pas
- dåbsattest
- navneattest
- personattest
- eller lignende
Der skal et billede på dit legitimationskort. Det tager vi i Borgerservice.
Du skal betale for kortet og billedet, når du bestiller det.
I Vejle Kommune koster det 150,00 kr. for kortet + 125,00 kr. for billede.
Mød op i Borgerservice
Mød op i Borgerservice til den tid du har bestilt.
Registrer din ankomst på standeren.
Du skal betale for kortet. I Vejle Kommune koster det 150,00 kr. + 125,00 kr. for billede.
Du får ID-kortet udleveret med det samme.
Hvornår har man brug for et legitimationskort?
Det kan være relevant for dig at ansøge om et legitimationskort, hvis du ikke har kørekort eller pas.
Hvis du allerede har knallertkørekort, pas, kørekort til bil eller lignende, kan du bruge det i stedet for ID-kortet.
Du kan bruge legitimationskortet i en række hverdagssituationer som legitimation, hvor du skal bevise, hvem du er, ligesom pas og kørekort også bruges som legitimation i andre situationer end ved rejse og kørsel.
ID-kortet viser:
- Fuldt navn
- Fødselsdato
- Kommunenummer
- Oplysning om nationalitet
- Foto
- Kortejers underskrift
Vær opmærksom på, at legitimationskortet:
- ikke giver ret til ophold i Danmark eller til at arbejde i Danmark.
- ikke kan anvendes, når du skal til lægen. Her skal du i stedet medbringe dit sundhedskort.
- ikke generelt har til formål at fungere som rejselegitimation, fx i forbindelse med rejser i Schengen.
- ikke kan anvendes ved indrejse til Sverige til at dokumentere din nationalitet og dermed pasfrihed. Det gælder, uanset om legitimationskortet indeholder oplysning om din nationalitet.