Indsatskatalog 2026 - det specialiserede voksenområde

Det specialiserede voksenområde
- Handicap, Social og Psykiatri

Kvalitetsstandard for Servicelovens §§ 82 a og b, 83 b, 84, 85, 85 a, 97, 102, 103, 104, 107, 108/Almenboliglovens § 105

Læsevejledning

Kataloget er opdelt i fem dele.

Del 1 er en generel orientering om Vejle Kommunes serviceniveau. Her beskriver vi formålet med indsatskataloget og kvalitetsstandarderne, politikken på voksenområdet og vores værdier herunder socialfaglig viden og perspektiver. Derudover beskriver vi visioner, kvalitetsmål, sammenhæng i borgerforløb og lovgrundlag.

Del 2 er en beskrivelse af visitationsprocessen, metode og sagsgang i sagsbehandlingen herunder definition af funktionsevne, funktionsnedsættelse og funktionsniveau. Derudover beskriver vi målsætningen for indsatsen som et redskab til at få tilpasset indsatserne til den enkeltes behov og støtteomfang og opfølgning på indsatsen.

Del 3 er kataloget over indsatsområder og indeholder beskrivelser af de enkelte indsatser.

Del 4 er kvalitetsstandarderne for Servicelovens §§ 82 a og b, 83 b, 84, 85, 85 a, 97, 102, 103, 104, 107, 108/Almenboligloven § 105. Her beskriver vi lovgrundlaget, hvem der kan modtage indsatsen, indsatsens formål, hvor og til hvem borgere kan henvende sig i forbindelse med ansøgning om hjælp, krav til leverandører, indsatsernes varighed, hvem der leverer indsatserne, kompetencekrav til leverandører, hvordan vi følger op på indsatsen, dokumentation af indsatsen og hjælpens omfang.

Del 5 indeholder bilag.

Indsatskataloget er primært skrevet til sagsbehandlere og kommunale og private leverandører, der leverer indsatser for Servicelovens §§ 82 a og b, 83 b, 84, 85, 85 a, 97, 102, 103, 104, 107, 108/Almenboligloven § 105.

Kataloget er et redskab til alle, som arbejder ud fra serviceniveauet beskrevet i indsatskataloget.

Forord

Her beskriver vi Vejle Kommunes kvalitetsstandard og indsatskatalog 2026 på handicap-, social- og psykiatriområdet for så vidt Servicelovens §§ 82 a og b, 83 b, 84, 85, 85 a, 97, 102, 103, 104, 107, 108/Almenboligloven § 105 – Hjælp, omsorg eller støtte og optræning og hjælp til at udvikle færdigheder.

Formålet med kvalitets- og indsatskataloget er at sikre ensartethed og tydelighed i visitationen til de enkelte ydelser, som Vejle Kommune leverer inden for handicap-, social- og psykiatriområdet, herunder at sikre, at tildeling af indsatser sker ud fra så objektive kriterier som muligt.

Kvalitetsstandarder på området er ikke lovpligtige, men Kommunalbestyrelsen i Vejle Kommune har valgt at udarbejde dette kvalitets- og indsatskatalog. Det skal bruges som et styringsredskab og fungere som faglig opkvalificering på området.

Katalogets anvendelsesmuligheder tager udgangspunkt i nedenstående punkter fra undersøgelsen Styring med standarder fra 2016:

• Kvalitetsstandarder kan sikre, at det er politikerne og ikke de enkelte sagsbehandlere, der fastlægger kommunens generelle serviceniveau
  
  
• Kvalitetsstandarder kan hjælpe til at strømline sagsbehandlernes indsats og dermed skabe et ensartet serviceniveau for alle kommunens borgere
  
  
• Kvalitetsstandarder kan danne grundlaget for de udførende medarbejderes daglige indsats
  
  
• Kvalitetsstandarder kan formidle kommunens serviceniveau til borgerne
  
  
• Kvalitetsstandarder kan bidrage til, at det faktiske serviceniveau leveres inden for budgetrammen

Kvalitetsstandarderne har samtidig til formål at skabe overensstemmelse mellem det politisk fastsatte serviceniveau og de konkrete afgørelser.

Kvalitetsstandarderne omhandler afgørelser om støtte og indsatser inden for Servicelovens rammer. De giver et indblik i, hvilken indsats borgeren kan forvente at få, når denne har en betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, og på hvilket niveau indsatsen kan gives.

Kataloget skal danne grundlag for en god og faglig dialog – et fælles sprog mellem Myndighedsafdelingen og kommunale leverandører med borgerens behov i fokus. Hensigten med et fælles sprog er at kvalificere løsningen af opgaverne såvel i relation til borgeren som i relation til styring og prioritering ved en afgrænsning og forenkling af virkeligheden.

Målet med at forenkle virkeligheden er at skabe overblik, systematik og fokusering, som understøtter muligheden for at koordinere forståelsen mellem myndighed, drift og borgeren, så vi kan handle. For at kunne handle, skal følgende dokumenteres: borgerens funktionsevne, indsatser/pakker og udviklingspotentiale/mål. Det beskriver vi nærmere i Del 2 og 3.

Der er fokus på progression og måling af progression i hver enkelt borgers forløb. Fokus og måling skal konkretisere og synliggøre udviklingen i forløbet og dermed pege på de næste skridt i indsatsen. Dette medvirker til at synliggøre over for borgeren, hvad der skal til for at blive mest mulig selvhjulpen og dermed selv bedre kan tage styring.

Progressionen skal dokumenteres og måles både i forhold til den enkeltes oplevelse/vurdering af egen udvikling og fagpersonalets faglige vurdering af fremgangen.

I dette afsnit beskriver vi Vejle Kommunes visioner, værdier og kvalitetsmål.

Værdierne inden for det specialiserede voksenområde tager udgangspunkt i Servicelovens formål og bygger på socialfaglig viden med afsæt i en recovery-orienteret rehabiliterende tilgang i alle indsatser.

Kvalitetsstandarderne og indsatskataloget tager udgangspunkt i Vejle Kommunes vision og værdier. Det betyder, at tilbuddene skal være tilpasset borgerens individuelle behov, være fleksible og tage udgangspunkt i borgerens egne ressourcer og motivation, så borgeren får mulighed for at tage ansvar for eget liv og i videst muligt omfang leve et liv på egne betingelser.

Den hjælp, omsorg og støtte, som borgere i Vejle Kommune kan søge, bygger på værdierne i Serviceloven og fremgår i formålet med Serviceloven jf. § 1 stk. 1-3:

Formålet med Serviceloven er:

1. at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer
2. at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte
3. at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer 
   Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.
   Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn.

Jf. stk. 2. har Serviceloven til hensigt at fremme den enkelte borgers mulighed for at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse med den nødvendige hjælp og støtte. Vejle Kommunes udgangspunkt er, at borgerne er kompetente og selvhjulpne mennesker, der har ansvaret for eget liv og gerne vil klare mest muligt selv. Det betyder, at indsatserne ikke skal være mere omfattende, end der er behov for, og at borgeren selv skal tage aktiv del i indsatsen i det omfang, det er muligt.

Den rådgivende og vejledende funktion vægtes højt i Vejle Kommune og vil tage udgangspunkt i hjælp til selvhjælp, hvor sagsbehandlerne støtter borgerne i at leve et så selvstændigt liv som muligt.

Borgere, der bevilges indsatser jf. Servicelovens voksenbestemmelser, kan forvente, at hjælpen tilrettelægges i samarbejde med den enkelte og med udgangspunkt i de forudsætninger og ressourcer, borgeren har for at deltage.

Vi arbejder, så vidt det er muligt, på, at den indsats, borgeren bevilges, har et rehabiliterende sigte. Når vi bruger begrebet, tager vi udgangspunkt i Social- og boligstyrelsens beskrivelse af en recovery-orienteret rehabilitering, der er angivet på deres hjemmeside www.social.dk:

”Recovery-orienteret rehabilitering er en faglig tilgang, der har fokus på at styrke borgernes muligheder for at komme sig og leve et så meningsfuldt og selvstændigt liv som muligt.

Målet med at arbejde med recovery-orienteret rehabilitering er at understøtte borgerens personlige recovery-proces, og det er centralt i samarbejdet, at den faglige medarbejder har fokus på, at borgeren bevarer kontrollen i eget liv. Når borgeren oplever sig mødt, set, hørt og hjulpet af medarbejderen, kan rehabiliterings-indsatsen defineres som recovery-orienteret rehabilitering.”

Når vi træffer afgørelser i forbindelse med ansøgning om tilbud efter Servicelovens §§ 82 a og b, 83 b, 84, 85, 85 a, 97, 102, 103, 104, 107, 108/Almenboligloven § 105, gør vi det som udgangspunkt på baggrund af en udredning af borgerens funktionsevne jf. Voksenudredningsmetoden (VUM 2.0)

Kvalitetsstandardens mål er følgende:

• At yde en rehabiliterende og helhedsorienteret indsats, der er tilpasset borgerens behov på baggrund af en individuel og konkret vurdering, så borgeren fremmer sine muligheder for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv
• At forebygge, at borgerens problemer forværres
• At forbedre borgerens sociale og personlige mestringsevne og udviklingsmuligheder
• At forbedre borgerens muligheder for livsudfoldelse gennem udredning, træning, udvikling, vejledning, vedligeholdelse, lindring og omsorg.

Kvalitetsstandarden revurderes og behandles politisk én gang i hver valgperiode og ved ændringer i serviceniveauet. Indsatskataloget og kvalitetsstandarderne er tilgængelig på Vejle Kommunes hjemmeside.

Her gennemgås definitionerne af handicapbegrebet og mental sundhed sammen med en beskrivelse af indsatserne.

Vejle Kommune læner sig i forhold til handicapbegrebet op ad FN’s Handicapkonvention, som tager afsæt i følgende definition:

”Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.”

I handicapbegrebet lægger vi vægt på de barrierer i det omgivende samfund, et menneske med en funktionsnedsættelse støder på. Handicappolitikken får herved fokus på både behovet for støtte til den enkelte, behovet for at ændre og tilpasse omgivelserne og aktiviteterne i samfundet.

Sundhedsstyrelsen tager udgangspunkt i WHO’s definition af mental sundhed, som:

”En tilstand af velbefindende, hvor individet kan udfolde sine evner, håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i fællesskaber med andre mennesker.

Der ses i den forbindelse på to dimensioner for det enkelte menneske:

• Oplevelsesdimensionen: At man oplever at have det godt, er overvejende glad, i godt humør og tilfreds med livet.
• Funktionsdimensionen: At man kan klare dagligdags gøremål som fx at købe ind, lave mad, gå på arbejde eller i skole, indgå i fællesskaber og håndtere hverdagens udfordringer."

Mental sundhed går på tværs af sygdom, og det er derfor muligt at have god psykisk sundhed, selv om man er syg, ligesom det er muligt at være rask, selvom man er psykisk syg.

Serviceloven retter sig imod rehabilitering, aktivering og kompensering af færdigheder i forbindelse med almindelig daglig levevis (ADL) herunder at skabe struktur i hverdagen. Indsatserne kan også ydes med det formål at afbøde de umiddelbare konsekvenser af en progressiv lidelse.

Der er også indsatser, der gennem vejledning, behandling, omsorg, træning og udvikling har til formål at styrke den enkeltes funktionsevne eller at kompensere for nedsat funktionsevne og mulighed for selvstændigt liv på egne præmisser.

Indsatserne sigter mod at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.

For personer, der på grund af betydelig nedsat psykisk og/eller fysisk funktionsevne reelt ikke har mulighed for at tage vare på egne interesser, er formålet med indsatserne at yde en særlig hjælp, så den enkelte kan opnå og fastholde egen identitet og opnå en mere aktiv livsudfoldelse.

Vi tilrettelægger alle indsatser ud fra den enkeltes behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte.

Borgeren skal opleve sammenhæng, fleksibilitet og kvalitet i den indsats, vi leverer. Myndighedsafdelingen og leverandører er fælles om at løfte den samlede opgave i samarbejde med borgeren.

Her kan du læse Del 2 af indsatskataloget.

I Vejle Kommune er ansvaret for bevilling af indsatser i Serviceloven placeret i Myndighedsafdelingen. Sagsbehandlingen begynder, når vi bliver opmærksomme på eller modtager en henvendelse om, at en borger har brug for et tilbud. Støttens udmåling og varighed sker altid på baggrund af en konkret og individuel vurdering af borgerens samlede støttebehov.

Sagsbehandleren har særligt fokus på at sikre faglig og juridisk sammenhæng i sagsbehandlingen og at overholde gældende lovkrav. Vi sikrer, at borgeren altid bliver inddraget i sagsbehandling med relevante oplysninger. Sagsbehandleren kan derudover, hvis det er relevant, indhente oplysninger fra andre instanser f.eks. egen læge, sygehus, speciallæge mv., hvis borgeren giver samtykke til det.

For at afdække borgerens behov for støtte bruger vi Voksenudredningsmetoden (VUM 2.0), der har til formål at forbedre den faglige og lovgivningsmæssige kvalitet i sagsbehandlingen. Samtidig imødekommer VUM 2.0 øget fokus på recovery, rehabilitering og habilitering i sagsbehandlingen.

Metoden har til formål at skabe grundlag for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats for borgeren med en struktureret viden om borgerens problemer, ressourcer og ønsker, så der kan dannes et fagligt fundament til at kunne træffe en afgørelse i en sag.

Myndighedsafdelingen foretager ikke udredning via voksenudredningsmetoden ved bevilling af §82 a og b.

Hvis borgeren ønsker det, inddrager vi pårørende og netværk, når vi behandler borgerens sag.

Rettigheder:

• Borgeren har ret til at tage en bisidder med til møderne med sin sagsbehandler
• Borgeren har ret til at udnævne en partsrepræsentant, som kan repræsentere borgeren

Afgørelse

Når vi træffer afgørelse i en sag, foretager vi en konkret og individuel vurdering af borgerens funktionsevne. Borgeren har pligt til at oplyse sin sag med relevante oplysninger.

Når sagsbehandleren vurderer, at der er indhentet tilstrækkelige oplysninger, træffer vi afgørelse i sagen, hvilket borgeren som udgangspunkt modtager skriftligt. Her skal der være særligt fokus på, at oplysninger, som vi behandler, skal være relevante og ikke må være mere omfattende, end hvad der er nødvendigt.

Hvis borgeren ikke ønsker at medvirke til oplysningen af sagen, og vi ikke kan indhente oplysningerne uden borgerens samtykke, må sagsbehandleren træffe afgørelsen på det grundlag, der foreligger. Det kan medføre, at der gives afslag på det ansøgte. Hvis borgeren ikke vil medvirke, skal sagsbehandleren så vidt muligt sikre, at borgeren forstår, hvilke konsekvenser det kan have for sagen ikke at medvirke i sagsoplysningerne.

En afgørelse kan have tre udfald: bevilling, delvis bevilling og afslag. Når vi træffer en afgørelse, bliver borgeren vejledt skriftligt i forhold til klagemulighed. Hvis borgeren modtager andre indsatser jf. Serviceloven som f.eks. sundhedsfagligt rettede indsatser, hjælpemidler eller merudgifter, skal disse samstemmes med de øvrige bestemmelser i Serviceloven.

Hvis borgeren bevilliges en ydelse efter Serviceloven, visiteres denne til et tilbud, der matcher borgerens funktionsevne og behov.

Opfølgning

Hvis borgeren bevilges en eller flere indsatser, tilbyder vi en handleplan jf. Servicelovens § 141. Den indeholder de mål, der er udarbejdet i samarbejde med borgeren.

Opfølgning på målene i handleplanen sker som udgangspunkt jf. den fastsatte opfølgningskadence (se bilag 4) og afholdes af borgerens sagsbehandler. Opfølgning på målene sker oftere afhængigt af indsatsernes karakter og omfang.

Vi afholder opfølgningsmøderne sammen med borger, leverandøren, andre faglige aktører og evt. pårørende og netværk. Derudover vil der løbende være dialog mellem parterne for at sikre sammenhæng i indsatsen.

I VUM 2.0 behandles temaer, som understøtter afdækningen af borgerens funktion og funktionsevne, og de dækker over forskellige aspekter af borgerens liv og situation.

VUM 2.0 fokuserer på at afdække borgerens funktionsevne i forhold til at kunne deltage aktivt i samfundet og udføre daglige aktiviteter, herunder hvilke udfordringer og ressourcer borgeren har i forhold til de enkelte aktiviteter.

Funktionsevneniveauet er en fællesbetegnelse for niveauet i borgerens evne til at udføre daglige aktiviteter og deltage aktivt i samfundet. (Kilde Metodehåndbog VUM 2.0)

Når Vejle Kommunes Myndighedsafdeling vurderer borgerens funktionsevneniveau i forhold til en aktivitet som f.eks. vasketøj, foretager vi en vurdering ved at ligestille borgeren med andre borgere i tilsvarende aldersgruppe og situation. Borgeren skal ifølge kompensationsprincippet have mulighed for at leve et så normalt liv som muligt, og derfor vurderer vi funktionsevneniveauet i forhold til det gennemsnitlige niveau i det samfund, borgeren lever. (Kilde Metodehåndbog VUM 2.0)

Rådgiveren vurderer ud fra VUM-temaerne borgerens funktionsevneniveau inden for temaerne under aktivitet- og deltagelse. Til vurderingen bruger de følgende skala:

• 0 = Ingen nedsat funktionsevne: 
  Ingen nedsat funktionsevne skal forstås som de udfordringer, vi alle kan støde på gennem livet.
  At borger ”ingen nedsat funktionsevne” har er kendetegnet ved, at borger i al væsentlighed selv varetager daglige opgaver og klarer sig i sit hjem uden støtte.
• 1 = Let nedsat funktionsevne: 
  Har borger "let nedsat funktionsevne", vil borger typisk henvende sig og bede om hjælp til støttende samtaler og hjælp til få relevante aktiviteter. Behovet vil kunne løses ved at aktivere borgers egne ressourcer, familie, netværk og frivillige.
• 2 = Moderat nedsat funktionsevne:
  Har borger en ”moderat nedsat funktionsevne”, er det kendetegnet ved, at borger med nogen grad af professionel støtte til flere relevante aktiviteter. Borger vil ofte have behov for en professionel indsats af mindre eller større grad over en periode.
• 3 = Svært nedsat funktionsevne: 
  Har borger en ”svær nedsat funktionsevne”, er det kendetegnet ved, at borger med mere omfattende støtte til de fleste relevante aktiviteter. Borger vil ofte have et længerevarende behov for støtte.
• 4 = Fuldstændigt nedsat funktionsevne:
  Har borger en ”fuldstændigt nedsat funktionsevne”, vil det typisk være kendetegnet ved, at borger har behov for flere typer støtte i kombination som for eksempel en socialpædagogisk indsats kombineret med personlig pleje. Oftest vil der være behov for støtte kontinuerligt i løbet af døgnet næsten altid eller altid til relevante aktiviteter.

Alle sager behandles ud fra et konkret skøn og individuel vurdering. Serviceniveauet nedenfor er således vejledende for den ydelse, som borgeren tilbydes i Vejle kommune.

Det bemærkes, at der i nedenstående serviceniveau som udgangspunkt benyttes værdiskala fra 1-3, idet en borger i værdi 0 ikke har behov for støtte, ligesom en borger i værdi 4 har behov for fuld kompensering.

Med VUM 2.0 metoden introduceres en måde at afklare og følge borgerens udvikling ved at vurdere og angive borgerens funktionsevne. Når vi tilbyder borgeren en indsats, følger vi udviklingen af borgerens funktionsevne gennem de lovpligtige løbende opfølgninger.

Rehabilitering, habilitering eller kompensering

Støtten kan leveres på forskellig vis: som rehabiliterende, habiliterende eller
kompenserende. Det vurderer vi ud fra borgerens funktionsniveau og afspejler sig i tidsudmålingen.

Rehabilitering (udvikle)
Formålet med rehabilitering er, at oparbejde og udvikle kompetencer til mestring af og deltagelse i hverdagslivet så selvstændigt som muligt.

Habilitering (bevare/vedligeholde)
En habiliterende indsats retter sig mod personer med handicap, som har varierende behov for støtte til at udvikle, bevare og bruge deres evner og potentialer bedst muligt. Uden en habiliterende indsats vil kompetencer og funktionsniveau blive forringet eller måske helt gå tabt.

Kompensering (begrænse)
Borgeren skal tilbydes den nødvendige hjælp og omsorg med det formål at afhjælpe eller begrænse konsekvenserne af den nedsatte funktion mest muligt.

Borgere med en funktionsnedsættelse skal i videst muligt omfang kompenseres for følgerne af funktionsnedsættelsen og stilles lige med andre borgere. Borgeren skal have mulighed for at leve så normalt et liv som muligt.

Borgerens udvikling skal altså ses i lyset af tre scenarier. Det er intentionen, at borgeren enten skal udvikle, bevare eller begrænse sit tab af funktionsevne. (Kilde Metodehåndbog VUM 2.0)

Gennem SMARTE Mål-metoden, som vi bruger til at beskrive borgerens målsætning for en indsat, definerer vi retningen for den tilbudte støtte.

SMARTE Mål står for Specifikt, Målbart, Attraktivt, Realistisk, Tidsbestemt og Evaluering.

Vi kan inden for målsætningerne pege på, om vi skal arbejde udviklende, vedligeholdende eller kompenserende for de enkelte delmål. 

Vi vurderer også tre ambitionsniveauer for målene: 

1. Sker målet på opfordring (vejleder guider og påminder)
2. Sker målet selvstændigt (uden vejleders tilstedeværelse)
3. Sker målet som deltagende (vejleder gør det primært)

Her kan du læse Del 3 af indsatskataloget.

Kvalitetsstandarderne i dette katalog indeholder beskrivelser af det vejledende serviceniveau for voksne med særlige behov i Vejle Kommune i forhold til udmåling af tid til de bestilte indsatser.

Formålet med kvalitetsstandarderne er at sikre ensartethed og tydelighed i visitationen til de enkelte ydelser, som Vejle Kommune leverer indenfor handicap-, social- og psykiatriområdet, herunder at sikre at tildelingen af indsatser sker ud fra så objektive kriterier som muligt.

Kvalitetsstandarderne er et arbejdsredskab for den medarbejder, der træffer afgørelser om tildeling af ydelser på området. Serviceniveauet fungerer som vejledende retningslinjer for sagsbehandlerne, når de skal udøve det lovbundne skøn ved tildeling af ydelserne.

Kvalitetsstandarderne beskriver de overordnede rammer for ydelserne på det specialiserede voksenområde, der som hovedregel er gældende i Vejle Kommune. Der vil dog altid blive foretaget en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov ud fra sagens oplysninger. Denne vurdering vil sammen med Servicelovens bestemmelser og kommunens serviceniveau udgøre rammen for tildeling af støtte.

Socialpædagogisk støtte er et tilbud om hjælp, omsorg eller støtte og optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov for det på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale funktioner efter servicelovens § 85.

Praktisk hjælp er en støtte, hvor formålet med støtten er, at borgeren skal have udført en opgave, der er af rent praktisk eller personlig karakter f.eks. rengøring eller bad. I så fald skal hjælpen bevilges efter bestemmelserne om personlig pleje og praktisk hjælp efter servicelovens § 83.

Serviceniveauet for socialpædagogisk støtte består af seks forskellige kvalitetsstandarder for støtte, som uddybes i de følgende sider med udgangspunkt i Voksenudredningsmetodens temaer (VUM-temaer):

1. Støtte til relationer
2. Støtte til samfundsliv
3. Støtte til kommunikation
4. Støtte til praktiske opgaver
5. Støtte til egenomsorg
6. Støtte til mobilitet

Indsatserne jf. §§ 82 a og b og 85 leveres i udgangspunktet af Vejle Kommunes egne leverandører på området Center for Social Rehabilitering.

I nedenstående punkter fremgår Vejle kommunes kvalitetstandard, der tager udgangspunkt i VUM-tematikkerne. Kvalitetstandarden beskriver de politiske rammer for serviceniveau. Vi bevilger og tilrettelægger støtten individuelt og i overensstemmelse med disse rammer.

Formål

At udvikle og vedligeholde sociale kompetencer med henblik på at skabe og opretholde socialt netværk.

Hvad kan indsatsen indeholde?

Aktiviteter som kan indgå i indsatsen (listen er ikke udtømmende):

• Vejledning, planlægning og støtte i forbindelse med sociale relater
• Etablering og fastholdelse af sociale aktiviteter – herunder f.eks. støtte til døgnrytme, kalender- og mobilløsning, ugeskemaer mv.
• Støtte til at etablere, fastholde og vedligeholde kontakt til familie og øvrigt netværk
• Støtte og vejledning til adfærd og normer i sociale relationer
• Støtte og vejledning til konflikthåndtering i sociale relationer
• Dialog om adfærd

Indsats og omfang

Vi behandler alle sager ud fra et konkret skøn og individuel vurdering. Serviceniveauet nedenfor er således vejledende.

Indsats

1. Indgå i samspil og kontakt
   Let nedsat funktionsevne - Tildeles gennemsnitlig 15 minutter pr. uge.
   Moderat nedsat funktionsevne - Tildeles gennemsnitlig 45 minutter pr. uge.
   Svær nedsat funktionsevne - Tildeles gennemsnitlig 1 time pr. uge.
2. Deltage i sociale fællesskaber og fritidsaktiviteter
   Let nedsat funktionsevne - Tildeles gennemsnitlig 15 minutter pr. uge.
   Moderat nedsat funktionsevne - Tildeles gennemsnitlig 30 minutter pr. uge.
   Svær nedsat funktionsevne - Tildeles gennemsnitlig 45 minutter pr. uge.
3. Varetage relationer til netværk
   Let nedsat funktionsevne - Tildeles gennemsnitlig 15 minutter pr. uge.
   Moderat nedsat funktionsevne - Tildeles gennemsnitlig 30 minutter pr. uge.
   Svær nedsat funktionsevne - Tildeles gennemsnitlig 1 time pr. uge.

Hvad kan indsatsen ikke indeholde?

Aktiviteter der, som udgangspunkt ikke kan indgå i indsatsen (listen er ikke udtømmende):

• Samarbejde mellem medarbejdere og pårørende
• Integrationsbistand

Andre særlige bemærkninger

Borgeren må ikke dobbeltkompenseres f.eks. ved både hjemmehjælp og socialpædagogisk støtte til samme indsats.

Formål

At vejlede og støtte borgeren til at forstå og/eller håndtere økonomiske dispositioner, modtaget post og kontakt til offentlige myndigheder, varetage beskæftigelse, som er nødvendige for at deltage i samfundslivet.

Hvad kan indsatsen indeholde?

Aktiviteter som kan indgå i indsatsen (listen er ikke udtømmende):

• Varetage uddannelse/beskæftigelse
  Støtte til at skabe hensigtsmæssige rutiner og strukturer til at komme af sted til uddannelse, beskyttet beskæftigelse eller aktivitets- og samværstilbud.
• Varetage økonomi
  Støtte til at etablere kontakt mellem borgger og pengeinstitut med henblik på budgetlægning og hjælp til administration, herunder betaling af regninger via PBS (obs: kontakt under kommunikation også).
• Varetage bolig
  Støtte til strukturering af praktiske opgaver, der retter sig mod at etablere bolig
• Håndtere post
  Gennemgang af post, hjælp til at besvare post og organisering af post.

Indsats og omfang

Vi behandler alle sager ud fra et konkret skøn og individuel vurdering. Serviceniveauet er således vejledende.

1. Varetage uddannelse
   Let nedsat funktionsevne - Tildeles gennemsnitlig 10 minutter pr. uge.
   Moderat nedsat funktionsevne - Tildeles gennemsnitlig 30 minutter pr. uge.
   Svær nedsat funktionsevne - Tildeles gennemsnitlig 1 time pr. uge.
2. Varetage beskæftigelse
   Let nedsat funktionsevne - Tildeles gennemsnitlig 10 minutter pr. uge.
   Moderat nedsat funktionsevne - Tildeles gennemsnitlig 30 minutter pr. uge.
   Svær nedsat funktionsevne - Tildeles gennemsnitlig 1 time pr. uge.
3. Varetage økonomi
   Let nedsat funktionsevne - Tildeles gennemsnitlig 5 minutter pr. uge.
   Moderat nedsat funktionsevne - Tildeles gennemsnitlig 10 minutter pr. uge.
   Svær nedsat funktionsevne - Tildeles gennemsnitlig 15 minutter pr. uge.
4. Varetage bolig
   Let nedsat funktionsevne - Formålet med støtten er, at borger etableres i bolig i botilbud eller andet egnet boligområde. Omfanget af støtte udmåles efter en konkret og individuel vurdering.
   Moderat nedsat funktionsevne - Formålet med støtten er, at borger etableres i bolig i botilbud eller andet egnet boligområde. Omfanget af støtte udmåles efter en konkret og individuel vurdering.
   Svær nedsat funktionsevne - Formålet med støtten er, at borger etableres i bolig i botilbud eller andet egnet boligområde. Omfanget af støtte udmåles efter en konkret og individuel vurdering.
5. Håndtere post
   Let nedsat funktionsevne - Tildeles gennemsnitlig 5 minutter pr. uge.
   Moderat nedsat funktionsevne - Tildeles gennemsnitlig 10 minutter pr. uge.
   Svær nedsat funktionsevne - Tildeles gennemsnitlig 15 minutter pr. uge.

Hvad kan indsatsen ikke indeholde?

Aktiviteter der som udgangspunkt ikke kan indgå i indsatsen (listen er ikke udtømmende):

• Varetage beskæftigelse/uddannelse
  • Lektiehjælp mv. der er forbundet med uddannelse
  • Ledsagelse til arbejdspladsen
  • Søge efter et arbejde
• Varetage bolig
  • Støtte til selve flytningen
  • Støtte til udpakning af flyttekasser
  • Praktiske udførelse af opgaver i forbindelse med flytning
• Varetage økonomi
  • Administration af økonomi/penge
  • Håndtering af adgangskoder
  • Hæve penge
  • Tjek af konti udskrifter
• Håndtere post
  • Sætte papirer/breve i mapper

Andre særlige bemærkninger

Borgeren må ikke dobbeltkompenseres f.eks. ved både hjemmehjælp og socialpædagogisk støtte eller beskæftigelsesrettet støtte via beskæftigelsesloven til samme indsats. Der henvises ligeledes til sektoransvarlighedsprincippet. 

Formål

Handler om overførsel eller udveksling af information. Begrebet rummer almindelige og særlige forhold i kommunikation med sprog, tegn og symboler, inklusive modtagelse og fremstilling af meddelelser, føre en samtale og anvende kommunikationsudstyr- og teknikker.

Hvad kan indsatsen indeholde?

Aktiviteter som kan indgå i indsatsen:

At forstå og fremstille meddelelser

• Støtte og vejledning i meddelelser af skriftlig eller mundtlig karakter og meddelelser, der skal hentes gennem diverse medier såsom computer, telefon f.eks. træning i digitale borgerbetjeningsopløsninger som e-boks.

Samtale

• Redskaber og teknikker, som muliggør kommunikation med omverdenen
• Støtte og hjælp til at tale selv, høre og forstå det andre siger
• Støtte til at huske, hvad der bliver sagt, og sammenfatte forskellige oplysninger

Anvende kommunikationsudstyr og -teknikker

• Anvende kommunikationsudstyr og- teknikker som computer, e-mail, radio, tv, læsepen mv.

Indsats og omfang

1. Forstå og fremstille meddelelser
   Let nedsat funktionsevne - Tildeles gennemsnitlig 10 minutter pr. uge.
   Moderat nedsat funktionsevne - Tildeles gennemsnitlig 20 minutter pr. uge.
   Svær nedsat funktionsevne - Tildeles gennemsnitlig 45 minutter pr. uge.
2. Samtale
   Fremstår ikke selvstændigt som indsats, men indgår i de øvrige indsatser, herunder om borgeren er i stand til at indlede, opretholde og afslutte udveksling af tanker og ideer enten i talesprog, tegnsprog, eller med andre sprog mellem en eller flere personer.
3. Anvende kommunikationsudstyr og -teknikker
   Let nedsat funktionsevne - Tildeles gennemsnitlig 20 minutter pr. uge.
   Moderat nedsat funktionsevne - Tildeles gennemsnitlig 40 minutter pr. uge.
   Svær nedsat funktionsevne - Tildeles gennemsnitlig 1 time og 30 minutter pr. uge.

Vi behandler alle sager ud fra et konkret skøn og individuel vurdering. Serviceniveauet ovenfor er således vejledende. 

Hvad kan indsatsen ikke indeholde?

Aktiviteter som udgangspunkt ikke kan indgå i indsatsen (listen er ikke udtømmende):

• Kontakt til offentlige myndigheder uden borgers samtykke eller tilstedeværelse

Andre særlige bemærkninger

Vi tilrettelægger indsatsens omfang og metode med udgangspunkt i borgerens hele livssituation. Vi vurderer, om støtten kan tilbydes efter anden bestemmelse i serviceloven eller løses på anden vis. Vi bør samtidig være særligt opmærksomme på om støttebehovet ændres i takt med at borger f.eks. får implementeret kommunikationsudstyr og -teknikker. Vi bør derfor følge op efter maks. tre måneder.

Formål

At optræne eller vedligeholde funktionsevnen til at udføre dagligdagsopgaver i relation til at føre hus, så borgeren kan blive så selvhjulpen som muligt.

Hvad kan indsatsen indeholde?

Aktiviteter som kan indgå i indsatsen (listen er ikke udtømmende):

Udvise hjælp og omsorg for andre

• Strukturering og håndtering af opgaver, som er en almindelig del af forældreansvaret, og hvor samværet mellem forældre og børn er centralt
• Støtte til at yde omsorg for nærtstående voksne herunder f.eks. hygge, følge til læge, lave mad, tage i byen mv.

Købe ind

• Råd og vejledning til at skrive en indkøbsliste
• Hjælp til at bestille dagligvarer over nettet
• Støtte til at strukturere og planlægge indkøb

Madlavning

• Strukturering til at planlægge at lave mad og rydde op i forbindelse med madlavning.

Gøre rent

• Støtte til at planlægge rengøring, herunder:
• Rydde op, tørre støv af
• Støvsuge og vaske gulv
• Gøre køleskab rent
• Vaske op
• Gøre badeværelse rent 
• Skifte sengetøj

Vaske tøj

• Støtte til at planlægge tøjvask, herunder:
• Sætte vask over, sortere tøj, lægge tøj sammen og på plads, ophængning og nedtagning af vasketøj

Indsats og omfang

Vi behandler alle sager ud fra et konkret skøn og en individuel vurdering. Serviceniveauet nedenfor er således vejledende.

1. Lave mad
   Let nedsat funktionsevne - Tildeles gennemsnitlig 10 minutter pr. uge.
   Moderat nedsat funktionsevne - Tildeles gennemsnitlig 30 minutter pr. uge.
   Svær nedsat funktionsevne - Tildeles gennemsnitlig 1 time og 30 minutter pr. uge.
   
   
2.  Udvise hjælp og omsorg for andre
   Let nedsat funktionsevne - Tildeles gennemsnitlig 10 minutter pr. uge.
   Moderat nedsat funktionsevne - Tildeles gennemsnitlig 25 minutter pr. uge.
   Svær nedsat funktionsevne - Tildeles gennemsnitlig 45 minutter pr. uge.
   
   
3.  Gøre rent
   Som udgangspunkt hjælper vi borger til selv at klare rengøringen. Vi guider og underviser borgeren i at udføre opgaven herunder at skabe struktur og minde borgeren om igangsættelsen. Hvis borger ikke er i stand til at deltage i rengøringen, er udgangspunktet, at Vejle kommune udfører rengøringen svarende til enhver tid fastsatte serviceniveau på seniorområdet.
   
   Hverdagsoprydning og rengøring kan som udgangspunkt tildeles gennemsnitlig 56 minutter hver 3. uge. Udover det fastsatte serviceniveau er aktiviteten en konkret og individuel vurdering.
   
   
4. Vaske tøj
   Som udgangspunkt hjælper vi borger til selv at klare tøjvask. Borgerens støttes i at udføre opgaven, herunder at få skabt struktur og påmindelse om igangsættelsen. Hvis borger ikke er i stand til at deltage i tøjvask, er udgangspunktet, at Vejle kommune udfører tøjvask svarende til enhver tid fastsatte serviceniveau på seniorområdet. Støtte til tøjvask kan som udgangspunkt tildeles gennemsnitlig 42 minutter hver 2. uge. Udover fastsatte serviceniveau er aktiviteten en konkret og individuel vurdering.
   
   
5. Købe ind
   Indkøb af daglige fornødenheder, tildeles gennemsnitlig 15 minutter pr. uge.
   Indkøb af tøj, sko, gaver og lignende, tildeles gennemsnitlig 2 timer, 3 x årligt.

Hvad kan indsatsen ikke indeholde?

Aktiviteter, der som udgangspunkt ikke kan indgå i indsatsen (listen er ikke udtømmende):

Udvide hjælp og omsorg for andre

• Praktisk hjælp i forhold til børn i hjemmet

Købe ind

• Kørsel til indkøb
• Praktisk udførelse af indkøb
• Køb og afhentning af pakker

Lave mad

• Støtte til madlavning/oprydning efter gæster
• Støtte i spisesituationer hvor borger skal spise mod sin vilje
• Overvågning før, under og efter måltider.

Gøre rent

• Hovedrengøring og oprydning
• Rydde op og gøre rent efter dyr
• Pudse vinduer udvendigt
• Rense tæpper
• Støvsuge møbler/madrasser
• Afrime fryser

Vaske tøj

• Sætte vask over, sortere tøj, lægge tøj sammen og på plads, ophængning og nedtagning af vasketøj.
• Vaske gardiner/persienner
• Håndvask af tøj
• Stryge og rulle tøj

Andre særlige bemærkninger

Myndighed har opmærksomhed på, at støtte til praktiske opgaver kan bevilges efter Lov om Social service § 83 eller § 85 afhængigt af borgers funktionsniveau.

Hvis formålet med støtten er, at borgeren skal have udført en opgave, der er af rent praktisk karakter f.eks. rengøring eller tøjvask, skal hjælpen bevilges efter bestemmelserne om personlig pleje og praktisk hjælp efter servicelovens § 83.

I vurderingen lægger vi desuden vægt på, om borgeren kan kompenseres via et hjælpemiddel.

Formål

At udvikle og fastholde borgerens funktionsniveau, så borgeren er så selvstændig som muligt i egenomsorg. Formålet handler primært om praktiske og hygiejnemæssige handlinger i relation til borgeren selv.

Hvad kan indsatsen indeholde?

Aktiviteter som kan indgå i indsatsen (listen er ikke udtømmende):

Af- og påklædning

• Planlægning og påmindelser (sms, opkald) til f.eks.:

• • Klæde sig af og på og klæde sig passende til årstiderne og sociale sammenhænge

Personlig hygiejne og pleje

• Vejledning, planlægning og støtte i forbindelse med:
  • Personlig hygiejne såsom bad, deodorant, barbering, klipning mv.
  • Tandbørstning
  • Almindelig hudpleje

Varetage sin seksualitet

• Vejledning til f.eks.:

• • Prævention og hjælpemidler
  • At udtrykke seksualitet hensigtsmæssig
  • At sætte grænser
  • At opsøge støtte til rådgivning og vejledning i forhold til seksualitet, parforhold og funktionsnedsættelser
  • Vejlede om samtykke til sex

Spise og drikke

• Vejledning, planlægning og støtte i forbindelse med indtagelse af spise og drikke:
  • Spiseguidning til svært spiseforstyrrede – f.eks. tilstedeværelse ved indtagelse af måltider og tilstedeværelse efter et måltid.
  • Strukturering og planlægning af indtagelse af måltider

Varetage egen sundhed
Vejledning og motivation til:

• At fastholde beslutning om behandling af f.eks. misbrug
• At opretholde igangværende behandling (misbrug, medicinsk eller psykologisk)
• Genoptræning og vedligeholdende træning
• Oprette/fastholde en hensigtsmæssig døgnstruktur

Indsats og omfang

Alle sager behandles ud fra et konkret skøn og individuel vurdering. Serviceniveauet nedenfor er således vejledende.

• Personlig hygiejne/pleje herunder:
  • Klæde sig af og på
  • Vaske sig
  • Pleje sin krop
  • Varetage egen sundhed 
  • Gå på toilettet

Let nedsat funktionsevne - Som udgangspunkt hjælpes borger til selv at varetage personlig hygiejne/pleje. Borgeren guides og undervises i, at de selv kan lære at varetage personlig hygiejne/pleje. Vejle Kommune udregner omfanget af personlig hygiejne/pleje jf. Vejle Kommunes fastsatte serviceniveau på Seniorområdet.

Tildeles gennemsnitlig 28 minutter pr. uge.

Moderat nedsat funktionsevne - Som udgangspunkt hjælpes borger til selv at varetage personlig hygiejne/pleje. Borgeren guides og undervises i, at de selv kan lære at varetage personlig hygiejne/pleje. Vejle Kommune udregner omfanget af personlig hygiejne/pleje jf. Vejle Kommunes fastsatte serviceniveau på Seniorområdet.

Tildeles gennemsnitlig 1 time og 15 minutter pr. uge.

Svær nedsat funktionsevne - Som udgangspunkt hjælpes borger til selv at varetage personlig hygiejne/pleje. Borgeren guides og undervises i, at de selv kan lære at varetage personlig hygiejne/pleje. Vejle Kommune udregner omfanget af personlig hygiejne/pleje jf. Vejle Kommunes fastsatte serviceniveau på Seniorområdet.

Tildeles gennemsnitlig 2 timer og 55 minutter pr. uge.

•  Spise/Drikke
  Let nedsat funktionsevne - Tildeles gennemsnitlig 30 minutter pr. uge.
  Moderat nedsat funktionsevne - Tildeles gennemsnitlig 1 time pr. uge.
  Svær nedsat funktionsevne - Tildeles gennemsnitlig 2 timer pr. uge.
  
  
•  Varetage egen seksualitet
  Tildeles gennemsnitlig 15 minutter pr. uge.

Derudover er der lavet et serviceniveau på nedenstående:

Døgnrytme - Tildeles gennemsnitlig 30 minutter pr. uge. 

Behandling - Tildeles gennemsnitlig 30 minutter pr. uge.

Psykisk trivsel - Tildeles gennemsnitlig 30 minutter pr. uge.

Hvad kan indsatsen ikke indeholde?

Aktiviteter, der som udgangspunkt ikke kan indgå i indsatsen (listen er ikke udtømmende):

Personlig hygiejne/pleje

• Fodpleje
• Lakere negle
• Klippe og sætte hår
• Make-up

Varetage egen seksualitet

• Støtte til praktisk udførelse af seksuel samkvem
• Samtaler med borger og partner

Spise/drikke

• Overvågning før, under og efter et måltid
• Støtte i forhold til vægttab/vægtøgning

Varetage egen sundhed/behandling

• Samtaler og tilbud af behandlingsmæssig karakter

Varetage egen sundhed/psykisk trivsel

• Samtaleterapi
• Jeg-støttende samtaler
• Afklare følelser og tanker, der er rettet mod den indre psykiske tilstand

Andre særlige bemærkninger

Støtte til egenomsorg er udelukkende vejledning og planlægning til at varetage handlingen selvstændigt. Der må ikke ske personlig støtte hertil. Vurderingen af behovet for støtte skal ske i forhold til hver indsats, der ansøges om. Det betyder, at borgeren kan være i personkredsen for nogle indsatser, men ikke for andre.

Myndighed er opmærksom på, at støtte til personlig hygiejne kan bevilges efter Lov om Social service § 83 eller § 85 afhængigt af borgers funktionsniveau.

Psykisk trivsel
Samtaler om håndtering af følelser og tanker kan bevilges som socialpædagogisk støtte, hvis det er en del af borgerens behov for f.eks. guidning og støtte på det personlige og praktiske plan, kommunikation med det offentlige og/eller at skabe struktur i hverdagen. Hvis der derimod er tale om håndtering af følelser og tanker f.eks. i forhold til hændelser i fortiden, kan hjælpen ikke bevilges som socialpædagogisk støtte.

Hvis formålet med samtalerne er f.eks. at yde hjælp til selvhjælp både på det personlige og praktiske plan til at udføre dagligdagens gøremål eller har et mere omsorgsmæssigt sigte, falder samtalerne inden for rammerne af socialpædagogisk støtte.

Formål

Handler om bevægelse og færden, det kan f.eks., være ændring eller opretholdelse af kropsstilling eller –placering eller bevægelse fra ét sted til et andet, flytning og håndtering af genstande, færden ved gang, løb eller klatring og ved anvendelse af forskellige transportmidler. Samtidig hjælpe borgeren til at være en del af et samfund og udvikle egne ressourcer.

Hvad kan indsatsen indeholde?

Aktiviteter som kan indgå i indsatsen (listen er ikke udtømmende):

Vejledning og støtte til:

Færdes med transportmidler

• At udvikle borgers evne til at færdes selvstændigt
• At tage bussen til- og fra beskæftigelse, uddannelse mv.
• At bestille transport

Indsats og omfang

Vi behandler alle sager ud fra et konkret skøn og individuel vurdering. Serviceniveauet nedenfor er således vejledende.

•  Mobilitet herunder: 
  • Gå og bevæge sig.
  • Ændre og opretholde kropsstilling
  • Bære, flytte og håndtere genstande
    
    Fremgår ikke selvstændigt som indsats, men indgår i de øvrige indsatser

•  Færdes med transport midler:
  • Tid til transport indregnes i tiden til den konkrete indsats, hvor der er behov for støtte til transport. Hvis borger har let støttebehov, kan støtten som udgangspunkt tildeles gennemsnitlig 10 minutter pr. uge

Andre særlige bemærkninger

Vi tilrettelægger indsatsens omfang og metode med udgangspunkt i borgerens hele livssituation. Vi vurderer, om støtten kan tilbydes efter anden bestemmelse i Serviceloven eller løses på anden vis. 

Indsats til at håndtere og mestre anoreksi, bulimi og overspisning

Støtte til at mestre spiseforstyrrelse ved hjælp af struktur og samtaler om måltider. Der kan også være fokus på at inddrage netværk og generelt relationers betydning for spiseforstyrrelsen. Indsats til at opretholde behandling i psykiatrien og videreføre strategier efter endt behandling. 

Forebyggelsespladser

Vejle Kommune tilbyder støtten til borgere med et midlertidigt eller længerevarende omfattende nedsat funktionsniveau på flere områder inden for: Mestring af sygdommen, egenomsorg, struktur og praktiske færdigheder, netværk og evne til at indgå i sociale relationer, beskæftigelse/uddannelse, fritid og misbrug.

Støtten sker i et tværfagligt samarbejde mellem borgeren, dennes netværk, Myndighedsafdelingen og behandlings- og socialpsykiatrien og har til hensigt at sikre den gode overgang fra indlæggelse til egen bolig. Der vil i disse tilfælde være tale om en korterevarende periode svarende til en støtte under indlæggelse i ca. én måned og derefter en ca. tre måneders støtte i egen bolig, dog altid på baggrund af en individuel og konkret vurdering. 

Indsatsen indledes under indlæggelsen på Psykiatrisk afdeling og tilbydes herudover ved hjemmebesøg, telefonisk kontakt af personale med socialpsykiatrifaglig baggrund i samarbejde med netværket.

Myndighedsafdelingen kan bevillige hjælp, omsorg eller støtte til udvikling af færdigheder efter de specialiserede støttemetoder fra Housing first-tilgangen til personer i hjemløshed eller i risiko herfor, som har behov for hjælp, omsorg eller støtte på grund af særlige sociale problemer.

Områderne for indsatsen afspejler den støtte, der tilbydes efter Servicelovens § 85, dog med tilbud om øget fleksibilitet i støtten og øget fokus og støtte til boligsøgning, bo-træning og fastholdelse af den boligmæssige ramme.

Indsatserne jf. §§ 103 & 104 leveres af Vejle Kommunes egne leverandører på området Karriereværkstedet.

Karriereværkstedet arbejder gennem modellen ”Karriere på særlige vilkår”, der er rettet mod at give borgere med særlige behov mulighed for at komme så tæt på arbejdsmarkedet som muligt. Dette foregår i samarbejde med offentlige og private virksomheder.

Herunder kan du læse indsatsbeskrivelserne og deres indhold.

Formål

Indsatsen er rettet mod at udvikle og styrke borgerens sociale færdigheder og arbejdsfaglige kunnen. Læringsperspektivet er omdrejningspunktet for aktiviteterne.

Ydelsens indhold

Den enkelte borgers ønsker og behov er fundamentet for indsatsen. Aktiviteterne kan foregå internt eller i samarbejde med andre aktører. Borgeren vil løbende blive tilbudt muligheder for nye udfordringer.

Vi tilbyder borgeren aktivitet/beskæftigelse ud fra ”Karriere på særlige vilkår”, hvor der er følgende linjer:

• Kreativitet
• Service
• Natur og Miljø
• Produktion

Vi arbejder med træningsbaner for den enkelte.

Formål

Indsatsen er rettet mod borgere, som ikke længere kan benytte et § 103 tilbud, da de er fyldt 67, men som ønsker at bevare tilknytningen til det beskyttede beskæftigelsestilbud.

Indsats

Indsatsen kan foregå både internt og eksternt.

Borgeren tilbydes aktivitet/beskæftigelse ud fra ”Karriere på særlige vilkår”.

Formål

Indsatsen er rettet mod at støtte og oplære den enkelte, så borgeren øger sin arbejdsfaglige kunnen, sine sociale færdigheder og sin arbejdsidentitet.

Indhold

Vi tilbyder borgeren meningsfuld beskæftigelse i trygge, forudsigelige og genkendelige rammer.

Det er muligt for borgeren at have et kombinationstilbud, så borgeren oplever variation i sin arbejdsdag.

Vi tilbyder borgeren aktivitet/beskæftigelse ud fra ”Karriere på særlige vilkår”.

Vi udvikler forskellige former for hjælpeværktøjer, så de kan komme tættere på det ordinære arbejdsmarked.

Formål

Indsatsen er rettet mod borgere, der ønsker andre udfordringer end det interne beskyttede beskæftigelsestilbud, og som har evner og kompetencer til at bestride et job på det almindelige arbejdsmarked, men under beskyttede forhold.

Indhold

Vi arbejder med at styrke borgerens ansvarsfølelse og selvværd, og tilbuddet giver borgeren variation og udvikling i arbejdsdagen.

Tilbuddet kan være individuelt eller i grupper på en ordinær virksomhed.

De forskellige former for ekstern beskæftigelse kan enten foregå 100 % i virksomheden eller i en kombination med den interne støttet beskæftigelse.

Ordningen bruges som udviklingsmulighed i forhold til at etablere et job med løntilskud eller fleksjob.

Herunder kan du læse Del 4 af indsatskataloget.

Servicelovens § 82 a og b, Lovgrundlag

Til personer, der har en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer, kan Kommunalbestyrelsen iværksætte eller give tilskud til tilbud om gruppebaseret hjælp, omsorg eller støtte og gruppebaseret optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. Det er en forudsætning, at Kommunalbestyrelsen vurderer, at deltagelse i sådanne tilbud vil kunne forbedre modtagerens aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres.

Servicelovens §82 b:

Til personer, der har en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer, kan Vejle Kommune iværksætte eller give tilskud til tilbud om tidsbegrænset individuel hjælp, omsorg eller støtte, tidsbegrænset individuel optræning og hjælp til udvikling af færdigheder.

Hvem kan modtage indsatsen?

Borgere med en betydelig nedsat fysisk/og eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Det er en forudsætning, at Vejle Kommune vurderer, at tilbuddet kan forbedre modtagerens aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres. For at modtage støtten skal borgeren kunne møde op i Mestringsvejen.

Vejle Kommune er forpligtet til at vurdere en borgers behov efter alle reglerne i Lov om Social Service og være opmærksom på, om vi kan søge hjælp hos anden myndighed eller efter anden lovgivning.

Hvad er formålet med ydelsen?

Indsatsen sættes i gang med få dages varsel for hurtigst muligt, sammen med borgeren, at afhjælpe borgerens akutte problemer og undgå at forværre borgerens situation, fastholde borgerens egne ressourcer og forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion.

Indsatsens indhold

Den indsats, Vejle Kommune kan bevilge hjælp til, varierer og afhænger af den enkelte borgers behov. Det vil altid være en konkret og individuel vurdering. 

Indsatsens ydes som gruppeforløb og individuelle samtaler i Mestringsvejen og tilpasses løbende i bevillingsperioden ud fra borgerens behov.

Generelt gælder, at der ikke ydes lægelig, psykologisk og fysioterapeutisk behandling efter Lov om Social Service. Der ydes ikke støtte efter § 82 a og b i eget hjem og ej heller praktisk hjælp i hjemmet (Hjemmehjælp - jf. Servicelovens § 83 eller Træning jf. Servicelovens § 86).

Krav til leverandør

• Leverandøren skal sikre, at borgeren modtager den hjælp eller støtte, som borgeren har behov for
• Leverandøren har ansvaret for at sikre, at der sker en optimal udnyttelse af støtten
• Leverandøren skal arbejde målrettet med at understøtte en udvikling, der så vidt muligt bringer borgeren videre til generelle almene tilbud eller en tilværelse uden behov for kommunens støtte

Indsatsens varighed

Indsatsens varighed afhænger af en konkret og individuel vurdering for indsatsen, hvor Mestringsvejen følger op løbende på den bevilligede støtte. Det afgørende for varigheden er, at formålet med indsatsen er opfyldt.

I forhold til Servicelovens § 82 b kan tilbuddet gives i op til 26 uger.

Hvem leverer indsatsen?

Indsatsen leveres af Mestringsvejen, som er en del af Center for Social Rehabilitering.

Er der frit valg?

Der er ikke frit valg på ydelser efter Servicelovens § 82 a og b.

Kompetencekrav til leverandøren?

Det er leverandørens ansvar, at der altid er ansat personale, som har de relevante faglige kvalifikationer til at løse opgaven.

Hvad koster indsatsen for borgeren?

Indsatsen er gratis.

Hvordan følges op på indsatsen?

Mestringsvejen følger løbende op for at sikre den rette indsats, ligesom de vurderer borgerens fremtidige støttebehov. Opfølgningen beror altid på en individuel og konkret vurdering. Mestringsvejen fokuserer på borgerens progression i støtteperioden. 

Dokumentation

Leverandøren redegør løbende skriftligt for indsatsens indhold og borgerens progression. Det er afgørende i forhold til dokumentationen, at der er direkte sammenhæng mellem formålet med indsatsen og borgerens progression og livssituation.

Servicelovens § 83 b, lovgrundlag

Madservice for personer i Botilbud

Servicelovens § 83 b.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde madordning i form af fuld forplejning til personer, der bor i botilbud, plejeboligbebyggelser, jf. Lov om almene boliger m.v. og bofællesskaber.

Hvem kan modtage indsatsen?

Borgere på botilbud med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, der ikke selv kan eller har vanskeligt ved at udføre disse opgaver.

Hvad er formålet med ydelsen?

At borgeren tilbydes varieret og ernæringsrigtig kost.

At fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og at støtte den enkelte, som på grund af sin funktionsnedsættelse ikke selv kan lave mad.

Indsatsens indhold

At borgeren kan tilbydes måltider.
Indsatsen er konkret og individuel og kan være delvis eller fuld forplejning. Forud for vurderingen af behovet for madservice skal kommunalbestyrelsen vurdere, om et tilbud efter § 83 a vil kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter madservicebetingelserne. 

Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen?

Maden kan produceres i et centralt køkken eller i botilbuddets eget køkken, og der er ingen borgerrettede aktiviteter i forbindelse med den direkte madlavning.

Borgerne inddrages i menuplanlægningen, borddækningen og afdækning i det omfang, de formår og ønsker.

Maden serveres i hjemlige omgivelser på botilbuddet enten på fællesarealerne eller i egen lejlighed.

Maden kan afhængig af botilbuddets ramme også blive leveret af ekstern madleverandør.

Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen?

Der kan ikke indgå reparation af køle- og frysefaciliteter eller servering og oprydning efter gæster.

Krav til leverandør

Kompetencekravene er indarbejdet i den til enhver tid gældende kontrakt med leverandøren. Maden tilberedes som hovedprincip af kostfagligt personale (i et produktionskøkken), men servering m.m. udføres af social- og sundhedsfagligt personale på selve botilbuddet.

Personalet har kompetence svarende til levnedsmiddelstyrelsens vejledning om hygiejne.

Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang

Kost til borgerne er inklusiv alle former for visiteret diætkost. Der serveres et varieret udbud af mad i det daglige, og der gøres noget særligt ud af højtider.

Hvem leverer indsatsen og er der frit valg?

Der er ikke mulighed for frit at vælge leverandør på et botilbud. 
Maden leveres af produktionskøkkenet tilknyttet det enkelte center eller af botilbuddets eget køkken.

Hvis ikke botilbuddet har produktionskøkken på stedet, kan maden leveres via ekstern madleverandør. Det er botilbuddet, der fastsætter leverandøren på botilbud.

Kvalitetsmål for indsatsen

Borgeren kan forvente at:

• Menuplanen er varieret sammensat under hensynstagende til de danske myndigheders råd og vejledning om ernæring.
• Menuplanlægningen tager udgangspunkt i den samlede borgergruppes behov og ønsker.
• Maden er ernæringsmæssig forsvarlig i forhold til den enkelte borger.
• Maden er indbydende og har den rigtige temperatur.
• Kunne vælge, hvor måltidet indtages.
• Modtage hjælp til servering og indtagelse med udgangspunkt i en konkret og individuel vurdering af borgerens behov.

Hvad koster indsatsen for borgeren?

Der er en egenbetaling for madservice, der fastsættes af Vejle Kommunes byråd én gang årligt.

De enkelte botilbud har en takst, som fordeler sig på de forskellige hoved- og mellemmåltider. Borgeren har ret til at fravælge enkelte måltider, og der skal ske en forholdsmæssig reduktion af egenbetaling for de måltider, der fravælges.

Forudsætningen er dog, at borgeren har givet besked om fravalget af de enkelte måltider 24 timer forinden.

Særlige forhold, der gør sig gældende?

Diæter visiteres efter lægefaglig vurdering, eller når borgeren er tilknyttet Vejle Kommunes diætister. Når diætist er tilknyttet, vil der være særligt fokus på borgerens samlede energi- og ernæringsbehov over døgnet.

Arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ud fra arbejdsmiljølovens bestemmelser.

Personalet i et produktionskøkken skal have kendskab til bekendtgørelsen om levnedsmiddelhygiejne og egenkontrol.

Servicelovens § 83 b, lovgrundlag

Madservice for personer i egen bolig

Servicelovens § 83 b.

Hvem kan modtage indsatsen?

Borgere med midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, der ikke selv kan eller har vanskeligt ved at udføre disse opgaver.

Borgere, der søger madservice, kan bevilliges indsatsen ud fra tro- og love erklæring. Borgere anbefales at gøre brug af selvbetjeningsmuligheden via Vejle Kommunes hjemmeside. Ansøgningsskemaet oprettes elektronisk via Vejle Kommunes hjemmeside eller efter personlig kontakt til en visitator i Myndighedsafdelingen.

Borgerens pårørende og eventuelle logerende har ikke ret til at få del i hjælpen, medmindre der er truffet en særskilt afgørelse.

Hvad er formålet med ydelsen?

At fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. 

Indsatsens indhold

At borgeren har mulighed for dagligt at få et alsidigt varmt hovedmåltid.
At borger har mulighed for at vælge mellem økologisk og konventionel kost.

Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen?

Ved levering fra den valgte madleverandør anbringes maden i køleskab.

Ved levering fra den valgte madleverandør sker der kontrol af gammel kølemad, køleskabets temperatur og renhed.

Det køle-/vakuumpakkede mad kan varmes op i mikroovn, ovn eller gryde og serveres efterfølgende.

Når levering sker fra madleverandøren, får borger:

• Mulighed for valg mellem økologisk eller konventionel kost.
• Instruktion i at udfylde bestillingssedler.

Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen?

Reparation af køle- og frysefaciliteter.

Krav til leverandør

Kompetencekravene er indarbejdet i den til enhver tid gældende kontrakt med madleverandøren. 

Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang

Hos madleverandøren er der levering én gang om ugen på hverdage i tidsrummet fra kl. 8.00-18.00.

Madserviceordningen har maksimalt syv hovedmåltider.

Der er mulighed for at tilkøbe biretter ved madleverandør. Borgeren afregner betaling for biretter direkte med madleverandøren.

Valg af leverandør

Vejle Kommune har godkendt to leverandører af madservice, som er "Det Danske Madhus" og "Sæsonens".

Kvalitetsmål for indsatsen

Borgeren kan forvente at:

• Der er truffet afgørelse inden for ti hverdage efter henvendelsen
• Modtage mad inden for fem hverdage efter visitationen, når borgeren har valgt leverandør af madservice.
• Menuplanen er varieret sammensat under hensyntagen til de danske myndigheders råd og vejledning om ernæring.
• Diætkost tager udgangspunkt i Den Nationale Kosthåndbog.
• Normalkost imødekommer behovet for diabetiker.
• Madleverandøren leverer kølemad til en uges forbrug på samme hverdag hver uge.
• Leverandøren kan ikke aflyse hjælpen.

Hvad koster indsatsen for borgeren?

Der er en egenbetaling for madservice, der fastsættes af Vejle Kommunes byråd én gang årligt.

Der fastsættes et loft for egenbetaling på maksimalt 50 kr. for et dagligt måltid i form af en hovedret. 
Det nye loft gælder fra 1. januar 2026.

Betaling kan ske ved træk i offentlig forsørgelsesydelse via Udbetaling Danmark eller ved at modtage en regning fra Vejle Kommune.

Særlige forhold, der gør sig gældende?

Der kan ikke visiteres til indsatsen, hvis det vurderes, at andre i husstanden kan varetage opgaven.

Hvis der er større børn i hjemmet, kan der ikke stilles større krav til børnene, end hvad der normalt forventes af et alderssvarende barn.

Visitator kan i særlige tilfælde sammen med tovholdergruppen for Madservice foretage en individuel faglig vurdering i henhold til diæter og træffe afgørelse uden lægefaglig kontakt.

Vi anbefaler, at borgere der bor i nærheden af et plejecenter med café (øvrige kommunale caféer), benytter sig af dette tilbud. Hvis borgeren er visiteret til madservice, skal der ikke betales moms. Borgeren skal medbringe brevet "orientering om hjælp i hjemmet". Betalingen afregnes efter aftale med det enkelte sted. Ved ændringer i en bestilling skal madleverandøren have et opsigelsesvarsel på minimum en uge.

Servicelovens § 84, lovgrundlag

Vejle Kommune skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Afløsning gives i hjemmet, mens aflastning gives uden for hjemmet.  

Vurderinger om behovet for aflastning og afløsning tager udgangspunkt i såvel borgerens funktionsevne som pårørendes behov for aflastning.

Hvem kan modtage indsatsen?

Borgergruppen for aflastning/afløsning er hjemmeboende borgere over 18 år, hvis pårørende er primære omsorgsgivere. Borgeren skal have en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og have behov for omfattende hjælp til almindelige daglige funktioner.

Funktionsnedsættelsen skal være betydelig i en sådan grad, at vi ikke vurderer det muligt at kompensere borgeren på anden vis.

Det er pårørende, der passer en borger med nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse i hjemmet, der efter en konkret og individuel vurdering kan tilbydes afløsning/aflastning.

Afløsning/aflastning kan være en forudsætning for, at borgeren kan forblive i hjemmet, indtil anden boform er nødvendig. Kravet er, at den pårørende og borgeren bor i samme bolig.  

Hvad er formålet med ydelsen?

Det overordnede formål med Servicelovens § 84, stk. 1 er at afløse eller aflaste ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, så de fortsat kan leve et aktivt liv med egne interesser og sociale aktiviteter. Det er således ægtefællens, forældrenes eller andre nære pårørendes behov for afløsning og aflastning, som er i centrum.

Afløsning/aflastning gives som en forudsætning for, at borgeren kan blive boende hjemme hos forældrene/pårørende i egen bolig med den nødvendige støtte, og indtil der er behov for en anden boform.

Indsatsens indhold

Den indsats, der kan bevilges hjælp til, varierer meget og afhænger af den enkelte borgers behov. Indsatsen beror altid på en konkret og individuel vurdering. 

Der skelnes mellem afløsning og aflastning. Afløsning gives i hjemmet, mens aflastning gives uden for hjemmet. Det er kommunen, der træffer afgørelse om, hvorvidt der bevilliges afløsning eller aflastning.

Afløsning i hjemmet
Afløsning gives til hjemmeboende voksne i hjemmet, hvor pårørende i dagligdagen almindeligvis støtter, passer og drager omsorg for den voksne borger med en væsentlig funktionsnedsættelse. 

Afløsning kan både bestå af praktisk støtte og omsorg til nødvendige opgaver i hjemmet for borgeren, hvis pårørende skal deltage i aktiviteter eller praktiske opgaver uden for hjemmet, og borgeren ikke kan være alene.

Afløsningen skal understøtte, at borgeren fortsat kan bo hjemme ved forældrene, typisk i en overgang til anden boform uden for hjemmet.

Afløsning kan varetages af en person, som familien selv vælger. Kommunen har dog stadig ansvaret for opgaveløsningen.

Aflastning uden for hjemmet
Borgeren kan tilbydes aflastning ved ophold uden for hjemmet i dag-, aften- eller døgntilbud. 

Kriteriet er, at borgerens pårørende i dagligdagen almindeligvis støtter, passer og drager omsorg for den voksne borger med en væsentlig funktionsnedsættelse og dermed kan have behov for, at borgeren tilbydes aflastning. 

Der tages hensyn til blandt andet borgerens alder, situationen i familien og behovet for fagligheden i aflastningstilbuddet.

Det er kommunen, der træffer afgørelse om, hvor aflastning tilbydes.

Krav til leverandør/de pårørende

• Afløseren/aflasteren skal sikre, at borgeren modtager den hjælp eller støtte, der svarer til den visiterede indsats, og borgeren skal opleve, at indsatsen tilrettelægges og leveres i et samarbejde med leverandøren, så borgerens selvbestemmelse, normer og hverdagsliv respekteres, bevares og styrkes.
• I samarbejde med borgeren er leverandøren forpligtet til at målrette indsatsen, så målene for indsatsen nås.
• Borgeren skal opleve støtte og hjælp med fokus på at gøre brug af egne ressourcer, så borgeren kan udvikle og/eller genskabe færdigheder eller vedligeholde disse.

Indsatsens varighed

Varighed af ophold afhænger af det konkrete behov for og formål med aflastningen.

Hvem leverer indsatsen?

Indsatsen i form af afløsning leveres som oftest af borgerens pårørende og aflastningsplads som oftest af døgntilbud.

Er der frit valg?

Der er ikke frit valg på ydelser efter Servicelovens § 84.

Kompetencekrav til leverandøren?

For aflastning gælder, at det er leverandørens ansvar, at der altid er ansat personale, som har de relevante faglige kvalifikationer til at løse opgaven. Der er ikke specifikke krav til afløser, men ansættelsen sker ud fra en faglig vurdering foretaget af sagsbehandler i Myndighed.

Hvad koster indsatsen for borgeren?

Egenbetaling ved aflastning uden for hjemmet:
Ved aflastning skal borgeren betale for kost og evt. vask.

Hvordan følges op på indsatsen?

For aflastning gælder, at opfølgningen tager udgangspunkt i, hvorvidt handleplanens individuelle og specifikke indsatsområder fortsat er relevante og tilstrækkelige for den støtte, der er bevilliget, og/eller om de er nået.

For afløsning/aflastning gælder, at hvis der sker væsentlige ændringer i borgerens behov, der giver anledning til ændring i omfang af aflastning/afløsning, vil sagsbehandler i Myndighed vurdere, om der er grundlag for ændring af bevilling.

Der følges op på indsatsen jf. opfølgningskadencen, se bilag 2.

Dokumentation

For aflastning skal leverandøren med baggrund i den visiterende myndigheds handleplan i samarbejde med borgeren udarbejde en indsatsplan, der løbende opdateres. Indsatsplanen beskriver, hvordan borgeren med fordel kan samarbejde med leverandøren om indsatserne for at nå målene i handleplanen.

Det er afgørende i forhold til dokumentationen, at der er direkte sammenhæng til formålet med indsatsen og borgerens progression og livssituation.

For afløsning er der som udgangspunkt ikke påkrævet skriftlig dokumentation, men der bliver løbende foretaget mundtlig opfølgning på indsatsen.

Indsatsens omfang

Den indsats, der kan bevilges hjælp til, varierer meget og afhænger af den enkelte borgers behov. Den beror altid på en konkret og individuel vurdering.

Servicelovens §§ 85 og 85 a, Lovgrundlag

Vejle Kommune skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte og optræning og hjælp til at udvikle færdigheder til borgere, der har behov for det på grund af betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Hvem kan modtage indsatsen?

Borgere med en betydelig nedsat fysisk/og eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Vejle Kommune er forpligtet til at vurdere en borgers behov efter alle reglerne i Lov om Social Service og være opmærksom på, om vi kan søge hjælp hos anden myndighed eller efter anden lovgivning.

Hvad er formålet med ydelsen?

Den overordnede målsætning for hjælpen er, at den enkelte borger bliver bedre i stand til at tage ansvar for og mestre hverdagslivet og derved opnå størst mulig indflydelse i eget liv.

• Indsatsen skal bidrage til at styrke borgerens personlige og sociale funktionsniveau og afklare muligheder for udvikling
• Indsatsen skal bidrage til at forbedre mulighederne for borgerens livsudfoldelse gennem kontakt og omsorg og tilbud om samvær og aktivitet
• Indsatsen skal bidrage til, at problemerne ikke forværres.

Der knytter sig individuelle og specifikke indsatsområder i forhold til den enkeltes tilbud om støtte. Se Del 3 for indsatsbeskrivelse.

For § 85 a gælder, at Myndighedsafdelingen kan bevillige hjælp, omsorg eller støtte til udvikling af færdigheder efter de specialiserede støttemetoder fra Housing first-tilgangen til personer i hjemløshed eller i risiko herfor, som har behov for hjælp, omsorg eller støtte på grund af særlige sociale problemer.

Områderne for indsatsen afspejler den støtte, der tilbydes efter Servicelovens § 85, dog med tilbud om øget fleksibilitet i støtten og øget fokus og støtte til boligsøgning, bo-træning og fastholdelse af den boligmæssige ramme.

Indsatsens indhold

Den indsats, Vejle Kommune kan bevilge hjælp til, varierer meget og afhænger af den enkelte borgers behov. Det vil altid være en konkret og individuel vurdering. Vi tilbyder borgeren, at der i samarbejde med de relevante aktører bliver udarbejdet en handleplan jf. Servicelovens § 141 med de indsatsområder, der kan bidrage til, at borgeren når sine mål.

Der kan være tale om udviklende og vedligeholdende socialpsykiatriske- og socialpædagogiske indsatser. 

Generelt gælder, at der ikke ydes lægelig, psykologisk og fysioterapeutisk behandling efter Lov om Social Service. Der ydes heller ikke praktisk hjælp i hjemmet (Hjemmehjælp jf. Servicelovens § 83 eller Træning jf. Servicelovens § 86).

Krav til leverandør

• Leverandøren skal sikre, at borgeren modtager den hjælp eller støtte, der svarer til den visiterede indsats, som fremgår af borgerens handleplan jf. Servicelovens § 141
• I samarbejde med borgeren er leverandøren forpligtet til at målrette indsatsen, så målene i handleplanen nås
• Leverandøren har ansvaret for at sikre, at der sker en optimal udnyttelse af den tildelte støtte
• Leverandøren skal arbejde målrettet med at understøtte en udvikling, der så vidt muligt bringer borgeren videre til generelle almene tilbud eller en tilværelse uden behov for kommunens støtte

Indsatsens varighed

Ved opstart af indsatsen aftales opfølgning herunder forventet varighed af indsatsen jf. Servicelovens § 141. Det afgørende for varigheden er, at formålet med indsatsen er opfyldt, og at borgeren efter forløbet vurderes at kunne klare sig uden eller med mindre støtte.

Hvem leverer indsatsen?

Indsatsen leveres som udgangspunkt af Center for Social Rehabilitering.

Er der frit valg?

Der er ikke frit valg på ydelser efter Servicelovens § 85.

Kompetencekrav til leverandøren?

Det er leverandørens ansvar, at der altid er ansat personale, som har de relevante faglige kvalifikationer til at løse opgaven.

Hvad koster indsatsen for borgeren?

Indsatsen er gratis

Hvordan følges op på indsatsen? 

Opfølgningen skal tage udgangspunkt i, hvorvidt handleplanens individuelle og specifikke indsatsområder er nået. Sagsbehandleren vil i tilbuddet af indsatsen have et fokus på borgerens progression. Herunder om der er nye indsatsområder, der skal arbejdes med.

Der følges op på indsatsen jf. opfølgningskadencen, se bilag 2.

Dokumentation

Leverandøren skal med baggrund i den visiterende myndigheds handleplan i samarbejde med borgeren udarbejde en indsatsplan, der løbende opdateres.

Indsatsplanen beskriver, hvordan borgeren med fordel kan samarbejde med leverandøren om indsatserne for at nå målene i handleplanen.

Det er afgørende i forhold til dokumentationen, at der er direkte sammenhæng til formålet med indsatsen og borgerens progression og livssituation.

Indsatsens omfang

Indsatsen leveres i trin, som er defineret under Del 5, bilag 1.

Servicelovens § 97, Lovgrundlag

Vejle Kommune skal tilbyde op til 15 timers ledsagelse om måneden efter Lov om Social Service § 97.

Hvem kan modtage indsatsen?

Borgere som på grund af betydeligt og varigt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne ikke kan færdes alene.

Ledsagelse omfatter ikke støtte efter Servicelovens § 85. Ledsagelse omfatter som udgangspunkt ikke hjælp efter Servicelovens § 83.

Borgerens behov for ledsagelse bør ikke kræve en særlig indsigt, kvalifikation eller træning af ledsageren.

Målgruppen er borgere under folkepensionsalderen.

Hvad er formålet med ydelsen?

At borger, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har mulighed for at deltage i aktiviteter uden for hjemmet.

At borgeren ledsages til selvvalgte og planlagte fritidsaktiviteter uden for hjemmet.

At fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. 

Indsatsens primære formål er at gøre borgeren i stand til at klare sig selv, uden at borgeren er afhængig af ledsagelse fra familie og venner.

Vejle Kommunes mål er, at borgeren oplever, at:

• Måden, ledsagelsen bliver givet på, er præget af forståelse for den enkeltes ønske om, hvordan livet leves
• Der er en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold
• Der er størst mulig kontinuitet og helhed i den indsats, der leveres
• Der er fokus på en positiv udvikling, uanset funktionsevne, idet der fokuseres på ressourcer frem for begrænsninger
• Der er fokus på fleksibilitet i indsatsen og det frie valg

Indsatsens indhold

Ledsageren kan og må hjælpe med at (Listen er ikke udtømmende)

• Være borgers "øjne", guide en blind/svagtseende.
• Være behjælpelig ved lette forflytninger, f.eks. forflytning fra kørestol til transportmiddel.
• Støtte borgeren i forbindelse med måltider, når borgeren selvstændigt kan guide ledsageren i situationen/aktiviteten.
• Understøtte kommunikation på borgers vegne, f.eks. ved afasi.
• Køre borgers bil. Ansvar ved uheld og lignende påhviler borgeren (forsikring).
• Hjælpe borgeren med fodtøj og overtøj.
• Være behjælpelig med indkøb, både dagligdags og mere specielle/personlige indkøb. I alle tilfælde skal indkøbene på forsvarlig vis kunne transporteres hjem af borgeren og ledsager.
• Skubbe kørestol og støtte ved gang med eller uden hjælpemiddel i henhold til Arbejdsmiljølovgivningen.

Indsatsen kan ikke indholde

Ledsageren må ikke hjælpe med (Listen er ikke udtømmende)

• Ledsagelse til lægeordinerede aktiviteter.
• Socialpædagogisk bistand, det vil sige støtteforanstaltninger som f.eks. vejledning, rådgivning og guiding.
• Personlig pleje.
• Der kan ikke visiteres til, at ledsagers bil anvendes som transportmiddel.
• Deltagelse i nogen form for møder, f.eks. med offentlige myndigheder, rådgivere, advokater, i banker m.v.
• Hæve penge på borgerens hævekort og underskrive dokumenter.
• Være partsrepræsentant i en sag.
• Lifte borgeren.
• Opholde sig i borgerens hjem.
• Påføre udgifter i forbindelse med ledsagelsen.
• Planlægge ledsagelsen.
• Ledsager må som udgangspunkt kun ledsage én borger ad gangen.
• Tage ansvar for personer/dyr, der er sammen med borgeren under ledsagelsen.

Krav til leverandør

Hjælp til ledsagelse kan ydes på alle ugens dage.

Borgeren planlægger, tilrettelægger og laver aftaler med ledsageren og eller Karriereværkstedet om ledsagelse.

Indsatsen er tidsbegrænset til 15 timer om måneden.

Ledsagerordning er omfattet af Arbejdsmiljølovgivning.

Indsatsens varighed

Ledsagerordningen opretholdes, så længe indsatsen opfylder formålet.

Hvis ledsagerordningen ikke bruges kontinuerligt, tager sagsbehandler i Myndighed stilling til, om ordningen skal stoppe. Ordningen ophører også, hvis borgeren ikke længere opfylder kriterierne for § 97.

Borger har ret til at spare timer sammen for op til seks måneder. Efter seks måneder bortfalder de timer, der er mere end seks måneder gamle.

Borgere, der er visiteret til ledsagelse før folkepensionsalderen, bevarer retten til ledsagelse efter overgang til folkepension jf. § 97, stk. 2.

Hvem leverer indsatsen?

Der er mulighed for frit at vælge en ledsager. Nære pårørende, samlever og ægtefælle kan ikke ansættes som ledsager.

Hvis borger selv udpeger en ledsager, er det Karriereværkstedet, der godkender og ansætter den udpegede person.

Kompetencekrav til leverandøren?

Der er ingen kompetencekrav til ledsageren. Det vil sige, at behov for ledsagelse ikke kræver en særlig indsigt, kvalifikation eller træning af ledsageren.

Hvad koster indsatsen for borgeren?

Indsatsen er gratis.

Det er muligt for borgeren at søge om et årligt, fastsat beløb til at dække ledsagerudgifter. Taksten er fastsat af ministeriet/kommunalbestyrelse.

Taksten reguleres årligt, og beløbet gives efter gældende takst ved bevilling.

Hvordan følges op på indsatsen? 

Der følges op på indsatsen minimum én gang om året jf. opfølgningskadencen, se bilag 2. Der kan være særlige omstændigheder, der giver anledning til hyppigere eller sjældnere opfølgning.

Opfølgningen kan ske via telefon – kontakt til borgeren og evt. Center for Social Rehabilitering.

Opfølgning kan også ske i forbindelse med opfølgning på anden bevilling.

Dokumentation

Der er ingen dokumentationskrav til ledsageren.

Særlige forhold, der gør sig gældende

I vurdering af ledsagerordning skal det indgå, om der i forvejen ydes individuel ledsagelse som led i det samlede tilbud, der ydes den pågældende efter Servicelovens § 83, § 85, § 107 og § 108/ALB § 105.

Der, hvor borgeren ikke er omfattet af kørselsordning, er kørsel omfattet af egenbetaling.

Servicelovens § 102, Lovgrundlag

Vejle Kommune kan ud over tilbud efter § 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter. Tilbuddet gives, når det er nødvendigt for at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.

Hvem kan modtage indsatsen?

Borgere med en betydeligt og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Kommunen kan tilbyde behandling til borgere, der har behov for et ganske særlig behandlingstilbud, når det sædvanlige behandlingssystem ikke rummer den nødvendige specialviden eller ekspertise, eller at det sædvanlige behandlingssystem efter en konkret vurdering ikke er egnet til at behandle den konkrete borger. Bestemmelsen er subsidiær behandling via Sundhedsloven. Det vil sige, at tilbuddene inden for det sædvanlige behandlingssystem anses for at være udtømte og utilstrækkelige. Behandlingen skal være af en karakter, som ikke kan varetages via socialpædagogisk støtte eller efter Servicelovens øvrige bestemmelser.

Bestemmelsen gælder ikke behandling på Rusmiddelområdet.

Det er en forudsætning, at Vejle Kommune vurderer, at tilbuddet i væsentlig grad vil kunne forbedre modtagerens aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres.

Vejle Kommune er forpligtet til at vurdere en borgers behov efter alle reglerne i Lov om Social Service og være opmærksom på, om vi kan søge hjælp hos anden myndighed eller efter anden lovgivning.

Hvad er formålet med ydelsen?

At Vejle Kommune i særlige tilfælde kan understøtte borgerens rehabilitering ved i tillæg til den sociale indsats at bevilge en sideløbende behandling, der ikke kan varetages i det gængse behandlingssystem.

Tilbuddet kan ikke tildeles pga. ventetid eller som følge af egenbetaling i det ordinære behandlingsvæsen.

Krav til leverandør

• Leverandøren skal sikre, at borgeren modtager den hjælp eller støtte, borgeren har behov for.
• Leverandøren har ansvaret for at sikre, at der sker en optimal udnyttelse af behandlingen.
• Leverandøren skal arbejde målrettet med at understøtte en udvikling, der så vidt muligt bringer borgeren videre til generelle almene tilbud eller en tilværelse uden behov for kommunens støtte.

Indsatsens varighed

Indsatsens varighed vurderes ud fra en individuel og konkret vurdering i hver enkelt sag og ansøgning.

Hvem leverer indsatsen?

Leverandør er afhængig af den specifikke behandlings karakter. 

Er der frit valg?

Der er ikke frit valg på ydelser efter Servicelovens § 102.

Kompetencekrav til leverandøren?

Det er leverandørens ansvar, at behandlingen udføres etisk forsvarligt med tilstrækkelig kvalitet. Det skal være godtgjort, at leverandøren kan varetage reel behandling og er godkendt og uddannet til det.
Er der tale om f.eks. psykoterapeutisk behandling, der ikke kræver autorisation, skal behandler kunne fremvise relevante uddannelsespapirer. 

Hvad koster indsatsen for borgeren?

Indsatsen er gratis.

Hvordan følges op på indsatsen? 

Sagsbehandler i Myndighed foretager opfølgning på behandlingen, og leverandør udarbejder skriftlig status til Myndighed.

Dokumentation

Leverandøren skal efter seks sessioner skriftligt redegøre for behandlingens indhold og borgerens progression. Det er afgørende i forhold til dokumentationen, at der er direkte sammenhæng til formålet med indsatsen og borgerens progression og livssituation.

Servicelovens § 103, Lovgrundlag

Vejle Kommune tilbyder beskyttet beskæftigelse, der er oprettet jf. Servicelovens § 103 til borgere i målgruppen for tilbud om beskyttet beskæftigelse.

Målgruppe for beskyttet beskæftigelse

Målgruppen er personer under folkepensionsalderen, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning, og personer med særlige sociale problemer.

Hvad er formålet med indsatsen?

At udvikle, genskabe eller afklare borgere med nedsat funktionsniveaus arbejdsmæssige kompetencer med det mål, at borgeren kommer så tæt på arbejdsmarkedet som muligt – og måske på sigt kan varetage et skånejob eller et fleksjob, og at borgeren kan opnå og fastholde beskæftigelse

Indsatsens indhold

Borgerne tilbydes beskæftigelse ud fra ”Karriere på særlige vilkår” inden for følgende områder:

• Kreativitet
• Service
• Natur og Miljø
• Produktion

Tilbuddet tilrettelægges, så der tages hensyn til borgerens interesser, kompetencer og behov.

Krav til leverandør

Den enkelte leverandør skal sikre, at:

• Borgeren oplever en helhedsorienteret, målrettet og faglig kvalificeret indsats, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov
• Borgeren skal opleve støtte og hjælp med fokus på anvendelse af egne ressourcer, så borgeren kan udvikle, genskabe færdigheder eller vedligeholde disse
• Borgeren skal motiveres til at tage initiativ til aktivitet, så egne ressourcer inddrages
• Borgeren skal opleve, at indsatsen tilrettelægges og leveres i et samarbejde med leverandøren, så borgerens selvbestemmelse, normer og arbejdsliv respekteres, bevares og styrkes

Indsatsens varighed

Indsatsen er som udgangspunkt tidsubegrænset, dog max indtil folkepensionsalderen jf. § 103. Ved opstart af tilbuddet tilbyder vi borgeren at udarbejde en handleplan jf. § 141. Her opstiller vi borgens mål med indsatsen. Det afgørende for varigheden er, at formålet med indsatsen er opfyldt.

Der er specifikke indsatser, som er tidsbegrænset. Dette vil fremgå af borgerens handleplan.

Vejle Kommunes tilbud

På psykiatriområdet:

• Cafébutikken i Vejle

På både handicap- og psykiatriområdet:

• Karriereværkstedet
• Torvegade i Give
• Gården i Give
• Hjulmagervej i Vejle
• Café Pap i Vejle
• Ellehammervej i Vejle
• Unik Job
• Servicegruppen
• På vej i job

Er der frit valg?

Der er ikke frit valg på beskyttet beskæftigelse. Vejle Kommune tilstræber, at valget af beskæftigelsestilbud sker i tæt samarbejde med borgeren.

Kompetencekrav til leverandøren

Det er leverandørens ansvar, at der altid er ansat personale, som har de relevante faglige kvalifikationer, der kræves i forhold til opgaveløsningen.

Hvad koster indsatsen for borgeren?

Indsatsen er gratis.

Hvordan følges op på indsatsen?

Myndighedsafdelingen følger som udgangspunkt op hvert andet år ved personligt fremmøde af borgeren og leverandøren, jf. opfølgningskadencen, se bilag 3. Opfølgningen sker med baggrund i statusbeskrivelse, som leverandøren og borgeren har udarbejdet i samarbejde.

Der kan være særlige omstændigheder, der gør, at der er behov for at holde opfølgning hyppigere. 
Myndighedsafdelingen og leverandøren følger op i forhold til at vurdere, om der er sammenhæng i borgerens behov, indsats og takst.

Dokumentation

Leverandøren skal med baggrund i den visiterende myndigheds handleplan i samarbejde med borgeren udarbejde en indsatsplan, der løbende opdateres.

Indsatsplanen beskriver, hvordan borgeren med fordel kan arbejde sammen med leverandøren om indsatserne for at nå målene i handleplanen.

Det er afgørende i forhold til dokumentationen, at der er direkte sammenhæng til formålet med indsatsen og borgerens progression og livssituation.

Indsatsen omfang, se også Del 5, bilag 1

Servicelovens § 104, Lovgrundlag

Vejle Kommune skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, så de kan opretholde eller forbedre personlige færdigheder eller livsvilkår.

Målgruppe for aktivitets- og samværstilbud

Målgruppen er personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, som medfører behov for socialt samvær eller stimulering til at øge egne færdigheder ved aktivitet og livsudfoldelse.

Hvad er formålet med indsatsen?

At skabe indhold i hverdagen for borgere, som på grund af deres funktionsnedsættelse ikke har mulighed for at deltage i aktiviteter på lige fod med borgere uden funktionsnedsættelse.

Indsatsens indhold

Vejle Kommune tilbyder forskellige former for aktiviteter, som har til formål at styrke borgerens evne til at tænke kreativt og udvikle sine kompetencer. Aktiviteterne kan foregå internt eller i samarbejde med andre aktører – offentlige/private. Borgeren vil løbende blive tilbudt muligheder for nye udfordringer. Det kan f.eks. være intern praktik i andre § 104 tilbud i organisationen eller § 103 internt/eksternt.

Borgeren tilbydes aktiviteter ud fra ” Karriere på særlige vilkår” inden for områderne:

• Kreativitet
• Service
• Natur og Miljø
• Produktion

Krav til leverandør

Den enkelte leverandør skal sikre, at:

• Borgeren oplever en helhedsorienteret, målrettet og faglig kvalificeret indsats, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov.
• Borgeren skal opleve støtte og hjælp med fokus på at gøre brug af egne ressourcer, så borgeren kan udvikle, genskabe færdigheder eller vedligeholde disse.
• Borgeren skal motiveres til at tage initiativ til aktivitet, så egne ressourcer inddrages.
• Borgeren skal støttes og vejledes i sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter.
• Borgeren skal opleve, at indsatsen tilrettelægges og leveres i et samarbejde med leverandøren, så borgerens selvbestemmelse, normer og hverdagsliv respekteres, bevares og styrkes.

Indsatsens varighed

Indsatsen er som udgangspunkt tidsubegrænset, så længe formålet med indsatsen er opfyldt. Ved opstart af tilbuddet tilbyder vi borgeren at udarbejde en handleplan jf. § 141. Her opstiller vi borgerens mål med indsatsen. Det afgørende for varigheden er, at formålet med indsatsen er opfyldt.
Der er specifikke indsatser, som er tidsbegrænset. De vil fremgå af borgerens handleplan.

Vejle Kommunes tilbud

På handicapområdet, integreret dagtilbud i forbindelse med botilbuddet

• Bakkevænget/Postens Vej i Brejning
• Troldehuset/Spurvetoften i Brejning
• Udviklingscentret Skansebakken i Brejning
• De2Gaarde i Brejning

På både handicap- og psykiatriområdet:

• Karriereværkstedet
• Torvegade i Give
• Ellehammervej i Vejle
• Gården
• Hjulmagervej

Er der frit valg?

Der er ikke frit valg på aktivitets- og samværstilbud. Vejle Kommune tilstræber, at valget af aktivitetstilbud sker i tæt samarbejde med borgeren. 

Kompetencekrav til leverandøren

Det er leverandørens ansvar, at der altid er ansat personale, som har de relevante faglige kvalifikationer til at løse opgaven.

Hvad koster indsatsen for borgeren?

Indsatsen er gratis.

Hvordan følges op på indsatsen?

For borgere i botilbud:

Sagsbehandler i Myndighed følger som udgangspunkt op hvert andet år ved fælles møde med borgeren, botilbud og dagtilbud, jf. opfølgningskadencen, se bilag 2. Opfølgningen sker med baggrund i statusbeskrivelse, som leverandøren og borgeren så vidt muligt har udarbejdet i samarbejde.

Der kan være særlige omstændigheder, der gør, at der er behov for at afholde opfølgning hyppigere. 

Myndighedsafdelingen og leverandøren følger op i forhold til at vurdere, om der er sammenhæng i borgerens behov, indsats og takst.

Borgere uden botilbud:

Der afholdes opfølgning med Karriereværkstedet, jf. opfølgningskadencen, se bilag 2.

Dokumentation

Leverandøren skal med baggrund i den visiterende myndigheds handleplan i samarbejde med borgeren udarbejde en indsatsplan, der løbende opdateres.

Indsatsplanen beskriver, hvordan borgeren med fordel kan samarbejde med leverandøren om indsatserne for at nå målene i handleplanen.

Det er afgørende i forhold til dokumentationen, at der er direkte sammenhæng til formålet med indsatsen og borgerens progression og livssituation.

Indsatsens omfang

Udmålingen er angivet i procent, som angiver beskæftigelsestilbuddets omfang i dage, det vil sige det antal hele eller halve dage, hvor borgeren er i beskæftigelsestilbuddet eller aktivitets- og samværstilbuddet pr. uge.

Omfanget udmåles altid på baggrund af en konkret og individuel vurdering. Borgerens arbejdstid vil altid være inden for tilbuddets åbningstid. 

Hvis borgeren modtager andre ydelser efter serviceloven (§ 85, 107 eller 108), skal indsatsen tilrettelægges i et samarbejde mellem de tilknyttede leverandører.

Jf. det politiske serviceniveau for § 104 i Vejle Kommune er en fuldtidsindskrivning = 80 %, der tilbydes ikke aktivitets- og samværstilbud om fredagen. 

For omfang af støtten, se Del 5, bilag 3.

Servicelovens § 107, Lovgrundlag

Vejle Kommune tilbyder ophold i boformer, der er oprettet jf. Servicelovens § 107 til borgere, der er i målgruppen for et midlertidigt botilbud eller et tidsbegrænset døgnophold.

Målgruppe for midlertidigt botilbud

Borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer med behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden døgnstøtte.

Hvad er formålet med indsatsen?

• At sikre støtte til borgere, der på grund af nedsat funktionsevne ikke kan klare sig i eget hjem
• At udvikle, genskabe eller afklare borgerens muligheder for at kunne klare tilværelsen i egen bolig, eventuelt med støtte

Der knytter sig herudover individuelle og specifikke indsatsmål i forhold til den enkeltes ophold i et midlertidigt botilbud.

Indsatsens indhold

Indholdet i indsatsen i midlertidige botilbud dækker som udgangspunkt borgerens behov for praktisk hjælp og personlig pleje, aflastning og optræning, socialpsykiatrisk og/eller socialpædagogisk støtte, pædagogisk ledsagelse og aktivitets- og samværstilbud. Generelt gælder, at der konkret og individuelt vurderes på indsatsens omfang vha. Vejle Kommunes kvalitetsstandarder på §§ 83, 85, 97.

I forbindelse med afgørelse om ophold i midlertidigt botilbud tilbyder vi borgeren, at der i samarbejde med relevante aktører bliver udarbejdet en handleplan jf. Servicelovens § 141 med individuelle og specifikke indsatsområder.

Generelt gælder, at der ikke ydes lægelig, psykologisk eller fysioterapeutisk behandling.

Krav til leverandør

Den enkelte leverandør skal sikre, at:

• Borgeren oplever en helhedsorienteret, målrettet og faglig kvalificeret indsats, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov.
• Borgeren skal opleve støtte og hjælp med fokus på at gøre brug af egne ressourcer, så borgeren kan genskabe færdigheder eller vedligeholde disse
• Borgeren skal motiveres til at tage initiativ til aktivitet og træning i daglige gøremål, så egne ressourcer inddrages i udførelsen.
• Borgeren skal støttes og vejledes i sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter.
• Borgeren skal opleve, at indsatsen tilrettelægges og leveres i et samarbejde med leverandøren, så borgerens selvbestemmelse, normer og hverdagsliv respekteres, bevares og styrkes.

Indsatsens varighed

Der kan ikke sættes varighed på midlertidige botilbud jf. Servicelovens § 107. Det afgørende for opholdets varighed er, at formålet med opholdet er opfyldt, og at den pågældende efter opholdet kan klare sig uden den støtte, der ydes i det midlertidige botilbud og således skal tilbage til eller på ny etableres i egen bolig, evt. med støtte.

Hvem leverer indsatsen?

Indsatsen leveres i et § 107 botilbud. 
En samlet oversigt over botilbud findes på Socialstyrelsens Tilbudsportal: Tilbudsportalen.dk 

Er der frit valg?

Der er ikke frit valg på midlertidige botilbud. Vejle Kommune tilstræber, at valget af botilbud sker i tæt samarbejde med borgeren. 

Vejle Kommune prioriterer lokale løsninger, hvor det er muligt.

Kompetencekrav til leverandøren

Det er botilbuddets ansvar, at der altid er ansat personale, som har de relevante faglige kvalifikationer til at løse opgaven.

Hvad koster indsatsen for borgeren?

Det er borgeren, der betaler for ophold/leje. I forbindelse med afgørelsen om tilbud i boform jf. Servicelovens § 107 træffer visiterende myndighed afgørelse om egenbetaling jf. Servicelovens § 163.

Handlekommunen fastsætter betaling for ophold i botilbuddet, herunder el og varme. 

Borgeren skal afholde egenbetalingen af sin arbejdsindtægt, førtidspension, kontanthjælp eller anden indtægt. 

Hvordan følges op på om indsatsen?

Hvor ofte der følges op på opholdet beror altid på en individuel og konkret vurdering. Som minimum følges op tre måneder efter indflytning og derefter minimum hver sjette måned med baggrund i statusbeskrivelse jf. opfølgningskadencen, se bilag 2.

Der skal i høj grad fokuseres på effekten af opholdet og borgerens progression, og i hvilket omfang § 141 handleplanens individuelle og specifikke indsatsområder er nået. Herunder om der er nye indsatsområder, der skal arbejdes med, for at opnå formålet med opholdet.

Dokumentation

Botilbuddet skal med baggrund i den visiterede myndigheds handleplan inden for de første måneder i samarbejde med borgeren udarbejde en indsatsplan, der løbende opdateres. Indsatsplanen beskriver, hvordan borgeren bedst kan samarbejde om indsatserne for at nå målet.

Botilbuddet udarbejder et opfølgningsskema for indsatsen på forløbet forud for opfølgningerne. Det er afgørende i forhold til dokumentationen, at der er direkte sammenhæng til formålet med indsatsen og borgerens progression og livssituation.

Vejle Kommunes botilbud

På handicapområdet:

• Bo-Vejle:
  - Bredballe Byvej 43 & 67, Vejle
  - Grundet Bygade 19a og 19b, Vejle
  - Ringdams Kobbel 163, 165 & 167, Vejle
  - Søndermarken, Give
• Postens Vej
• Udviklingscenter De 2 gårde
• Fuglekær
• Rønnevang 1-5

På social- og psykiatriområdet:

• Sukkertoppen
• Tinghøj
• Sønderåen

Indhold i Vejle kommunes tilbud

En botilbudsramme efter § 107 Indeholder døgnophold i en bo-ramme med dækning af støtte udmålt efter en konkret og individuel vurdering efter Servicelovens §§ 83, 85 og 97, idet der er behov for en boligmæssig ramme, hvor hjælpen kan leveres helhedsorienteret og i en sammenhængende indsats. Gælder for borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer med behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje.

På Social- og psykiatriområdet:

Tilbud om Akutophold

Omfatter borgere med behov for akut overnatning i en midlertidig periode. Akutovernatning er typisk en enkelt overnatning, men der kan i særlige tilfælde være mulighed for akutovernatning flere nætter i træk. Akutophold kan vare fra 1-5 døgn.
 
Formålet med akutophold er at støtte borgeren i at kunne opretholde en tilværelse i egen bolig og undgå uhensigtsmæssige indlæggelser/uhensigtsmæssige genindlæggelser.

Akutophold er et supplement til den øvrige indsats omkring borgeren. Den primære indsats på akutophold skal håndtere akutte udfordringer af borgerens tryghed.

Afklarende/rehabiliterende forløb

I særlige tilfælde, hvor borgerens støttebehov og funktionsevneniveau ikke er tilstrækkeligt belyst, og hvor der vurderes at være brug for en nærmere afdækning, kan Myndighed visitere til et afklarende rehabiliterende forløb i en døgnramme efter § 107.

Formålet med at iværksætte et afklarende/rehabiliterende forløb til borgere i en døgnramme er at støtte borgeren i at kunne opretholde en tilværelse i egen bolig og/eller vurdere og afdække ressourcer, funktionsniveau og støttebehov for den fremtidigt vurderede nødvendige indsats.

Forløbets varighed afhænger af en individuel vurdering og foretages af myndighed.

Forløbene er kun for borgere i Vejle kommune, som ikke i forvejen har et døgntilbud efter servicelovens §§ 107 eller 108, og de borgere, der skønnes relevante for indsatsen vil være borgere med forskellige psykiatriske diagnoser og eller andre sociale forhold/kriser, som gør, at de har brug for et afklarende/rehabiliterende forløb. Tilbuddet kan også vurderes relevant for borgere, der har et kognitivt funktionsniveau, som ligger under normalområdet.

Servicelovens § 108-lignende boformer (støtte i boformer efter Almenboliglovens § 105 stk. 2), Lovgrundlag

Vejle Kommune tilbyder ophold i boformer, der er oprettet jf. Servicelovens § 108 til borgere, der er i målgruppen for et længerevarende botilbud.

Kommunen tilbyder også ophold i almene ældreboliger, som er oprettet efter Lov om Almene Boliger (Almenboligloven) til borgere, der er i målgruppen for længerevarende botilbud.

For borgere i botilbud jf. Almenboligloven visiterer Myndighedsafdelingen jf. Servicelovens §§ 83 og 85. Jf. Servicelovens § 85 skal kommunen tilbyde hjælp, omsorg eller støtte og optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov for det på grund af betydeligt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

De to forskellige lovgrundlag for længerevarende botilbud betyder, at rammen for botilbud er forskellig, men indholdet i borammen vil i begge tilfælde udmåles efter serviceydelser efter §§ 83 og 85. Derfor er begge boformer dækket af denne kvalitetsstandard.

Målgruppe for længerevarende botilbud

Borgere med betydeligt og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer med behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan få dækket disse behov på anden vis.

Hvad er formålet med indsatsen?

• At sikre støtte til borgere, der på grund af varigt nedsat funktionsevne ikke kan klare sig i eget hjem
• At udvikle, genskabe, fastholde eller kompensere for den nedsatte funktionsevne

Herudover knytter der sig individuelle og specifikke indsatsmål i forhold til den enkeltes ophold i et længerevarende botilbud.

Indsatsens indhold

Indholdet i indsatsen i længerevarende botilbud dækker over borgerens behov for praktisk hjælp og personlig pleje, socialpsykiatrisk og socialpædagogisk/psykosocial indsats, pædagogisk ledsagelse og aktivitets- og samværstilbud.

Generelt gælder, at der konkret og individuelt vurderes på indsatsens omfang vha. Vejle Kommunes kvalitetsstandarder på §§ 83, 85, 97.

I forbindelse med afgørelse om ophold i længerevarende botilbud vil der i samarbejde med borgeren blive udarbejdet en handleplan jf. Servicelovens § 141 med individuelle og specifikke indsatsområder. Generelt gælder, at der ikke ydes lægelig, psykologisk eller fysioterapeutisk behandling.

Krav til leverandøren

Den enkelte leverandør skal sikre, at:

• Borgeren oplever en helhedsorienteret, målrettet og fagligt kvalificeret indsats, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov.
• Borgeren skal opleve støtte og hjælp med fokus på at gøre brug af egne ressourcer, så borgeren kan genskabe færdigheder eller vedligeholde disse.
• Borgeren skal motiveres til at tage initiativ til aktivitet og træning i daglige gøremål, så egne ressourcer inddrages i udførelsen.
• Borgeren skal støttes og vejledes i sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter.
• Borgeren skal opleve, at indsatsen tilrettelægges og leveres i samarbejde med tilbuddet, så borgerens selvbestemmelse, normer og hverdagsliv respekteres, bevares og styrkes.

Indsatsens varighed

Der kan ikke sættes tidsperspektiv på længerevarende botilbud. 

Hvem leverer indsatsen?

Indsatsen leveres i et § 108 botilbud eller botilbud jf. Almenboligloven.
En samlet oversigt over botilbud findes på Socialstyrelsens Tilbudsportal: Tilbudsportalen.dk

Er der frit valg?

Valget af botilbud sker i samarbejde med borgeren. Borgeren har som udgangspunkt ret til frit valg jf. servicelovens § 108 stk. 2 i et sammenligneligt botilbud (indhold, pris og godkendelse/match fra opholdskommune).

Kompetencekrav til leverandøren

Det er leverandørens ansvar, at der altid er ansat personale, der har de relevante faglige kvalifikationer til at løse opgaven.

Hvad koster indsatsen for borgeren?

Det er borgeren, der betaler for ophold/leje.

Betalingen for ophold i et længerevarende botilbud er forskellig afhængig af, om det er et botilbud jf. Servicelovens § 108 eller et botilbud jf. Almenboligloven.

I forbindelse med afgørelsen om botilbud jf. Servicelovens § 108 træffer visiterende myndighed afgørelse om egenbetaling jf. Servicelovens § 163. Borgeren skal have et boligdokument på boligen.
Handlekommunen fastsætter betaling for ophold i botilbuddet, herunder el og varme.

Borgeren skal afholde egenbetalingen af sin arbejdsindtægt, førtidspension, kontanthjælp eller anden indtægt.

I boliger opført efter Almenboligloven indgår den enkelte borger, der anvises en bolig, en lejekontrakt med udlejer, og at borgeren betaler husleje i henhold til lejekontrakten.

Hvordan følges der op på indsatsen?

Hvor ofte der følges op på opholdet (det personrelaterede tilsyn) beror altid på en individuel og konkret vurdering. Som minimum efter tre måneder fra indflytning og derefter hvert eller hvert andet år, afhængigt af hvilken målgruppe der er tale om jf. opfølgningskadencen, se bilag 2.

Opfølgning sker på baggrund af statusbeskrivelse.

Sagsbehandler vil i opfølgningen have fokus på effekten af opholdet og borgerens progression, og i hvilket omfang § 141 handleplanens individuelle og specifikke indsatsområder er nået. Herunder, om der er nye indsatsområder, der skal arbejdes med, for at opnå formålet med opholdet.

Dokumentation

Botilbuddet skal med baggrund i den visiterende myndigheds handleplan inden for de første måneder i samarbejde med borgeren udarbejde en indsatsplan, der løbende opdateres. Indsatsplanen beskriver, hvordan borgeren bedst kan samarbejde om indsatserne for at nå målene. 

Botilbuddet udarbejder en status på forløbet forud for opfølgningsmøderne.

Vejle Kommunes tilbud

På handicapområdet:

• Bo-Vejle:
  • Bredballe Byvej 43 & 67, Vejle
  • Grundet Bygade 19a og 19b, Vejle
  • Ringdams Kobbel 163, 165 & 167, Vejle
  • Søndermarken, Give
• Postens Vej
• Udviklingscenter De 2 gårde
  • Fuglekær
  • Rønnevang 1-5
• Postens Vej
• Skansebakken
• Spurvetoften

På social- og psykiatriområdet:

• Sukkertoppen
• Tinghøj
• Ved Sønderåen

Herunder kan bilagene findes.

Udmålingen er angivet i procent, som angiver beskæftigelsestilbuddets omfang i dage. Det vil sige det antal hele eller halve dage, hvor borgeren er i beskæftigelsestilbuddet eller aktivitets- og samværstilbuddet pr. uge.

Borgerens arbejdstid vil altid være inden for tilbuddets åbningstid.

Opfølgningskadence gældende for §§ 84, 85, 97, 100, 102, 103, 104, 107, 108 og ABL § 105

§ 108 og ABL § 105, udviklingshæmmede, Vejle tilbud (Bo-Vejle, Postens Vej, Skansebakken, De to Gårde og Spurvetoften

Personlig opfølgning hvert andet år med baggrund i skriftligt opfølgningsskema. 

Takstvurdering ift. sammenhæng mellem borgers støttebehov, faglig indsats og takst foretages én årligt (de første tre år).

Afvigelser i opfølgningskadence aftales med faglig konsulent i Myndighedsafdelingen.

§ 108 og ABL § 105, udviklingshæmmede, borgere i andre kommuner og private tilbud.

Personlig opfølgning én årligt med baggrund i skriftligt opfølgningsskema.

§ 107 Handicap & Socialpsykiatri, alle målgrupper:

Personlig opfølgning og takstvurdering efter tre måneder. Ingen status.
 
Herefter opfølgning og vurdering af behov, indsats og takst minimum hver sjette måned med baggrund i skriftligt opfølgningsskema.

Målsætningen er, at alle § 107 forløb løbende vurderes i forhold til tidsperspektivet for indsatsen.

§ 108 og ABL § 105, målgruppe ASF og senhjerneskade:

Personlig opfølgning og takstforhandling efter tre måneder. Ingen status. 

Herefter opfølgning og vurdering af behov, indsats og takst ved personligt fremmøde minimum hver sjette måned med baggrund i status (indtil tre år fra indflytningsdato).

Efter tre år er der personlig opfølgning og vurdering af behov, indsats og takst én gang årligt med baggrund i skriftligt opfølgningsskema.

Afvigelser i opfølgningskadence aftales med faglig konsulent i Myndighedsafdelingen.

§ 108 og ABL § 105, socialpsykiatri, målgruppe sociale sager, personlighedsforstyrrelse, bipolar lidelse, skizofreni, angst, spiseforstyrrelse, misbrug, ADHD mm:

Personlig opfølgning og vurdering af behov, indsats og takst efter tre måneder. Ingen status. 

Herefter opfølgning ved personligt fremmøde minimum hver sjette måned med baggrund i skriftligt opfølgningsskema.

Vurdering af behov, indsats og takst én gang årligt.

Afvigelser i opfølgningskadence aftales med faglig konsulent i Myndighedsafdelingen.

Generelt omkring alle Vejle kommunes botilbud § 107, § 108 og ABL § 105

I situationer, hvor borgerens tilstand/adfærd ændrer sig så markant, at ekstra ressourcer i en periode er påkrævet, skal botilbuddet sende ansøgning herom til sagsbehandler, der sørger for at behandle sagen og således træffe afgørelse om eventuel ændret takst. 

Som udgangspunkt laves aftalen om ekstra ressourcer uden brug af eksterne vikarbureauer.

§§ 109 og 110, Krisecenter og forsorgshjem:

Senest tre dage efter borgeren har taget ophold på forsorgshjem, skal Myndighedsafdelingen modtage oplysning herom. Borgerens opholdsplan skal foreligge forud for opfølgning senest 14 dage efter, at Vejle Kommune er blevet bekendt med borgerens ophold. Herefter opfølgning minimum hver 14. dag ved Teams-møder eller ved personligt fremmøde.

Afvigelser i opfølgningskadence aftales med faglig konsulent i Myndighedsafdelingen.

§ 100, Merudgift:

Opfølgning én gang årligt.

§§ 84 og 97, Aflastning og Ledsagerordning:

Opfølgning minimum én gang årligt ved personlig, administrativ, Teams-møder eller telefonisk kontakt.

§ 85, Socialpædagogisk støtte, alle målgrupper:

Første opfølgning foretages efter tre måneder. Derefter opfølgning hver sjette måned.
Støtteniveau/trin vurderes ved hver opfølgning. Alle opfølgninger er ved personligt fremmøde eller virtuelt møde via Teams.

Når en borger har modtaget § 85 støtte i samme støtteomfang i 12 måneder, skal sagen drøftes i sparringsgruppen. Når en borger har modtaget § 85 støtte ud over 12 måneder, skal sagen drøftes i sparringsgruppen hver sjette måned.

§ 102, tilbud af behandlingsmæssig karakter:

Der foretages personlig opfølgning efter seks sessioner med baggrund i skriftlig status fra leverandøren.

§ 104, Aktivitets og samværstilbud, handicapområdet:

Personlig opfølgning hvert andet år ved fælles møde med botilbud og dagtilbud med baggrund i skriftligt opfølgningsskema. For borgere i § 104 tilbud, som ikke bor i botilbud, afholdes opfølgning sammen med Karriereværkstedet.

§ 103, Beskyttet beskæftigelse for social-, psykiatri- og handicapområdet:

Personlig opfølgning hvert andet år med baggrund i status.