start på hovedindhold

Bliv ledsager

Vil du gøre en forskel i et andet menneskes liv? Vi søger engagerede ledsagere, der ønsker at støtte borgere med betydelig og varig nedsat funktionsevne i at leve et aktivt og selvstændigt liv.

Dine opgaver som ledsager

  • Ledsage borgeren til selvvalgte aktiviteter uden for hjemmet - det kan være alt fra en tur i biografen, cafébesøg, indkøb eller deltagelse i sociale arrangementer
  • Yde praktisk støtte undervejs (fx ved transport og orientering)
  • Skabe tryghed og sikre en god oplevelse for borgeren.

Vigtigt at vide som ledsager

  • Ledsageordningen er ikke pædagogisk støtte eller behandling
  • Der indgår ikke plejeopgaver
  • Du følger borgerens initiativ og tempo

Vi forventer, at du som ledsager

  • Har lyst til at arbejde med mennesker med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser
  • Er stabil, ansvarsbevidst og fleksibel
  • Møder borgeren med respekt, anerkendelse og tålmodighed
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig skabe en tryg relation

Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt job med fokus på borgerens livskvalitet
  • Fleksible arbejdstider, der planlægges sammen med borgeren.
  • Ansættelse og aflønning efter gældende overenskomst som timelønnet ledsager

Arbejdstid

Op til 15 timer pr. måned pr. borger, men vil fremtræde varierende, da borgeren har mulighed for at opspare sine ledsagertimer gennem seks måneder.

Kontakt os

Vi glæder os til at høre fra dig, hvis du har lyst til at høre mere om ovenstående konkrete opgaver eller blot overvejer om et ledsagerjob er noget for dig. Vi holder løbende ansættelsessamtaler.